Harpoon: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Fjerner {{uencyklopædisk}}, da det er rettet. |
Mtlarsen (diskussion | bidrag) opgraderer med skabelon + div. fra tysk og engelsk wiki |
||
Linje 1:
{{Infoboks våben
| navn = Harpoon
| billede = [[Fil:Harpoon block2 m02006120800063.jpg|200px]]
| billedtekst = Affyring af et Harpoon RGM-84
| oprindelsesland = [[USA]]
| type = Missil
<!-- Valgtype -->
| er_indskudt =
| er_med_blad =
| er_eksplosiv =
| er_artilleri =
| er_køretøj =
| er_missil = ja
| er_UK =
<!-- Tjenestehistorie -->
| tjenestetid = [[1977]] –
| benyttet_af = [[Australien]], [[Bahrain]], [[Canada]], [[Danmark]], [[Egypten]], [[Forenede Arabiske Emirater]], [[Holland]], [[Indien]], [[Indonesien]], [[Israel]], [[Italien]], [[Japan]], [[Kuwait]], [[Malaysia]], [[New Zealand]], [[Oman]], [[Pakistan]], [[Portugal]], [[Saudi Arabien]], [[Singapore]], [[Spanien]]], [[Storbritannien]], [[Sydkorea]], [[Taiwan]], [[Thailand]], [[Tyrkiet]], [[Tyskland]] og [[USA]]
| krige =
<!-- Produktionshistorie -->
| konstruktør = [[McDonnell Douglas]]
| konstruktions_dato = [[1977]]
| producent = [[Boeing|Boeing Integrated Defense Systems]]
| enhedspris = 720,000 [[dollars]]
| produktionsperiode = 1977 –
| antal = 7.000+
| varianter = AGM-84</br>RGM-84</br>UGM-84</br>SLAM
<!-- Generelle specifikationer -->
| spec_label = Harpoon
| vægt = 628 kg (flyversion: 519 kg)
| længde = 4,7 [[meter]] (Flyversion: 3,8 meter)
| del_længde =
| bredde =
| højde =
| diameter = 34 centimeter
| besætning =
<!-- Indskudte våbenspecifikationer -->
| patron =
| patron_vægt =
| kaliber =
| løb =
| skudmekanisme =
| skudfrekvens =
| mundings_hastighed =
| rækkevidde = 50 - 150 [[sømil]]
| max_rækkevidde =
| fødning =
| sigte =
<!-- Artillerispecifikationer -->
| bundstykke =
| rekyl =
| lavet =
| højde_regulering =
| side_regulering =
<!-- Bladvåbenspecifikationer -->
| blad_type =
| fæste_type =
| skede_type =
| hoved_type =
| skaft_type =
<!-- Eksplosive specifikationer -->
| indhold =
| indhold_vægt = 221 [[kg]]
| udløser =
|yield=
| kraft =
<!-- Køretøj/missilspecifikationer -->
| panser =
| hoved_våben =
| hjælpe_våben =
| motor = Teledyne J402 turbojet
| motor_kraft = (2,9 [[Newton (enhed)|kN]])
| pw_ratio =
| gearkasse =
| lasteevne =
| affjedring =
| frihøjde =
| brændstof_kapacitet =
| brændstof_kapacitet =
| køretøjs_hastighed = 850 km/t (460 [[knob]], 240 m/s)
| målsøgningssystem = Radar (SLAM: Infrarød)
| styresystem =
<!-- Kun missiler -->
| vingespan = 91,4 centimeter
| drivmiddel =
| max_højde = 910 meter
| flyve_højde = 15 meter
| dybde =
| booster_tid = 2,9 sekunder
| præcision =
| afskydnings_platform = Skibe</br>Fly</br>Ubåde
| transport =
}}
[[Fil:Harpoon asm bowfin museum.jpg|thumb|right|Et harpoon-missil ved USS Bowfin museet ved Pearl Harbor]]
'''Harpoon''' et et [[Missil#Jord til jord-missiler|antiskibsmissil (SSM)]] udviklet af [[McDonnell Douglas]] senere opkøbt af [[Boeing]] (Boeing Integrated Defense Systems) til [[United States Navy|US Navy]], men senere solgt til mange lande. Harpoon missilet blev lanceret i 1977 til brug på skibe, men er senere kommet i udgaver til [[ubåd|undervandsbåde]] og [[fly]]. I 2004 meddelte producenten [[Boeing]] at man havde solgt over 7.000 Harpoon missiler.
