Den islandske fristat: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m linkfix
Linje 52:
Umiddelbart ændrede forholdet mellem den verdslige og den sakrale magt sig ikke i forbindelse med [[Religionsskiftet i Norden|religionsskiftet]] i Island år [[999]]/[[1000]], men på længere sigt medførte det, i lighed med andre lande i Europa, at der opstod en ny form for ledertype, der legitimerede sin magt vha. af den nye religion. De første kristne præster var som regel også goder, ligesom de ældste kirker blev bygget i tilknytning til en godes gård. Religionsskiftet var en langvarig proces, de kristne institutioner fik fx først adgang til økonomiske ressourcer og dermed magt efter indførelsen af tiende i 1096/97, og først da bliver det muligt at finansiere omfattende kirkebyggeri og etablere en egentlig kirkelig organisation. ref>Sigurdson (1994) pp. 133-136</ref>
 
Godens embede var arveligt på mandsiden, men det kunne reelt overdrages eller sælges til tredjeperson. Et ''goðorð'' havde ingen faste geografiske grænser; medlemskab af et ''goðorð'' havde i stedet karaktér af allianceforbund mellem individet og høvdingen, og forholdet kunne I teorien ændres når som helst. Systemet var på intet tidspunkt stabilt og antallet af godedømmer ændredes stærkt over tid.<ref>[[Gro Steinsland]]; ''Norrøn religion'' (2005). Oslo (pp. 280)</ref>
 
==Retssystem==