Åbn hovedmenuen

Ændringer

114 bytes fjernet ,  for 10 år siden
m
Bot: Kosmetiske ændringer
{{eftersyn|Artiklen er en oversættelse af [http://de.wikipedia.org/w/index.php?title{{=}}Motiv_(Musik)&oldid{{=}}57450577 denne version] af den tilsvarende tyske — de mange fagudtryk bør kontrolleres}}
'''Motiv''' (af [[Latin|lat.]]: ''movere'' = bevæge; senlatin: ''motivus'' = bevægelig) betegner i den musikalske formlære den mindste, oftest [[melodi]]ske enhed eller melodisk-[[Rytme|rytmiske]] element af hvilke et [[Tema (musik)|tema]] eller en melodi er opbygget. Det er en typisk, fremhævet og let huskelig figur der som karakteristisk tonefølge er af betydning for en komposition eller en af dens formdele og også kan opfattes således af tilhørerne.
 
I [[Wienerklassikken]] blev motivet gennem dets mangfoldige forarbejdning til en central del af kompositionen. [[Joseph Haydn|Haydn]] udviklede denne kompositionsmåde betydeligt videre og blev derved en af grundlæggerne af den "klassiske" musik. [[Ludwig van Beethoven|Beethoven]] satte ind med forvandling og kombination af motiver som et elementært og formdannende element. Næsten alle efterfølgende komponister som [[Franz Schubert|Schubert]], [[Johannes Brahms|Brahms]], [[Pjotr Iljitj Tjajkovskij|Tjajkovskij]], [[Anton Bruckner|Bruckner]] und [[Gustav Mahler|Mahler]] fortsatte denne tradition. Også i [[dodekafoni]] spiller det motiv-tematiske arbejde en rolle.
 
== Begrebets afgrænsning ==
I [[musikvidenskab]]en tjener motivbegrebet enkeltanalysen af musikalske værker eller de enkelte komponisters arbejdsmåder. Den nøjere afgrænsning af et motiv fra andre musikalske enheder &ndash; [[Figur (musik)|figur]]<ref>[[Figur (musik)|Figur]]: en melodisk tonegruppe der kan være kim til et tema (...en nodegruppe i korte nodeværdier, som danner (en del af) et motiv, eller som spilleteknisk skal udføres sammenhørende - http://www.musikordbogen.dk/musik/index.php) </ref>, [[Frase (musik)|frase]], [[Periode (musik)#Sats som syntaktisk enhed|periode (sats)]] og [[Tema (musik)|tema]] &ndash; er dog ofte svær for en tilhører og heller ikke entydigt defineret i [[musikteori]]en.
 
Et motiv er som et prægnant melodisk element for det meste hørligt som forskelligt fra andre tonerækker (ty. Tonfolgen) i en komposition. Overgange, ledsagelser, forsiringer og stilafhængige vendinger har en ringere individuel opbygning eller form (ty. Gestalt) og er derfor mindre karakteristiske. De har ofte en ren satsteknisk funktion, det vil sige: de tydeliggør [[harmoni]]en på [[melodi]]sk vis, ofte som [[Akkord (musik)|akkordakkordbrydning]]brydning eller som ledsagelse til en overordnet melodi. De kan derfor snarere indregnes under begrebet ''figur''. Typiske eksempler er den såkaldte [[albertibas]]: brudte treklange der ofte dukker op i klaversonater af [[Wolfgang Amadeus Mozart|Mozart]]. Sådanne figurer danner ikke noget uafhængigt kompositionsmateriale der rangerer på linje med melodien. De bliver derfor ved den musikalske betragtning af et stykke vurderet som mindre væsentlig.
 
Den næste større melodiske enhed efter motivet er ''[[Frase (musik)|frasen]]''. Denne er for det meste afgrænset ved pauser der kan give en sanger mulighed for at trække vejret. Den består af flere, ofte to med hinanden melodisk kombinerede motiver. Er enkeltmotivet selv længere, kan det falde sammen med en frase.
 
