|
==== Opblomstringen i den vestlige Limfjord ====
En særlig udvikling gennemgik udskibningssteder og ladesteder ved Limfjorden som følge af Vesterhavets gennembrud af Aggertangen ved en [[stormflod]] [[1825]]. Indtil dette år var [[Limfjorden]] en [[fjord]], lukket mod vest af [[Agger Tange]]. Al varefragt ad søvejen til og fra den vestlige del af Limfjorden, herunder egnens købstæder [[Thisted]], [[Nykøbing Mors|Nykøbing]], [[Lemvig]], [[Skive]] og [[Nibe]], foruden [[Viborg]] (hvis ladested var [[Hjarbæk]]) og [[Holstebro]] (hvis ladested var [[Struer]]) måtte gå over [[Aalborg]], og flere af ladestedernes beboere drev selvstændig handel som kommissionærer for købmænd i ÅlborgAalborg, selvom dette strengt taget var i strid med loven. Ved siden af dette ernærede ladestedernes beboere sig ved [[håndværk]], [[gæstgiver]]i, [[fiskeri]] og [[krejler]]i (den stedlige benævnelse for prangervirksomhed). En særlig vanskelighed for søfarten var [[Løgstør]] Grunde, der kun tillod forholdsvis lavbundede skibe at passere, hvorfor ÅlborgAalborg fik en fremtrædende rolle som formidler af handlen mellem den vestlige del af Limfjorden og resten af kongeriget. Den 1825 opståede passage mellem [[hav]] og fjord var i begyndelsen ikke så stor, men i de følgende år udvidede strømmen det nye løb så meget, at det første skib [[1831]] kunne passere gennem ”[[Aggerkanalen]]”, og [[1839]] blev besejlingsforholdene yderligere forbedrede, da en ny [[stormflod]] uddybede renden gennem tangen. Dermed skabtes en ny tilstand, hvor de bosatte i Limfjordens vestlige del kunne sejle direkte ud i [[Vesterhavet]] og derfra videre til de handelsforbindelser i [[Norge]], [[Sverige]], [[England]], [[Slesvig]]-[[Holsten]], Nordtyskland og [[Holland]], som tidligere var gået over ÅlborgAalborg. Antallet af skibe, der årligt passerede Aggerkanalen nåede 1840 op på 400, men væksten fortsatte og toppede 1855 med 1800 skibe. En bølge af vækst og opdrift skyllede ind over vestfjordens ladepladser og købstæder; flere købmænd fik egne skibe, og i tiden omkring midten af århundredet begyndte man at bygge anløbsbroer og egentlige havneanlæg. Den århundredegamle skudehandel fra vestkysten af [[Thy]] til [[Norge]] flyttede indenfjords, og der opstod en række nye udskibnings- og ladesteder, hvor folk skabte sig en til tider meget indbringende handel, således inden for [[Thisted]] tolddistrikt ved [[Krik]], [[Oddesund]], [[Tambohuse]], [[Hindsels]], [[Gravgård]], [[Doverodde]], Visby å, Gudnæs strand, [[Vilsund]], [[Hovsør]] og [[Øsløs]]. For eksempelvis Struers vedkommende var [[1851]] hjemmehørende 14 skibe med i alt 260 [[kommercelæst]]er. Samme år blev Struer anløbet af 152 skibe fra udenlandske havne, heraf 95 fra [[Norge]], 36 fra [[England]] og 13 fra [[Altona]]. Fra indenlandske havne uden for Limfjorden havde stedet 46 anløb, heraf 34 fra [[København]]. Fra omkring [[1860]] begyndte [[Aggerkanalen]] at sande til, og antallet af gennemløbende skibe faldt fra 1800 i 1855 til 93 i 1864 og 28 i 1867. Samme år opstod [[Thyborønkanalen]], mens [[Agger-kanalen]] sandede helt til. I 1861 gravede man ”Frederik den 7.s kanal” uden om [[Løgstør Grunde]], hvorefter ikke kun større sejlskibe men også dampskibe kunne sejle direkte fra ÅlborgAalborg til købstæder og ladesteder i vestfjorden. 1881 indsatte DFDS dampskibet ”Limfjorden” mellem [[ÅlborgAalborg]] og stederne i vest, og dette overtog snart en væsentlig del af rejserne og varefragten på fjorden. Derved genvandt ÅlborgAalborg efterhånden sin tidligere rolle som mellemled i fjordens handel og søfart og den kortvarige handels- og søfartsmæssige opblomstring i den vestlige Limfjord var til ende<ref>Thomas Bloch Ravn</ref>. For de fleste af ladestederne egne forhold fik dette tidsbegrænsede opsving kun ringe betydning. Således havde Struer i 1840 (ved begyndelsen af opsvinget) 114 indbyggere og 1860 (ved slutningen af opsvinget) 159 indbyggere, en fremgang på bare 45 indbyggere i løbet af tyve år.
=== Industrialiseringen ===
|
