Oliver O. Howard: Forskelle mellem versioner

|navn = Oliver Otis Howard

|levede = [[8. november]] [[1830]] – [[26. oktober]] [[1909]]

|kaldenavn =

|fsted = Leeds, [[Maine]]

I slaget ved Chancellorsville led Howard det første af to alvorlige, militære nederlag. Den [[2. maj]] [[1863]] var hans korps på højre flanke af Unionens linje nordvest for korsvejen ved Chancellorsville. Robert E. Lee og generalløjtnant Stonewall Jackson udtænkte en modig plan, hvori hele Jackson’s korps marcherede hemmeligt rundt om Unionens flanke og angreb den. Howard var blevet advaret af generalmajor Joseph Hooker, som nu var leder af Potomac-hæren, om, at hans flanke ”hang i luften” uden at være forankret i en naturlig forhindring såsom en flod, og at Sydstaternes styrker kunne være på vej i hans retning. Howard undlod at lytte til advarslen, og Jackson angreb, før det blev mørkt og slog hele XI korps på flugt og afstedkom en alvorlig forstyrrelse i Unionens planer.

 

 

I slaget ved Gettysburg ankom XI korps, som stadig var mærket af ydmygelsen i maj, til slagmarken om eftermiddagen den 1. juli [[1863]]. Dårlig placering af den defensive linje, som var blevet udvalgt af en af Howards underordnede divisionskommandører, brigadegeneral [[Francis C. Barlow]], blev udnyttet af sydstatshærens korps under generalløjtnant [[Richard S. Ewell]], og endnu en gang blev XI korps slået på flugt, hvilket tvang det til at trække sig tilbage gennem gaderne i Gettysburg, hvorved mange blev taget til fange. På [[Cemetery Hill]], syd for byen skændtes Howard med generalmajor [[Winfield S. Hancock]] om, hvem der havde kommandoen over forvarslinien. Hancock kom fra Meade med skrevne ordrer om, at han skulle overtage kommandoen, men Howard insisterede på, at han var den højest rangerende general på stedet. Til sidst gav han efter. Han begyndte at lade en historie cirkulere om, at hans korps` sammenbrud rent faktisk var blevet udløst af sammenbrudet af generalmajor [[Abner Doubleday]]'s I korps mod vest, men den undskyldning blev aldrig accepteret dengang eller af historien. — det modsatte var rent faktisk sandt —, og XI korps renommé var ødelagt. Howard skulle have nogen ros for den efterfølgende succes ved Gettysburg, fordi han klogeligt placerede en af sine divisioner (Generalmajor [[Adolph von Steinwehr]]) på Cemetery Hill som reserve og afgørende ekstra forsvarslinie. I resten af 3-dages slaget forblev korpset i en defensiv stilling omkring Cemetery Hill, hvor det modstod angreb fra generalmajor [[Jubal A. Early]] den [[2. juli]] og deltog i periferien af forsvaret mod Picketts angreb den [[3. juli]].

 

== Efter krigen ==

Fra maj 1865 til juli 1874 var general Howard inspektør for Kontoret for flygtninge, frigivne slaver og opgivet land [[Freedmen's Bureau]]. Han fik kommandoen over militærområdet ’’Department of the Columbia’’ i 1874, tog vestpå til Fort Vancouver i [[Washington|Washington Territoriet]], hvor han kæmpede i [[indianerkrigene]], fortrinsvis mod [[Nez Perce]] med den efterfølgende overgivelse af [[Chief Joseph]]. I Chief Josephs berømte tale i 1879 i Washington, D.C., hævdede han, at "hvis general Howard havde givet mig rigelig tid til at samle min flok og havde behandlet Too-hool-hool-suit, som man bør behandle en mand, ville der ikke have været nogen krig." Efterfølgende blev Howard inspektør for [[West Point|United States Military Academy]] ved West Point i [[New York (delstat)|New York]] i 1881–1882. Han lod sig pensionere fra hæren i 1894 med rang af generalmajor.