Fraser forbinder sig på sin side til såkaldte ''[[Periode (musik)|perioder]]'': musikalske "[[Periode (musik)#Sats som syntaktisk|enhedsatser]]", der på deres side forbinder sig til et ''tema'' og disse deles &ndash; i den [[Wienerklassikken|klassiske musik]] for det meste symmetrisk &ndash; formelt i [[Takt (musik)|taktenheder]], mens et enkeltmotiv ikke behøver at være kongruent med en takts varighed.
 
Et [[Tema (musik)|''tema'']] betegner en større musikalsk betydningsenhed, der består af flere motiver, fraser og perioder. Temaet bliver ofte fremstillet i begyndelsen af et stykke (i en stykcyklus: en "sats" &ndash; ty. in einem Stückzyklus: eines „Satzes“) og danner således et stykkes vigtigste "udsagn" til hvilket de øvrige formdele forholder sig. Derfor forholder motiv, frase, periode og tema sig nogenlunde til hinanden som "ord", "delsætning", "sætning" og "strofe" i et digts bundne sprog. Temaet er altså det mere omfattende begreb der dog får sin skikkelse fra motiverne og perioderne.
 
{|
|-
! Motiv-tema-periode &mdash; Beethoven klaversonate c-mol, op.10 nr.1
|-
| '''Øverste del''': forsats &ndash; frase a
|-
| '''Nederste del''': eftersats &ndash; frase b
|-
|[[FileFil:op10.jpg|Motiv-Thema-Periode -> Beethoven op.10 Nr.1]] &nbsp; &nbsp; [[FileFil:Speaker Icon.svg|15px]] [http://kola.cc.columbia.edu:8080/ramgen/music/humanities/cd5027/cd2/track01.rm Lytteprøve] <sup><span style="white-space: nowrap;">&#91;<i>Link virker ikke pr. juli 2009</i>&#93;</span></sup>
|}
 
Den musikalske analyse lægger ofte motivet ud i endnu nogle delmotiver og modsiger dermed egentlig definitionen "mindste musikalske betydningsenhed". Begrebet "motivgruppe" betegner en ansamling af ensartede eller fra hinanden afledte motiver. For at bekrive et motivhierarki i den musikalske analyse bliver der hyppigt anvendt de alfanumeriske tegn &ndash; dog ikke altid konsistent &ndash; for eksempel: A, B, A1, A', A2, B2, Aa1, Bb2, osv.{{bør uddybes|post-text= ...dvs: er det samme betegnelser på dansk?}} <!-- Er det de samme på dansk ? -->
 
== Motivets fremtrædelsedformer ==
!Melodisk tema fra Schuberts "Tysk dans" !! &nbsp; !!Harmonisk præget motiv
|-
| [[FileFil:Motiv-Schubert.jpg]]
| &nbsp; &nbsp;
| <br />[[FileFil:HarmonischesMotiv.jpg]]
|}
 
{|
|-
! Viderespindingsmotiv<ref name="spinding" /> fra [[Johann Sebastian Bach|BachBachs]]s 3. Brandenburgkoncert
|-
|[[FileFil:Fortspinnungsmotiv.jpg|Fortspinnungsmotiv]] &nbsp; &nbsp; [[FileFil:Speaker Icon.svg|15px]] [[Media:Brandb.mid|Lytteprøve]]
|}
 
 
 
*''Seufzermotiv'' (latin: ''suspiratio'' - "Seufzer": da. suk, [[:de:Sekundschritt#Seufzermotiv|(de]]) for stigende eller faldende, for det meste forudhold-agtige [[Sekund (interval)|sekundsekundmotiver]]motiver (ty. vorhaltsartige).
 
&nbsp; &nbsp; [[FileFil:Seufzer2.jpg|Seufzermotiv]] &nbsp; &nbsp; [[FileFil:Speaker Icon.svg|15px]] [[Media:Seufzer.mid|Lytteprøve]], Seufzermotiv fra Beethoven op.31, nr.2, 1. sats
[[FileFil:Musik.motiv.b-a-c-h2.jpg|thumb|200px|right||{{Audio|BACH-Kreuzmotiv.mid|Lytteeksempel}}<br />[[BACH-motivet|Krydsmotivet]]]]
 
