Åbn hovedmenuen

Ændringer

14 bytes fjernet ,  for 10 år siden
m
Typo fixing, typos fixed: påny → på ny
| '''Nederste del''': eftersats – frase b
|-
|[[Fil:op10.jpg|Motiv-Thema-Periode -> Beethoven op.10 Nr.1]] &nbsp; &nbsp; [[Fil:Speaker Icon.svg|15px]] [http://kola.cc.columbia.edu:8080/ramgen/music/humanities/cd5027/cd2/track01.rm Lytteprøve] <sup><span style="white-space: nowrap;">&#91;<i>''Link virker ikke pr. juli 2009</i>''&#93;</span></sup>
|}
 
 
Som primært rytmisk præget er for eksempel begyndelsesstykket til [[Beethoven]]s femte symfoni eller dødens rytmiske motiv i [[Schubert]]s lied "Der Tod und das Mädchen“ ("Døden og pigen"). Et eksempel på melodiske og harmoniske motiver:
 
 
{|
| <br />[[Fil:HarmonischesMotiv.jpg]]
|}
 
 
Derudover adskiller [[musikteori]]en såkaldte ''viderespindingsmotiver''<ref name="spinding">Til det tyske udtryk "Fortspinnungsmotive", se eventuelt [http://jakobmjensen.dk/musikkurser/historie/klassisk/barok.htm jakobmjensen.dk]: "... mens den anden stemme har temaet, fortsætter første stemme med en fri ''viderespinding'' i selvstændig melodi og rytme, som så er kontrapunkt til den anden stemme. Hvis et bestemt motiv kommer hver gang der er temaindsats, kaldes det obligat kontrapunkt ..." (Jakob M. Jensen)</ref> fra udviklingsmotiver. Begge beror på linear<!-- ? --> melodik{{bør uddybes}}. I&nbsp;[[barokmusik]]ken er viderespindingsmotivet udbredt, danner sjældent tyngdepunkter (ty. Schwerpunkte) og skyr symmetri. Ved den første figurs begyndelsesimpuls bliver melodilinjen for det meste videreført uden større afbrydelser, indtil der dukker et nyt motiv op. På grund af den vedvarende sidestilling og sammenkobling af de melodiske linjer er det ofte meget vanskeligt at afgrænse de enkelte motiver fra hinanden. Heraf tendensen til deres selvopløsning i figurer eller dobbeltstemmer hvilket gør dem uegnet for ''motivisk-tematisk arbejde''. Barokkens kompositionsprincip er snarere rettet mod "kontrapunkt" og [[polyfoni]] (ligeværdig flerstemmighed), således at melodi og harmoni gensidigt gennemtrænger hinanden.
 
 
{|
|[[Fil:Fortspinnungsmotiv.jpg|Fortspinnungsmotiv]] &nbsp; &nbsp; [[Fil:Speaker Icon.svg|15px]] [[Media:Brandb.mid|Lytteprøve]]
|}
 
 
''Udviklingsmotivet'' derimod hersker i den [[Homofoni|homofont]] orienterede musik fra [[Wienerklassikken]] og [[Romantikkens musik|Romantikken]]. Det er klart afgrænset og tenderer til lige forblivende metriske tyngdepunkter<ref>"... og tenderer til lige forblivende metriske tyngdepunkter" - ty. "... tendiert zu gleich bleibenden metrischen Schwerpunkten"</ref> og til symmetri. Den forbliver inden for sin "substans" og er derfor bedre egnet til forarbejdning (et eksempel: anden sats af Joseph Haydns symfoni nr 94, "Paukeslagsymfonien", [[:no:Symfoni nr. 94 (Haydn)|(no]]).
[[Folkesang]]en var i alle musikkens epoker naturligt præget af motivet.<br />
Her nævnes kun enkelte særligt hyppige motivnavne{{bør uddybes|post-text= eller tilpasses sædvanlige danske udtryk}}:
 
 
*''Seufzermotiv'' (latin: ''suspiratio'' - "Seufzer": da. suk, [[:de:Sekundschritt#Seufzermotiv|(de]]) for stigende eller faldende, for det meste forudhold-agtige [[Sekund (interval)|sekundmotiver]] (ty. vorhaltsartige).
 