* Rækkevidde
** AGM-84D: 220 km (120
** RGM/UGM-84D: 140 km (75 sømil)
** AGM-84E: 93 km (50 sømil)
** AGM-84F: 315 km (170 sømil)
** AGM-84H/K: 280 km (150 sømil)
* Første affyring:
** Skibsversion (RGM-84A): 1977
Line 35 ⟶ 110:
** SLAM-ER ATA (AGM-84K): 2002
==
United States Navy begyndte allerede i 1965 at undersøge mulighederne for et antiskibsmissil med en rækkevidde på over 45 kilometer. Udviklingen af Harpoon missilet begyndte dog første i 1968 med de erfaringer man havde høstet fra den israelske flådes møder med SS-N2 Styx missilet under [[seksdageskrigen]]. I 1971 vandt [[McDonnell Douglas]] kontrakten til konstrutionen af missilet. De første forsøg fandt sted i 1974 og i 1976 begyndte serieproduktionen. Aktuelt (Februar 2008) har US Navy omkring 850 Harpoon missiler, og langt størstedelen er missiler til brug på fly. I alt er der produceret over 7.200 missiler.
== Teknik ==
Harpoon missilet bliver drevet af et [[Jetmotor#Turbinemotorer|Teledyne-Turbojet]] (Modell: J402-CA-400) med en kraft på 3,0 kilo[[Newton (enhed)|newton]] (kN) og bliver affyret fra fly (AGM) Udover E, F, H samt K varianterne kan også affyres fra overfladeskibe samt ubåde (RGM/UGM). På ubåde samt overflade bliver der benyttet en booster (A/B44G-2 eller -3 modeller), der giver et løft på 2,9 sekunder med 53,0 kN til at skubbe missilet væk fra skibet eller havoverfladen inden turbojetten starter. Alle versioner (udover H og K) benytter et WDU-18/B-sprænghoved med 221 kg højeksplosivt sprængstof. Navigationen bliver foretaget af et inertial navigationssystem, som er understøttet af en GPS i H og K versionen.
De forskellige faser ved et engagement med versionerne A og B er som følger: Missilerne modtager måldata fra moderplatformen som derefter slipper missilet som samtidigt starter turbojetten (luftbåret/AGM). Hvis der er tale om overfladeskibe eller ubåde (RGM/UGM), bliver missilet skudt ud af dets silo ved hjælp af sin booster, hvorefter turbojetten starter. Under flyvningen mod målet flyver missilet i ca. 15 meters højde over havoverfladen (engelsk: sea-skimming) og navigerer ved hjælp af et [[Inerti|inertial navigtionssystem]]. Når missilet befinder sig i en forudbestemt afstand fra målets formodede position, tændes radaren og forsøger at finde sit mål. Så snart målet er fundet sænker missilet flyvehøjden til 2-5 meter over havoverfladen. Når afstanden er ca. 2 kilometer fra målet stiger missilet til cirka 1.800 meters højde (dette er den såkaldte ''pop-up manøvre'') for derefter at flyve direkte ned oven i målet. Sprænghovedet detonerer ikke ved kontakt, men er derimod forsinket, således at detonationen sker inde i skibet og dermed yder mere skade.
== Varianter ==
=== Harpoon Block I ===
* '''RGM-84A
* '''RGM-
* '''RGM-84C, Block IB''': fjernede "''pop-up''-Manøvren" fra missilets software, som dermed fortsatte i sin lave ''sea-skimming'' højde mod sit mål.
