Abbediet Cluny: Forskelle mellem versioner

'''Abbediet Cluny''' (eller '''Cluni''' og '''Clugny''', latin: Cluniacum) blev grundlagt [[2. september]] [[909]] af [[Vilhelm 1. af Akvitanien|Vilhelm 1.]], greve af [[Auvergne]]. Han indsatte Berno som den første abbed og placerede det direkte under pavens autoritet, som på dette tidspunkt var [[Sergius III]]. Klostret ligger nær [[Mâcon]] i det moderne franske departement [[Saône-et-Loire]] i [[Bourgogne]], før da havde området været dækket af skov og brugt til jagt. Abbediet og dets datterklostre blev i [[11. århundrede]] et forbillede for de øvrige religiøse samfund og et centralt element i [[den gregorianske reformbevægelse]]. Den moderne by Cluny voksede frem omkring klostret og mange bygninger fra dets storhedstid er stadig bevaret.

 

 

=== Organisatorisk nyskabelse ===

 

Mens de ældre benediktinske klostre blev drevet som autonome enheder og kun var indbyrdes forbundne på et formelt niveau, så blev der, med Cluny som udgangspunkt, skabt et forbund af nye klostre, der alle blev kontrolleret fra moderklostret. Lederen i det nye kloster fungerede som abbeden i Clunys stedfortræder, og bar ikke titlen abbed, men i stedet prior. Hvert år skulle priorerne i datterklostrene deltage i et fællesmøde, hvor de aflagde rapport og løste administrative problemer. Efterhånden begyndte også ældre benediktinske huse at opfatte Cluny som deres forbillede, og da pave [[Benedikt VIII]] i 1016 erklærede, at Clunys privilegier også gjaldt deres underordnede huse, betød at de øvrige benediktinske huse fik en yderligere påskyndelse for at indlemme sig selv i den cluniaciensiske orden.

Tidligere havde klostre været selvforsynende enheder, hvor munkene ved siden af de religiøse pligter havde haft landbrugsarbejde som hovedbeskæftigelse. Det blev ændret i Cluny, og de sorte munkes vigtigste og eneste pligt var de rituelle forpligtelse, herunder især bøn. Tidligere var klostrene organiseret på samme måde som de gamle romerske villaer, der overlevede i Sydeuropa gennem hele den tidlige middelalder, eller herregårdene længere mod nord. Ved etableringen var munkene i Clunys vigtigste opgave ''laus perennis'' (evig lovprisning, dvs. bøn), og dette betød at de forskellige funktioner i klostrene blev specialiseret, så munkene udelukkende koncentrerede sig om det religiøse, mens verdslige blev ansat til det fysiske arbejde.

 

 

== Politisk magt ==

 

=== Højdepunktet for Clunys indflydelse ===

Cluny var ikke kendt for asketisk livsførelse eller for at udbrede det apostoliske fattigdomsideal, Clunys abbeder så heller ingen hindringer for at lægfolk fik indflydelse internt i klostret, og fx fik indflydelse på, hvem der blev udnævnt som ny abbed.<ref> Bainton, Roland H.. The Medieval Church. Princeton: D. Van Nostrand Company Inc.,

1962. pp. 33-34</ref> Den cluniacensiske bevægelse knyttede sig i høj grad med pavemagten, der i højmiddelalderen var associeret med rigdom, pragt og involvering i politik. Og pavens prestige smittede af på Clunys og var med til at lægge grunden for ordenens indflydelse. Cluniacenserne oplevede et dyk i deres politiske indflydelse i begyndelsen af 12. århundrede, pga. økonomiske og administrative problemer, hvilket var med til at give plads til nye monastiske bevægelser som fx [[Cistercienserordenen|cistercienserne]]. Under [[Peter den Ærværdige]]s ledelse fik ordenen dog en genopblomstring og, den oplevede sit politiske højdepunkt, da flere af dens munke blev udnævnt til biskopper, [[legat]]er og [[kardinal]]er.

 

Klostersamfundet i Cluny voksede med stor hast pga. de mange midler, der tilflød stedet, og det var derfor ofte nødvendigt at opføre nye bygninger. De mange ressourcer muliggjorde desuden en række af middelalderens mest spektakulære byggerier: Den tredje kirke i Cluny var den største bygning i Europa indtil opførelsen af den fjerde kirke samme sted. Og denne sidste kirke I Cluny forblev den største i Europa indtil [[Peterskirken]] blev bygget i Rom i 16. århundrede.

 

Byggeriet af den tredje kirke blev finansieret gennem den årlige ’’census’’, som kongen af Leon-Kastilien, [[Ferdinand 1.|Ferdinand 1. af Leon]] indførte mellem [[1053]] og [[1065]], Den årlige betaling blev fastsat til 1,000 ''[[aurei]]'' af kongen, og det var den største donation som klostret nogensinde modtog fra en konge eller lægmand. Hans efterfølger [[Alfonso 6.|Alfonso 6. af Leon]] genetablerede aftalen i [[1077]] og bekræftede den i [[1090]], hvor beløbet tilmed blev fordoblet. Det var især modtagelsen af denne årlige sum, der gjorde det muligt for abbeden Hugo i sidste del af 11. århundrede at igangsætte byggeriet af en kirke, som overgik alle andre tidligere set i størrelse og pragt. De større donationer til Cluny betød at opmærksomheden om de spanske kristne blev øget i hele Europa, og at det centrale Spanien blev bedre integreret i den vesteuropæiske kulturkreds. I begyndelsen af 12. århundrede kunne Leon-Kastiliens konger ikke længere afpresse helt så store beløb i den [[al-Andalus|muslimske Spanien]] som tidligere, dette forårsagede en akut økonomisk krise i Cluny, der også lammede ordenens politiske magt i perioden [[1109]] – [[1125]].

[[bs:Samostan Klini]]

[[ca:Abadia de Cluny]]

[[de:Cluny (Abtei)]]

[[en:Cluny Abbey]]