Harpoon: Forskelle mellem versioner

| benyttet_af = [[Australien]], [[Bahrain]], [[Canada]], [[Danmark]], [[Egypten]], [[Forenede Arabiske Emirater]], [[Holland]], [[Indien]], [[Indonesien]], [[Israel]], [[Italien]], [[Japan]], [[Kuwait]], [[Malaysia]], [[New Zealand]], [[Oman]], [[Pakistan]], [[Portugal]], [[Saudi -Arabien]], [[Singapore]], [[Spanien]]], [[Storbritannien]], [[Sydkorea]], [[Taiwan]], [[Thailand]], [[Tyrkiet]], [[Tyskland]] og [[USA]]

| spec_label = Harpoon

| afskydnings_platform = Skibe</br>Fly</br>Ubåde</br>kystbatteri

'''Harpoon''' et et [[Missil#Jord til jord-missiler|antiskibsmissil (SSM)]] udviklet af [[McDonnell Douglas]], senere opkøbt af [[Boeing]] (Boeing Integrated Defense Systems) til [[United States Navy|US Navy]], men senere solgt til mange lande. Harpoon -missilet blev lanceret i 1977 til brug på skibe, men er senere kommet i udgaver til [[ubåd|undervandsbåde]] og [[fly]]. I 1991 skulle Søværnet opstille to lastbilsbaserede Harpoon-batterier. De skulle kunne begrænse krigsskibes sejlads i danske farvande. I 2004 meddelte producenten [[Boeing]] at man havde solgt over 7.000 Harpoon -missiler.

** AGM-84D: 220 km (120 [[sømil]])

United States Navy begyndte allerede i 1965 at undersøge mulighederne for et antiskibsmissil med en rækkevidde på over 45 kilometer. Udviklingen af Harpoon -missilet begyndte dog første i 1968 med de erfaringer man havde høstet fra den [[Heyl Ha'Yam|israelske flådes]] møder med SS-N2 Styx -missilet under [[seksdageskrigen]]. I 1971 vandt [[McDonnell Douglas]] kontrakten til konstrutionenkonstruktionen af missilet. De første forsøg fandt sted i 1974 og i 1976 begyndte serieproduktionen. Aktuelt (Februarfebruar 2008) har US Navy omkring 850 Harpoon -missiler, og langt størstedelen er missiler til brug på fly. I alt er der produceret over 7.200 missiler.

Harpoon -missilet bliver drevet af et [[Jetmotor#Turbinemotorer|Teledyne-Turbojet]] (ModellModel: J402-CA-400) med en kraft på 3,0 kilo[[Newton (enhed)|newton]] (kN) og bliver affyret fra fly (AGM) Udover. E-, F-, H- samt K -varianterne kan også affyres fra overfladeskibeoverfladefartøjer (RGM) samt ubåde (RGM/UGM). På ubåde samt overfladeoverfladefartøjer bliver der benyttet en booster (A/B44G-2 eller -3 modeller), der giver et løft på 2,9 sekunder med 53,0 kN til at skubbe missilet væk fra skibet eller havoverfladen inden turbojetten starter. Alle versioner (udover H og K) benytter et WDU-18/B-sprænghoved med 221 kg højeksplosivt sprængstof. Navigationen bliver foretaget af et inertial navigationssysteminertinavigationssystem, som er understøttet af en [[GPS]] i H- og K -versionen.

De forskellige faser ved et engagement med versionerne A- og B-versionerne er som følger: Missilerne modtager måldata fra moderplatformen som derefter slipper missilet som samtidigt starter turbojetten (luftbåret/AGM). Hvis der er tale om overfladeskibe eller ubådeoverfladefartøjer (RGM/UGM), bliver missilet skudt ud af dets silo ved hjælp af sin booster, hvorefter turbojetten starter. Ubådsversionen er anbragt i en kapsel (ENCAP), der ved hjælp af trykluft forlader [[torpedo]]røret. Missilets stubvinger udfoldes og styrer det mod vandoverfladen sammen med opdriften. Kapslen frigøres og resten er som for overfladeversionen. Under flyvningen mod målet flyver missilet i ca. 15 meters højde over havoverfladen (engelsk: sea-skimming) og navigerer ved hjælp af et [[Inerti|inertial navigtionssysteminertinavigationssystem]]. Når missilet befinder sig i en forudbestemt afstand fra målets formodede position, tændes radaren og det forsøger at finde sit mål. Så snart målet er fundet sænker missilet flyvehøjden til 2-5 meter over havoverfladen. Når afstanden er ca. 2 kilometer fra målet stiger missilet til cirka 1.800 meters højde (dette er den såkaldte ''pop-up manøvre'') for derefter at flyve direkte ned oven i målet. Sprænghovedet detonerer ikke ved kontakt, men er derimod forsinket, således at detonationen sker inde i skibet og dermed yder mere skade.