*''Krydsmotivet'' består af fire toner der kan danne et kryds hvis man forbinder den første med den sidste og de to midterste med hinanden: for eksempel som i [[BACH-motivet|B-A-C-H]].
* ''Banke-/gentagelsesmotiv'' ("Regndråbepræludiet" af [[Frédéric Chopin]])
 
* ''[[Skala (musik)|Skalamotiv]]'' for op- eller nedadgående [[Diatonisk_skalaDiatonisk skala|diatoniske]] eller [[Kromatisk_skalaKromatisk skala|kromatiske]] skalaer eller skalaudsnit
 
*''Treklangsmotiv''
 
*''Bølge- eller buemotiv'' (ty. "Wölbungsmotiv", bue) for en bueformet henholdsvis [[sinus]]formet forløbende tonerække,
&nbsp; &nbsp; [[FileFil:Woelbungsmotiv.jpg|Wölbungsmotiv]]
 
*''Springmotiv'' for et større intervalspring opad eller nedad.
! Eksempel på bearbejdning af motiver i [[Joseph Haydn]]s strygekvartet i d-mol, opus 76, 1.&nbsp;sats:
|-
| '''Linje 1''': Motivet i original skikkelse &mdash; Intervaludvidelse i 2. takt &mdash; Omvending (inversion)
|-
| '''Linje 2''': Intervalformindskelse og rytmisk forandring &mdash; Med rytmisk formindskelse &mdash; Rytmisk varieret, udvidet til treklang
|-
| '''Linje 3''': Rytmisk forstørrelse og i fri imitation
| '''Linje 4''': Med intervaludvidelse og rytmisk varieret
|-
|[[FileFil:Haydn-neu.jpg]] &nbsp; &nbsp; [[FileFil:Speaker Icon.svg|15px]] [[Media:Haydn-1.mid|Lytteprøve del 1 og 2]] [[FileFil:Speaker Icon.svg|15px]] [[Media:Haydn-2.mid|Lytteprøve del 3]]
|}
 
! Motivet i firstemmig imitation
|-
| [[FileFil:Haydn2.jpg]] &nbsp; &nbsp; [[FileFil:Speaker Icon.svg|15px]] [[Media:Haydn-3.mid|Lytteprøve til den firstemmige imitation]]
|}
 
{|
|-
! Eksempel "indre stemme" i [[romantikkens musik]] &mdash; det midterste bliver ikke spillet &mdash; samme tonehøjder har samme farve
|-
|[[FileFil:InnereStimme.jpg]]
|}
 
| '''Linje 4''': 1. violin og viola indtil tema indtræder i fortissimo
|-
|[[FileFil:Beethoven9.jpg|Motiventwicklung bei Beethoven]] &nbsp; &nbsp; [[FileFil:Speaker Icon.svg|15px]] [http://mfile.akamai.com/3171/rm/muze.download.akamai.com/2890/us/usrm/490/24490_5_01.ram?obj=v20205&urlid=1ac88d2638fd639e3232 Lytteprøve]<!-- Virker denne ? --><sup><span style="white-space: nowrap;">&#91;<i>Link virker ikke pr. juli 2009</i>&#93;</span></sup>
|}
 
Antallet af motiver og motivforvandlinger har &ndash; som størrelsen og instrumenteringen af orkestret &ndash; taget betragteligt til, og grænsen mellem eksposition og gennemførelse begynder at udviskes.
 
I [[Romantikkens musik#Senromantik (ca. 1850–1890)|impressionismen]] trådte motiv og motivisk-tematisk arbejde delvis tilbage til fordel for harmonik og sofistikeret instrumentation.
 