* '''RGM-84D, Block IC''': Ved at bruge det nye JP-10-brændstof blev man i stand til at få en rækkevidde på cirka 220 km. Bortset fra de forbedrede [[Elektronisk krigsførelse#EK er kampstøtte|ECCM]]-kapaciteter kan man nu bestemme hvordan missilet skal ramme sit mål, enten via pop-up-manøvren eller ved at forblive langs overfladen. Desuden kan missilet nu følge en forudbestemt rute der ikke nødvendigvis er den direkte vej (kræver dog AN/SWG-1A-ildledelsessytemet)
* '''AGM-84E Standoff Land Attack Missile (SLAM), Block 1E''': Denne version er egentlig et helt nyt missil. I stedet for sømål er dette missil beregnet på at angribe landmål. Til dette formål er det infrarøde søgehoved fra AGM-65D Maverick-missilet og datalinket fra AGM-62 Walleye-missilet blevet indbygget i missilet. Bortset fra radarsøgehovedet, hvilket er fjernet, er samtlige komponenter identiske med dem der sidder i de harpoon missiler der er beregnet til sømål. Missilet kan også styres manuelt ind på et mål fra et fly. Det kræver at piloten låser på målet med sit infrarøde udstyr (FLIR), og derefter kan man opdatere SLAM missilets måldata via et to-vejs-datalink. Det er derfor kun muligt at styre missilet ind hvis der er gjort brug af fly.
* '''RGM-84F, Block ID''': Ved en forlængelse af brændstoftanken er det blevet muligt at forlænge missilets aktionsradius. På grund af den forøgede længde er det ikke muligt at producere en version der kan bruges i ubåde (UGM). Denne version var planlagt indkøbt, men på grund af slutningen på den kolde krig blev indkøbene droppet.
* '''RGM-84G, Block IG''': Denne version er produceret siden 1995 og er identisk med en block IC, bortset fra en opgradering af softwaren. Revurdering af styresystemet har gjort det muligt at genoptage et mislykket angreb, så længe brændstoffet rækker og søgehovedet har erkendt det mislykkede angreb. IG-varianterne bliver ikke produceret, men udelukkende ved at opgradere nuværende Block IC missiler til IG standard.
* '''AGM-84H Stand-off Land Attack Missile - Expanded Response (SLAM-ER)''': Denne variant er baseret på AGM-84E-versionen (SLAM). De skrående vinger er bemærkelsesværdige (ligesom BGM-109 [[Tomahawk-krydsermissil|Tomahawk]]), hvilket har udvidet missilets rækkevidde betragteligt. Det nye AN/DSQ-61-navigationsystem omfatter et INS-modul samt en både en GPS-modtager samt et datalink, der begge er jammingresistente. Til målfatning i slutfasen bruges et infrarødt søgehoved der er resistent over for laserlys, hvilket typisk bruges som modforanstaltninger mod netop infrarøde søgehoveder. Sprænghovedet (WDU-40/B) har med 360 kg en højere gennemslagskraft en det ellers benyttede WDU-18/B-sprængkoved på 221 kg. Desuden er sprænghovedet forstærket med titanium, som har øget effekten mod hærdede mål såsom eksempelvis bunkere. Tests har vist at SLAM-ER også kan bruges mod sømål.
* '''AGM-84K''': Denne version omfatter diverse forbedringer til [[hardware|hard-]] og [[software]] på AGM-84H-versionen. Alle eksisterende H-varianter er opgraderet til K-versionen.
* '''AGM-84H/K SLAM-ER ATA''': Den seneste opgradering i block I er ATA-Version til K-modellen. ATA (Automatic Target Acquisition)-opdateringen gør det muligt at sammenligne de aktuelle mål med billeder af mål der er placeret i en databank i missilet, og derefter angribe det korrekte mål. Missilet skal bare udstyres med et målområde, hvorefter det vil afsøge området til det finder og angriber det programmerede mål.
=== Harpoon Block II ===
Harpoon Block II giver en forøget rækkevidde, forbedret ECCM, samt forbedret målfatning. Harpoon missilet var oprindeligt designet til at være et missil til brug på åbent hav. Block II missilerne bygger videre på den proces der startede med Block IE. Block II giver Harpoon missilerne evnen til at angribe kystnære mål. Nøgleelementerne i Harpoon Block II er softwaren, computeren, GPS/INS-navigationssystemet samt GPS antenne/modtageren fra AGM84-K SLAM Expanded Response (SLAM-ER). Selvom man brugte skibe fra US Navy, besluttede man ikke at indkøbe missilerne til den amerikanske marine. Boeing fortæller at 29 mariner i verden har anskaffet Harpoon Block II<ref>http://www.boeing.com/defense-space/missiles/harpoon/docs/HarpoonBlockIIBackgrounder.pdf</ref>
Danmark har opgraderet alle sine missiler til Harpoon Block II.