* '''RGM-84C, Block IB''': fjernede "''pop-up''-Manøvrenmanøvren" fra missilets software, som dermed fortsatte i sin lave ''sea-skimming'' højde mod sit mål.

* '''AGM-84E Standoff Land Attack Missile (SLAM), Block 1E''': Denne version er egentlig et helt nyt missil. I stedet for sømål er dette missil beregnet på at angribe landmål. Til dette formål er det infrarøde søgehoved fra AGM-65D Maverick-missilet og datalinket fra den styrede AGM-62 Walleye-missiletbombe blevet indbygget i missilet. Bortset fra radarsøgehovedet, hvilket er fjernet, er samtlige komponenter identiske med dem der sidder i de harpoon Harpoon-missiler der er beregnet til sømål. Missilet kan også styres manuelt ind på et mål fra et fly. Det kræver at piloten låser på målet med sit infrarøde udstyr (FLIR), og derefter kan man opdatere SLAM -missilets måldata via et to-vejs-datalink. Det er derfor kun muligt at styre missilet ind, hvis der er gjort brug af fly.

* '''AGM-84H Stand-off Land Attack Missile - Expanded Response (SLAM-ER)''': Denne variant er baseret på AGM-84E-versionen (SLAM). De skrående vinger er bemærkelsesværdige (ligesom BGM-109 [[Tomahawk-krydsermissil|Tomahawk]]), hvilket har udvidet missilets rækkevidde betragteligt. Det nye AN/DSQ-61-navigationsystem omfatter et INS-modul samt en både en GPS-modtager samt et datalink, der begge er jammingresistente[[jamming]]sresistente. Til målfatningmålsøgning i slutfasen bruges et infrarødt søgehoved, der er resistent over for laserlys, hvilket typisk bruges som modforanstaltninger mod netop infrarøde søgehoveder. Sprænghovedet (WDU-40/B) har med 360 kg en højere gennemslagskraft en det ellers benyttede WDU-18/B-sprængkoved på 221 kg. Desuden er sprænghovedet forstærket med titanium, som har øget effekten mod hærdede mål såsom eksempelvis bunkere. Tests har vist at SLAM-ER også kan bruges mod sømål.

Harpoon Block II giver en forøget rækkevidde, forbedret ECCM, samt forbedret målfatningmålsøgning. Harpoon -missilet var oprindeligt designet til at være et missil til brug på åbent hav. Block II missilerne bygger videre på den proces der startede med Block IE. Block II giver Harpoon -missilerne evnen til at angribe kystnære mål. Nøgleelementerne i Harpoon Block II er softwaren, computeren, GPS/INS-navigationssystemet samt GPS antenne/modtageren fra AGM84-K SLAM Expanded Response (SLAM-ER). Selvom man brugte skibe fra US Navy, besluttede man ikke at indkøbe missilerne til den amerikanske marine. Boeing fortællerangiver at 29 mariner i verden har anskaffet Harpoon Block II<ref>http://www.boeing.com/defense-space/missiles/harpoon/docs/HarpoonBlockIIBackgrounder.pdf</ref>

* '''RGM-84M/AGM-84M''': Block III - var planlagt som endnu en opgraderingspakke til [[United States Navy|US Navy]]s eksisterende Block 1C missiler og samt tilhørende affyringssystemer i [[Arleigh Burke-klassen]], [[Ticonderoga-klassen]] samt [[F/A-18E/F Super Hornet]] kampfly. Efter opgraderingen blev større og større i omfang, samt forsinkelser i udviklingen af et datalink blev Block III programmet droppet af den amerikanske flåde i april 2009. At block III blev droppet betyder dog ikke at andre opgraderinger til missil og missilplatformenemissilplatforme kan komme på tale senere.

Der er til dato været tre større uheld med Harpoon-missiletmissiler:

* Den 14. Juli 1981 affyrede den amerikanske [[destroyer]] USS Coontz ved et uheld et harpoonHarpoon-missil tæt ved [[St. Croix]]. Missilet endte i havet uden at der skete nogen skade.

* I december 1988 under en øvelse affyrede en F/A-18 Hornet et harpoon Harpoon-missil mod et øvelsesmål ved ''Kauai Test Facility''. missilet låste dog på Jagivek, et indisk handelsskib på 76 meter der befandt sig i området til trods for den offentliggjorte skydeadvarsel. Missilet ramte handelsskibet og et besætningsmedlem blev dræbt. Missilet var ikke udstyret med et sprænghoved, men havde missilet været udstyret med et sprænghoved havde konsekvenserne være fatale.

* [http://www.fas.org/man/dod-101/sys/smart/agm-84.htm Federation of American ScitentistsScientists: Harpoon (engelsk)]

* [http://www.boeing.com/news/releases/2008/q1/080131a_nr.html Boeing Harpoon Block III PressemmedelelsePressemeddelelse (engelsk)]