I [[Ny musik|musikken i 1900-tallet]] er begge tendenser til stede. De ellers formbevidste komponister [[Paul Hindemith]] og [[Igor Stravinskij]] forfulgte det motivisk-tematiske arbejde videre, og også [[tolvtoneteknik]]ken giver rum herfor.
[[FileFil:SchönbergOp24-1.png|thumb|left|730px|Takt 1-5 fra 1. sats af Schönbergs opus 24 &mdash; {{Audio|SchönbergOp24-1.mid|Lytteprøve}}]]<br />
{{-}}
Det er dér så meget desto vigtigere som det klassiske forhold motivet har til harnonik som kompositionsprincip blev opgivet til fordel for den horisontale 12-tone-række. Således fremstiller det anførte eksempel motivforhold ved rytmisk gruppering i tretonegrupper spillet af forskellige instrumenter i forskellige nodeværdier (sekstendedel, ottendedel, ottendedelstrioler, fjerdedelstrioler). Melodisk er forholdet givet gennem anvendelse af [[terts]] og intervallet den lille [[none]]. Efter en pause bliver dette princip anvendt af klaveret i 12-tone-rækkens krebsomvending.
De første ansatser til en musikalsk motivlære ligger i 1700-tallet hvor Johann Mattheson og andre begyndte at adskille melodien i enkelte satsdele. Motivbegrebet var i den tyske musikvidenskab endnu ikke sædvanligt, skønt man plejede at benævne en [[arie]]s hovedtanke for ''motivo''. Begreberne ''motiv, tema'' og ''soggetto'' blev anvendt synonymt.
 
Med Adolf Bernhard Marx (1837) vandt begrebet i begyndelsen af 1800-tallet indpas i musikvidenskaben. Marx så motivet som "[...] kerne og impuls [...] &ndash; en for den musikalske opbygning tjenende formel af to eller flere toner ud af hvilken den større tonerække vokser", hvorved han allerede skelner mellem motiv og tema. Hugo Riemann (1882) så motivet som en stadig påny opdukkende urcelle hvad der ikke forblev uomstridt. Betegnelsen ''tematisk arbejde'' fandt indpas i 1800-tallet gennem Heinrich Christoph Koch (1802) og Johann Christian Lobe (1844).
 
Begrebet ''tematisk arbejde'' forbinder man sædvanligvis med et kvalitativt element i den højere kompositionskunst. Samtidig fremhæver man denne således betegnede teknik som et centralt formningsprincip af klassisk musik over for den ældre [[kontrapunkt]]iske fremgangsmåde. Som hørende med til differentieringen mellem tema og motiv kommer også begrebet ''motivisk arbejde''. Herudaf vokser det noget indifferente udtryk ''motivisk-tematisk arbejde''.
 
== Se også ==
*[[Ledemotiv]] &ndash; [[Frase (musik)|Frase]] &ndash; [[Tema (musik)|Tema]] &ndash; [[Figur (musik)|Figur]] &ndash; [[Periode (musik)|Periode]] &ndash; [[Melodi]]
 
== Litteratur ==<!-- overtaget fra den tyske -->
* Heinrich Lemacher, Hermann Schroeder: ''Formenlehre der Musik''. Hans Gerig Verlag, Wien 1962, ISBN 38725200913-87252-009-1
* Clemens Kühn: ''Formenlehre der Musik''. Bärenreiter, Kassel 1987, ISBN 3-7618-4460-3
* Erwin Ratz: ''Einführung in die musikalische Formenlehre; Über Formprinzipien in den Inventionen und Fugen J.&nbsp;S.&nbsp;Bachs und ihre Bedeutung für die Kompositionstechnik Beethovens''. Universal Edition, Wien 1973, ISBN 370240015X3-7024-0015-X
* Günter Altmann: ''Musikalische Formenlehre''. Volk u. Wissen, Berlin 1960, 1970, K.&nbsp;G.&nbsp;Sauer, München 1989 (Lizenzausgabe), ISBN 3-598-10873-7
* Kurt von Fischer: ''Die Beziehungen von Form und Motiv in Beethovens Instrumentalwerken''. Georg Olms, Hildesheim 1972, ISBN 3-487-04294-0
* Ludwig Finscher: ''Joseph Haydn und seine Zeit''. Laaber, Regensburg 2000, ISBN 39215189463-921518-94-6
* Hermann Erpf: ''Form und Struktur in der Musik''. Schott, Mainz 1967, ISBN 3-7957-2212-8
 
{{Toneintervaller}}
{{-}}
{{Link FA|de}}
 
 
[[Kategori:Musikteori]]
[[Kategori:Musikudtryk]]
 
{{Link FA|de}}
[[de:Motiv (Musik)]]
[[en:Motif (music)]]
526.093

redigeringer