De mange muligheder med denne teknik kan vises ved nogle eksempler fra Joseph Haydns strygekvartet i d-mol, [[opus]] 76, 1.&nbsp;sats:
 
 
{|
;Kontrast
At stille motivet som kontrast over for et andet, meget modsat motiv kan give det oprindelige motiv nye impulser og spændinger. Herved blander motiverne sig ofte med hinanden som følge af det motivisk-tematiske arbejde, hvorved der hyppigt opstår nye motiver.
 
 
<!-- Igen tilbage på hovedsporet -->
 
I [[romantikkens musik]] blev temaets toner ofte vekselvis fordelt på over-, under- og midterstemmerne, således at hverken begreberne [[homofoni]] eller [[polyfoni]] opfanger denne skrivemåde. [[Robert Schumann]] taler her om en ''indre stemme'' (Humoreske op.&nbsp;20), en art imaginær melodi. Rytmiske forskydelser og harmoniske tvetydigheder bevirker yderligere et moment af "romantisk forklædning og fortryllelse" (ty. "romantischen Verschleierung und Verzauberung“.)
 
 
{|
 
I [[Romantikkens musik#Senromantik (ca. 1850–1890)|senromantikken]] lader [[Anton Bruckner]] (1824-1896) motivet langsomt udvikle sig fra af en "rudimentær motivkerne". De væsentlige intervaller bliver præsenteret i begyndelsen (3.&nbsp;symfoni). Denne fremgangsmåde anvendte Beethoven allerede i sin niende symfoni.
 
 
{|
| '''Linje 4''': 1. violin og viola indtil tema indtræder i fortissimo
|-
|[[Fil:Beethoven9.jpg|Motiventwicklung bei Beethoven]] &nbsp; &nbsp; [[Fil:Speaker Icon.svg|15px]] [http://mfile.akamai.com/3171/rm/muze.download.akamai.com/2890/us/usrm/490/24490_5_01.ram?obj=v20205&urlid=1ac88d2638fd639e3232 Lytteprøve]<!-- Virker denne ? --><sup><span style="white-space: nowrap;">&#91;<i>''Link virker ikke pr. juli 2009</i>''&#93;</span></sup>
|}
 
De første ansatser til en musikalsk motivlære ligger i 1700-tallet hvor Johann Mattheson og andre begyndte at adskille melodien i enkelte satsdele. Motivbegrebet var i den tyske musikvidenskab endnu ikke sædvanligt, skønt man plejede at benævne en [[arie]]s hovedtanke for ''motivo''. Begreberne ''motiv, tema'' og ''soggetto'' blev anvendt synonymt.
 
Med Adolf Bernhard Marx (1837) vandt begrebet i begyndelsen af 1800-tallet indpas i musikvidenskaben. Marx så motivet som "[...] kerne og impuls [...] – en for den musikalske opbygning tjenende formel af to eller flere toner ud af hvilken den større tonerække vokser", hvorved han allerede skelner mellem motiv og tema. Hugo Riemann (1882) så motivet som en stadig pånypå ny opdukkende urcelle hvad der ikke forblev uomstridt. Betegnelsen ''tematisk arbejde'' fandt indpas i 1800-tallet gennem Heinrich Christoph Koch (1802) og Johann Christian Lobe (1844).
 
Begrebet ''tematisk arbejde'' forbinder man sædvanligvis med et kvalitativt element i den højere kompositionskunst. Samtidig fremhæver man denne således betegnede teknik som et centralt formningsprincip af klassisk musik over for den ældre [[kontrapunkt]]iske fremgangsmåde. Som hørende med til differentieringen mellem tema og motiv kommer også begrebet ''motivisk arbejde''. Herudaf vokser det noget indifferente udtryk ''motivisk-tematisk arbejde''.
{{Toneintervaller}}
{{-}}
{{Link FA|de}}
 
[[Kategori:Musikteori]]
[[Kategori:Musikudtryk]]
 
{{Link FA|de}}
[[de:Motiv (Musik)]]
[[en:Motif (music)]]
24.446

redigeringer