Lyngbyvejskvarteret: Forskelle mellem versioner

▲Kvarteret blev opført i perioden 1906 - 1929 af Arbejdernes Byggeforening ved arkitekt [[Christen Larsen]]. Bebyggelsen omfatter 323 ejendomme. Opførelsen af husene foregik i 14 etaper og skete på et tidspunkt, hvor Lyngbyvejen stadig var landevej og betydeligt smallere, end den er nu. Der var derfor plads til forhaver foran ejendommene langs Lyngbyvejen. Ved udvidelsen af Lyngbyvejen blev disse forhaver eksproprieret og nedlagt, og hjørnehusene ved Lyngbyvejen blev gjort smallere, så de kom til at flugte med de øvrige facader.

▲Bebyggelsen fungerer som en tæt-lav bebyggelse, der indbyder til fællesskab på flere niveauer spændende lige fra den intime samtale med naboen over stakittet til fælles arrangementer for alle beboere. Oprindeligt var alle huse udlejningsejendomme med én lejlighed pr. etage, men i vore dage har mange af husene fået anden status og er blevet til enfamilies- eller tofamilieshuse. Andre er blevet opdelt i andelsboliger, ejerlejligheder eller ideelle anparter.

▲Arkitektonisk fremstår husene med et særdeles homogent og oprindeligt ydre og med mange bygningsmæssige kvaliteter. Kvarteret er da også af Københavns kommune blevet klassificeret som bevaringsværdigt. Bebyggelsen blev opført som rækkehuse, hvilket har været meget fremsynet, idet denne attraktive boligform først blev almindelig mange år senere. Det er karakteristisk for bebyggelsen, at der trods dens ensartede helhedspræg findes en rigdom af variationer i detaljerne på husfacaderne. Detaljer som man først opdager lidt efter lidt, og som man stadig finder nye eksempler på.

▲F.F.Ulriks Gade]]

▲Læge [[Ferdinand Frederik Ulrik]] (1818 - 1917) var distrikts- og kommunelæge på Christianshavn og stærkt engageret i sociale forhold og den hygiejniske reformbevægelse. Hans interesse for de engelske kooperative arbejderforeninger medførte, at han blev drivkraften bag oprettelsen af sparekasser, folkebiblioteker, folkehøjskoler, brugsforeninger og Arbejdernes Byggeforening, som har stået for opførelsen af Lyngbyvejskvarteret.

▲Studsgaardsgade]]

▲Læge [[Carl Ludvig Studsgaard]] (1830 - 1899) var distrikts- og kommunelæge i København. Fra 1875 var han overkirurg ved Kommunehospitalet, hvor han nævnes blandt tidens ypperste kirurger.

▲Læge og zoolog [[Rudolph Bergh]] (1824 - 1909) var overlæge ved Vestre Hospital (senere Rudolph Berghs hospital) med speciale i kønssygdomme. Han skal have haft et for sin tid usædvanligt humant syn på de indlagte prostituerede.

▲Læge [[Valdemar Holmer]] (1833 - 1884) var professor og overkirurg ved Kommunehospitalet. Han var medorganisator af Dansk Røde Kors.

▲[[Engelstedsgade]]

▲Læge [[Sophus M. Engelsted]] (1823 - 1914) var læge ved Almindeligt Hospital. Han blev senere den store foregangsmand for tuberkulosens bekæmpelse i Danmark og var med til at oprette Kysthospitalet på Refnæs.

▲[[H.P.Ørums Gade]]

▲Baggrunden for oprettelsen af Arbejdernes Byggeforening var de mange dårlige, fattige og usunde boligkvarterer, der i første halvdel af 1800-tallet opstod som følge af industrialismens opblomstring. Dette gjaldt også København, der fra omkring 1840 havde en meget stor befolkningstilvækst, som der skulle skaffes plads til indenfor voldene. Ved koleraepidemien 1852 blev der sat fokus på de dårlige boligforhold, hvilket bl.a. førte til opførelsen af Lægeforeningens boliger på Østerfælled (Brumleby).

▲ == Ekstern henvisning ==

▲ *[http://www.lyngbyvejskvarteret.dk/ Hjemmeside for Husejerforeningen i Lyngbyvejskvarteret]