Forskel mellem versioner af "Staatsrat"

1.534 bytes fjernet ,  for 11 år siden
fjerner dobbelt indhold
m (+ tabel over formænd)
(fjerner dobbelt indhold)
[[Fil:Bundesarchiv Bild 183-Z0624-038, Berlin, DDR-Staatsratsitzung.jpg|thumb|300px|En session i Statsraat i 1981, under ledelse af Erich Honecker.]]
[[Fil:Ehemaliges Staatsratsgebäude der DDR.jpg|thumb|200px|Staatsrats bygning på [[Schloßplatz]] i [[Berlin]]. Bygningen anvendes i dag af European School of Management and Technology.]]
'''Staatsrat''', formelt '''Staatsrat der DDR''', var det højeste politiske organ i [[DDR]]. Gennem en ændring af landets forfatning i [[1960]] blev rådet [[de jure]] landets kollektive ledelse, om end formanden for rådet [[de facto]] var statsoverhoved. Resten af rådets medlemmer havde praktisk talt ingen indflydelse, og i forhold til [[diplomati]]et var det den kollektive ledelse problematisk.
 
Rådet bestod af formanden, dennes næstformænd, en sektretær og 16 menige medlemmer. Medlemmerne blev alle valgt af [[Volkskammer]] for fem år. Ifølge paragrafferne 66-75 i landets forfatning indebar Staatsrats officielle forpligtelser at udskrive valg til Volkskammer, at udpege medlemmer til sikkerhedsrådet Nationale Verteidigungsrat samt at give [[benådning]]er og [[amnesti]]er, ratificere [[traktat]]er og uddele hædersbevisninger. Endelig stod [[Ministerrat]] til ansvar over for Statsraat.
 
Efter det første (og sidste) frie valg til Volkskammer [[5. april]] [[1990]] ændrede Volkskammer forfatningen, således at paragraf 66-75 røg ud, hvorved Staatsrat blev afskaffet. Posten som statsoverhoved blev overtaget af formanden for Volkskammer, [[Sabine Bergmann-Pohl]].
 
[[Fil:Bundesarchiv Bild 183-Z0624-038, Berlin, DDR-Staatsratsitzung.jpg|thumb|300px|En session i Statsraat i 1981, under ledelse af Erich Honecker.]]
[[Fil:Ehemaliges Staatsratsgebäude der DDR.jpg|thumb|200px|Staatsrats bygning på [[Schloßplatz]] i [[Berlin]]. Bygningen anvendes i dag af European School of Management and Technology.]]
107.385

redigeringer