Édouard du Puy: Forskelle mellem versioner

På hans grav på Johannes kirkegården i Stockholm rejste Musikalske Akademien [[1866]] et mindesmærke over ham. At dømme efter samtidens beretninger var han en elskværdig og i mange henseender meget begavet mand, som dog tilsyneladende var lidt for glad for kvinder.

Som violinist udmærkede han sig ved en virtuos stil, som dog havde bådemed sikkerhed i intonationen og, musikalsk fornemmelse og smag. SomHan sanger var hanhavde en lys [[baryton]], dermed ogsåstort kunne gøre sig somregister: [[tenor]] ellerog [[bas]] og endda kunne udnytte [[falset]]området. Han egnede sig fint til de sangbare og udadvendte roller, hvor han kunne appellere direkte til publikum. Som dirigent omtales han også rosende. Svenska hofkapellet var ubetinget et af Europas bedste orkestre på den tid, og Du Puy nævnes som den bedste af dets kapelmestre.

Du Puys kompositioner er melodiøse og imødekommende, livlige og behagelige og holdt i den lettere stil.