Friis (adelsslægter): Forskelle mellem versioner

▲Niels Friis til [[Favrskov]] (1584—1651), der tjente i krigen 1611, og som blev fader til [[Mogens Friis]] til Favrskov, [[Løjstrup]], [[Boller]], [[Møgelkær]], [[Hagsholm]] mm. (1623-1675), der hævede slægten til stor anseelse. Han nød en omhyggelig opdragelse på [[Herlufsholm]] og [[Sorø Akademi]], afsluttet af studierejser i udlandet. Sin offentlige løbebane begyndte han som sekretær i [[Danske Kancelli]]; 1645 var han i de danske gesandters følge ved Fredsforhandlingerne i [[Brömsebro]]. Senere deltog han i diplomatiske sendelser, blev 1656 udnævnt til landkommissarius i [[Jylland]] og året efter til kgl. [[rentemester]], i hvilken egenskab han - indtil 1672 - havde sæde i [[Skatkammerkollegiet]]. Samtidig varetog han sine private affærer med megen iver, han erhvervede en række herregårde og udstrakt gods. Under [[25. maj]] [[1671]] ophøjedes han i grevestanden som greve af [[Frijsenborg]] og med følgende våben: Skjoldet firdelt med grevekronet hjerteskjold, hvori slægtens oprindelige skjoldmærke, egernet dog vendt mod venstre, i 1. og 4. felt to gennem en krone stukne krydslagte guld-[[nøgle]]r i blåt, i 2. og 3. en oprejst kronet sølv-[[løve]] holdende et guld-[[anker]] i rødt, på skjoldet en [[grevekrone]]. Året efter - den 6. april 1672 - erigerede han [[Grevskabet Frijsenborg]] og [[Baroniet Frijsenvold]]. Han modtog [[Dannebrogordenen]] ved dennes oprettelse, udnævntes til gehejmeråd, assessor i [[Højesteret]] og endelig 1674 til stiftsbefalingsmand over [[Aarhus Stift]]. Han var en arbejdsom og dygtig embedsmand; litterært interesseret samlede han et betydeligt bibliotek, nu i [[Det Kongelige Bibliotek]]. Et pragtfuldt gravmæle rejstes over ham i [[Trinitatis Kirke (Københavns Kommune)|Trinitatis Kirke]] i København. Hans første hustru, kansleren Christen Thomesen Sehesteds datter Anne, skænkede ham kun døtre, den anden hustru, Anne Marie von Offenberg, fødte ham sønnen grev Niels Friis (1664-1699), der under hendes formynderskab tiltrådte grevskabet og baroniet, hvilket sidste afhændedes 1683. Han, der blev [[stiftamtmand]] over [[Aarhus Stift]], [[kammerherre]] og [[hvid ridder]], var i sit sidste leveår [[gesandt]] i [[Haag]]. Hans frue, [[komtesse]] Christine Sophie Reventlow, ældste datter af [[storkansler]]en [[Conrad Reventlow]], ægtede som enke storkansler, grev [[Ulrik Adolph Holstein]]. Sin første mand fødte hun bl.a. sønnen grev Christian Friis (1691-1763), tredje besidder af grevskabet og sidste mand af slægten. Han valgte den militære karriere, blev generaladjudant hos [[Frederik 4.]], var som oberst i kongens suite i [[Slaget ved Gadebusch]] og stod som [[generalmajor]] ved det korps, som 1734 sendtes til Tyskland i kejserlig tjeneste. Samme år trådte han ud af hæren, udnævntes til generalløjtnant og senere til gehejmekonferensråd og [[elefantridder]]. Frijsenborg tilfaldt efter hans død døtrene komtesse Christine Sophie Friis (1713-1787), gift med baron, senere greve [[Erhard Wedel-Friis|Erhard Wedel]], der [[13. april]] [[1743]] fik patent på at forene de Friis'ers navn og grevelige våben med sit eget, og komtesse Elisabeth Sophie Friis (1714-1799), gift med gehejmekonferensråd Johan Henrik Desmerciéres, hvorefter det overgik til hans tredje datter, komtesse Birgitte Christine Friis (1715-1775) og hendes ægtefælle, overjægermester Carl Christian von Grams datter, Sophie Magdalene von Gram (1734-1810), der i ægteskab med baron Jens Krag-Juel-Vind blev stammoder til de nuværende grever Krag-Juel-Vind-Frijs af [[Vind (adelsslægt)|slægten Vind]].