Svingning: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
No edit summary
No edit summary
Linje 2:
En '''svingning''' er inden for [[fysik]] en ujævn bevægelse, der bevæger sig tilnærmet i en [[Sinus (matematisk funktion)|sinus]]- eller [[cosinus]]-kurve. En svingning har en [[svingningstid]], [[frekvens]], [[amplitude]] og andre egenskaber fra [[bølge]]n.
 
Svingninger oplever vi hver dag på en eller anden facon i hverdagen. Der er nemlig flere forskellige måder svingninger bliver foretaget på, og det er ikke alle vi kan se direkte. Dem vi kan se, er typisk et lod (eller andet) i en snor - pendul, som vi fører ud til siden og slipper det, så det automatisk vil svinge over til den anden side og frem og tilbage. Tiden, det ta-gertager for loddet at bevæge sig fra en yderstilling til den modsatte yderstilling og tilbage til den første yderstilling kalder vi svingningstiden. Så har loddet udført én svingning. Vi kal-derkalder det yderstilling når pendulet har svunget så langt ud til den ene side som muligt, og hvilestilling eller grundstilling når pendulet står lodret for pendullængden. Længden fra hvi-lestillinghvilestilling til yderstilling kaldes amplituden.
For at vi lettest kan måle svingningstiden nogenlunde præcist, måler vi tiden på 10 sving-ningersvingninger. Logisk nok dividerer vi den tid med 10, for at finde gennemsnitstiden for 10 sving-ningersvingninger. Selvom amplituden bliver mindre og mindre, vil svingningstiden forblive den sam-mesamme. Men hvis pedullængden ændres, vil svingningstiden også ændres. Jo kortere pendul-snorenpendulsnoren er, jo kortere er svingningstiden.
I et iagttagende forsøg på et svingende pendul, kan vi observere at amplituden bliver min-dremindre og mindre. Vi kalder det, at pendulet foretager en dæmpet svingning.
 
Længdesvingninger og tværsvingninger