Korstog: Forskelle mellem versioner

[[Billede:Barbarossa.jpg|thumb|250px|[[Frederik Barbarossa|Frederik 1. Barbarossa]] (1122-1190), Kejserkejser af Tyskland og korsridder;. Han var enén af lederne af det 3. korstog i 1189]]

==1. Korstogkorstog 1096-1099==

Pave [[Gregor VII]] havde allerede kort efter sin tiltrædelse i [[1073]] opfordret til et '''Korstogkorstog''' til [[Jerusalem]]. Der kom dog mange krige og misvækstår imellem ([[Oluf 1. Hunger|Oluf Hunger]]s tid), så det blev først hans efterfølger, [[pave]] ''[[Pave Urban 2.|Urban II]],'' der kom til at virkeliggøre ideen.

Opfordringen blev prædiket rundt i hele Europa, og medførte en større folkevandring af totalt uforberedte mennesker, hvoraf en stor del gik til undervejs.

I foråret [[1097]] var korstogshæren, under ledelse af en række franske stormænd, sat over til [[Lilleasien]], og man begav sig mod øst.

[[Svend 2. Estridsen|Svend Estridsens]] søn Svend deltagerdeltog, men falderfaldt i kamp i [[Tyrkiet]] i 1097, da en gruppe nordiske krigere blev overfaldet og nedkæmpet ved Antiochia.

== 2. Korstogkorstog 1147-1149==

På initiativ af [[Bernhard af Clairvaux]], der inspirerede [[Ludvig_9]] til at gå i spidsen, da der kaldt om hjælp fra [[Antiochia]] og [[Edessa]] i [[Syrien]], der også var blevet erobret under det første korstog.

== 3. Korstogkorstog 1189-1191==

Korsfarerne drog ofte af sted, primært af personlige grunde, og først og fremmest af religiøs overbevisning, men også ønsket om at markere sig som [[ridder]], opnå anerkendelse, eller finde store rigdomme i det mystiske østen har formentlig gjort sig gældende.

Korsriddere organiserede sig i ridderordner, hvor den første, [[Tempelridderne]] blev grundlagt [[1118]] efter det første korstog for at hjælpe det nye kristne kongerige Jerusalem. De to andre betydelige korsridderordner er den [[Tyske orden]] og [[Malteserordenen]].