Jacob Fosie: Forskelle mellem versioner
m Ny side! |
(Ingen forskel)
|
Versionen fra 26. aug. 2009, 11:50
Jacob Fosie (1679-1. december 1763), var en dansk tegner, akvarelmaler og raderer, far til Johanne Marie Fosie.
Fosie var elev af Hinrich Krock, født i Kjøbenhavn, af engelsk æt. Han forfærdigede vakre landskabsbilleder i vandfarve, mest efter hollandske mestre, brugte flittig radernålen, var tegnemester for søkadetterne og uddannede flere af disse sine elever: Norden, Willars og Grønvold til flinke kunstnere. Han holdt uden betaling tegneskole for ubemidlede.
Fosie var en velhavende mand; han syslede flittig med mekanik og sprogvidenskab, var i en række år organist ved Holmens Kirke og som sådan uden tvivl en habil musiker, skjønt der ganske vist meldes, at han ikke øvede musikken uden om søndagen, og at der i hans eget hus aldrig rørtes noget instrument.
Fosie var medlem af det ældste danske kunstnersocietet eller -akademi (1701) og af kunstakademiet i Florents, men havde i øvrigt næppe nogen sinde været uden for Danmarks grænser. Desuagtet var han hjemme i alle de store kultursprog og i latinen, besad et stort og godt bibliotek og var højt anset for sin mangesidige dannelse.
Denne artikel bygger hovedsagelig på biografi(er) i 1. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, udgivet af C.F. Bricka, Gyldendal (1887–1905). |