=== Harpoon Block III ===
* '''RGM-84M/AGM-84M''': Block III - var planlagt som endnu en opgraderingspakke til [[United States Navy|US Navy]]s eksisterende Block 1C missiler og samt tilhørende affyringssystemer i [[Arleigh Burke-klassen]], [[Ticonderoga-klassen]] samt [[F/A-18E/F Super Hornet]] kampfly. Efter opgraderingen blev større og større i omfang, samt forsinkelser i udviklingen af et datalink blev Block III programmet droppet af den amerikanske flåde i april 2009. At block III blev droppet betyder dog ikke at andre opgraderinger til missil og missilplatformene kan komme på tale senere.
== Hovsa missilet samt andre uheld ==
Der er til i dag været tre større uheld med harpoon missilet:
* Fra [[Fregat|fregatten]] [[Fregat Peder Skram|Peder Skram]] blev et Harpoon missil ved et uheld affyret den [[6. september]] [[1982]] kl. 11:32. Ved et held blev kun et sommerhusområde ramt og ingen mennesker kom til skade. Missilet havde retning øresund, og det er ikke svært at tænke sig til de voldsomme konsekvenser hvis missilet havde søgt et skib eller bygning, så var det en katastrofe. Missilet blev senere kendt som [[Hovsa-missilet]]. Missilteknikeren [[orlogskaptajn]] H G. Olsen påtog sig skylden, til trods for nøglen der aktiverede missilaffyringssystemet ikke var isat.
* Den 14. Juli 1981 affyrede den amerikanske [[destroyer]] USS Coontz ved et uheld et harpoon-missil tæt ved [[St. Croix]]. Missilet endte i havet uden at der skete nogen skade.
* I december 1988 under en øvelse affyrede en F/A-18 Hornet et harpoon missil mod et øvelsesmål ved ''Kauai Test Facility''. missilet låste dog på Jagivek, et indisk handelsskib på 76 meter der befandt sig i området til trods for den offentliggjorte skydeadvarsel. Missilet ramte handelsskibet og et besætningsmedlem blev dræbt. Missilet var ikke udstyret med et sprænghoved, men havde missilet været udstyret med et sprænghoved havde konsekvenserne være enorme.
== Referencer, kilder og eksterne links ==
Line 86 ⟶ 166:
* [http://www.navalhistory.dk/danish/vaaben/missiler/harpoon.htm Flådens Historie: Harpoon Missilet]
* [http://www.navalhistory.dk/danish/historien/1945_1989/pederskram_missiluheld.htm Flådens Historie: Harpoon missil ødelagde sommerhusområde ved Lumsås]
* [http://www.designation-systems.net/dusrm/m-84.html Designation-Systems: Harpoon missilet (engelsk)]
* [http://www.fas.org/man/dod-101/sys/smart/agm-84.htm Federation of American Scitentists: Harpoon (engelsk)]
* [http://www.vectorsite.net/twbomb_10.html Vectorsite.net]
* [http://www.boeing.com/defense-space/missiles/harpoon/index.htm Boeing: Harpoon Block 2 og 3 (engelsk)]
* [http://www.astronautix.com/lvs/harpoon.htm Detaljerede informationer på alle Harpoon versioner and upgraderinger (engelsk)]
* [http://www.ausairpower.net/TE-Harpoon.html McDonnell-Douglas AGM-84A Harpoon samt AGM-84E SLAM (engelsk)]
* [http://www.globalsecurity.org/military/systems/munitions/agm-84.htm Global Security: Harpoon (engelsk)]
* [http://www.boeing.com/news/releases/2008/q1/080131a_nr.html Boeing Harpoon Block III Pressemmedelelse (engelsk)]
* [http://www.boeing.com/defense-space/missiles/harpoon/docs/HarpoonBlockIIBackgrounder.pdf Boeing Harpoon Block II Baggrund (engelsk)]
* [http://www.defense-aerospace.com/cgi-bin/client/modele.pl?prod=100076&session=dae.43173607.1227915838.b123k38AAAEAAA87SX0AAAAG&modele=release&prod=100076 Hollands marine affyrer Harpoon missil fra fregatten ''De Ruyter'' (engelsk)]
{{Commonscat|Harpoon missiles}}
| |||