Versionen fra 23. mar. 2009, 22:30 redigér MGA73bot (diskussion \| bidrag) Botter 274.384 edits m Robot: Ændrer Kategori:Danske rigsmarsker; kosmetiske ændringer ← Gå til forrige forskel		Versionen fra 12. aug. 2009, 14:45 redigér fjern redigering Bonk (diskussion \| bidrag) 212 edits Tilføjet info fra DBL Gå til næste forskel →
Linje 1: '''Erik Eriksen Banner''' (ca. [[1484]]-[[1554]]) var af adelig slægt og var [[lensmand]] på [[Kalø Slotsruin\|Kalø Slot]]. Hans far var [[Erik Andersen Banner]] til [[Asdal]], [[Kokkedal]] og [[Højris]] og moren var [[Karen Gøye]]. Han var far til [[Frants Banner]]. ==Liv og levned== Ud over det gods han arvede fra sin far, fik Erik Eriksen Banner ved sit ægteskab med [[Mette Rosenkrantz]] (d. 1533) også Ryegård på Sjælland. I 1514 fik han også Kalø Slot som len. Her holdt han fra 1518-19 [[Gustav Vasa]] som fange, men han undslap til [[Lübeck]] som nægtede at udlevere ham. Det kom til at koste Erik Eriksen en bøde på 1600 gylden til kongen. Ved bondeoprøret i 1522-23 holdt han i første omgang med kong [[Christian II]], men sendte ham et opsigelsesbrev da det blev klart at kongen stod for fald. I 1523 blev han optaget i [[rigsråd]]et, og under [[Frederik I]] blev han en af [[reformationen]]s forkæmpere og hjalp kun modstræbende kirken med at indkræve [[tiende]] hos bønderne i Kalø len. Hans autoritet blandt bønderne var dog stor, ikke mindst fordi han i kongens sted i slutningen af 1520'erne havde stået for [[retterting]]ene i Jylland sammen med [[Mogens Gøye]], [[Jens Hvas]] og [[Johan Friis]]. Han var med til vælge den lutherske [[Christian 3\|hertug Christian til konge]] i [[1534]] og blev adelens hovedanfører i Jylland under [[Grevens Fejde]]. Efter at adelen tabte i [[slaget ved Svenstrup]], organiserede han modstanden syd for [[Gudenåen]] og kunne afvente at [[Johan Rantzau]] ankom med sin hær og afgjorde krigen. Formelt set var han sideordnet med Rantzau som befalingsmand, og han blev indsat som lensmand i [[Aalborg]] efter at [[Skipper Clement]]s bondehær var besejret. Erik Eriksen Banner var således med til at bane vejen for [[reformationen]] [[1536]]. I [[1541]] gjorde Christian 3. ham til [[rigsmarsk]] efter [[Tyge Krabbe]]s død, og i 1542 var han anfører for de danske tropper der blev sendt til hjælp for kong Gustav i [[Dackefejden]]. Til sin død i 1554 var han en af kongens mest betroede medlemmer af [[rigsrådet]], og han vedblev at være dommer ved [[retterting]]et. Da bønderne i [[1520'erne]] blev mere og mere utilfredse med adelen og kongen, var Erik Banner en af de få, som bønderne havde tillid til. Han var med til vælge den lutherske [[Christian 3\|hertug Christian til konge]] i [[1534]] og var således med til at bane vejen for [[reformationen]] [[1536]]. I [[1541]] gjorde Christian 3. ham til [[rigsmarsk]]. == Se også == [[Kongevalget i 1534]] [[Banner]] == ~~Kilde~~Kilder == Lars Bisgaard m.fl.: ''Navne i Danmarkshistorien'', [[Gyldendal]], 2005 C.F. Bricka m.fl.: ''[[Dansk Biografisk Leksikon]]'', 3. udg., [[Gyldendal]] 1979 ~~{{biostub}}~~ {{DEFAULTSORT:Banner, Erik Eriksen}}

Erik Eriksen Banner: Forskelle mellem versioner