Staatsrat

Staatsrat, formelt Staatsrat der DDR, var det højeste politiske organ i DDR. Gennem en ændring af landets forfatning i 1960 blev rådet de jure landets kollektive ledelse, om end formanden for rådet de facto var statsoverhoved. Resten af rådets medlemmer havde praktisk talt ingen indflydelse, og i forhold til diplomatiet var det den kollektive ledelse problematisk.

En session i Statsraat i 1981, under ledelse af Erich Honecker.

Staatsrats bygning på Schloßplatz i Berlin. Bygningen anvendes i dag af European School of Management and Technology.

Rådet bestod af formanden, dennes næstformænd, en sektretær og 16 menige medlemmer. Medlemmerne blev alle valgt af Volkskammer for fem år. Ifølge paragrafferne 66-75 i landets forfatning indebar Staatsrats officielle forpligtelser at udskrive valg til Volkskammer, at udpege medlemmer til sikkerhedsrådet Nationale Verteidigungsrat samt at give benådninger og amnestier, ratificere traktater og uddele hædersbevisninger. Endelig stod Ministerrat til ansvar over for Statsraat.

Efter det første (og sidste) frie valg til Volkskammer 5. april 1990 ændrede Volkskammer forfatningen, således at paragraf 66-75 røg ud, hvorved Staatsrat blev afskaffet. Posten som statsoverhoved blev overtaget af formanden for Volkskammer, Sabine Bergmann-Pohl.