Versionen fra 16. aug. 2009, 12:06 redigér TXiKiBoT (diskussion \| bidrag) 176.740 edits m robot Tilføjer: zh-min-nan:Parthenon ← Gå til forrige forskel		Versionen fra 26. aug. 2009, 19:51 redigér fjern redigering MaszO'Bot (diskussion \| bidrag) Botter 55.787 edits m robot: automatisk teksterstatning: (-<[Rr]eferences/> +{{Reflist}}, -<[Rr]eferences /> +{{Reflist}}); kosmetiske ændringer Gå til næste forskel →
Linje 1: [[~~Billede~~Fil:Parthenon.JPG\|thumb\|300px\|Parthenon]] Tempel på Athens Akropolis '''Parthenon''' (græsk: Παρθενών, af ''párthenos'' = jomfru, til ære for gudinden [[Athene]], der var jomfru). Parthenon blev opført i tiden 447-431 f.kr. som et led i et større byggeprogram, der blev sat i gang af Perikles. Betegnelsen Parthenon kendes fra antikke indskrifter, men det vides ikke, om den betegnede hele templet eller kun en del af det. Templet er opført helt i pentelisk marmor fra et brud i nærheden af Athen, og delvist finansieret af midler fra det Deliske Søforbund, der blev dannet i 748 f.Kr. som en forsvarsalliance efter Perserkrigen . Perikles (495-429 f.kr.) overbeviste folkeforsamlingen i Athen om at bruge en del af midlerne fra forbundskassen til at genopføre templerne på Akropolis, der var blevet ødelagte af perserne i 480-479 f.Kr. Bygningens arkitekter var [[Ichtinos]] og Kallikrates. Phidias blev valgt til at udføre det enorme kultbillede af guld og elfenben ("chryselefantint"). Han nævnes hos Plutarch som kunstnerisk leder af byggeprogrammet, men hvor meget han havde at gøre med templets skulpturudsmykning er ikke klart. Templets egentlige formål kendes ikke, da Athens hovedtempel for Athene befandt sig i det nuværende Erechteion. Det er muligt, at templet er opført som et [[symbol]] på [[Grækenland]]s sejr over [[perser]]ne. Det kan også være tænkt som et skatkammer og symbol på det deliske søforbund. Det blev rejst på den udbrændte grundmur fra et ufærdigt tempel, der var påbegyndt i 480'erne f.Kr som et minde over sejren ved [[Marathon]] (490 f.Kr.). Perserne havde raseret hele Akropolis, da de indtog Athen i 480-479, som et led i perserkrigen. Templet har det mest omfattende skulpturprogram af alle græske templer. Metoperne på den doriske[[frise]] viser kampen mellem kosmos og kaos i fire varianter: En kentaurkamp, en amazonekamp, en kamp mellem guder og titaner og endelig grækernes sejr over trojanerne. Gavlgrupperne viser dels Athenes fødsel dels kampen mellem Athene og Poseidon om herredømmet over Akropolis og dermed æren af at blive Athens beskytter. Endelig er der som noget ganske usædvanligt for et dorisk tempel en fortløbende skulpturfrise øverst på cellamuren, der normalt tolkes som en gengivelse af den procession, der fandt sted ved Athens store religiøse fest, den panathenæiske fest. Templet historie efter oldtiden er omtumlet. I den tidlige Middelalder blev det omdannet til kirke og mange af østgavlens skulpturer gik derved tabt. Den største skade skete dog under det tyrkiske herredømme over Grækenland, da Akropolis var en fæstning. Tyrkerne oplagrede krudt i Parthenon, der under en konflikt med venetianerne i 1687 blev ramt af kanonild, der fik templet til at eksplodere. En stor del af selve tempelbygningen, cella, og søjlerne på de to langsider blev ødelagt ved den lejlighed. En dansk kaptajn købte kort tid efter to marmorhoveder fra en metope på gaden i Athen. De befinder sig nu i Nationalmuseets antiksamling. Der findes i dag dele fra templet i mange muséer rundt om i verdenen. Bl.a. [[Louvre\|Musée du Louvre]] i ([[Paris]]), [[Vatikanet]]s museer, [[British Museum]] i ([[London]]), [[Nationalmuseet]] i (København), Kunsthistorisches Museum ([[Wien]]), University Museum i ([[Würzburg]]), Museo Nazionale i ([[Palermo]]), University Museum i ([[Heidelberg]]) og Glyptothek i ([[München]]). Langt den største samling er dog den i British Museum, der hjemførtes af Lord Elgins agenter i 1800-1801 med tilladelse fra den tyrkiske sultan. Dette blev allerede kritiseret i samtiden, således af Lord Byron, og det er stadig kontroversielt. Arkitektur Linje 31: {{Commonscat\|Parthenon}} == Eksterne henvisninger og fodnoter == {{Reflist}} ~~<References />~~ [http://www.thebritishmuseum.ac.uk/compass/ British Museums soegmaskine]

Parthenon: Forskelle mellem versioner