Versionen fra 19. jul. 2005, 23:07 redigér Palnatoke (diskussion \| bidrag) Patruljanter 90.367 edits m Gendannelse til seneste version ved Brother Dysk, fjerner ændringer fra Haabet ← Gå til forrige forskel		Versionen fra 14. aug. 2005, 20:57 redigér fjern redigering Haabet (diskussion \| bidrag) 9.180 edits forslag Gå til næste forskel →
Linje 69: ::::Men hvordan forklarer alt det at du decideret fjerner store klumper tekst fra artiklen, fordi de modsiger "dine" teorier? -- [[Bruger:Brother Dysk\|Brother Dysk]] 19. jul 2005 kl. 22:56 (CEST) ------- ==Tekst forslag== '''Nerthus''' (sandsynligvis oldgermansk ''Nerþuz'', beslægtet med [[Njord]]) var en urnordisk eller oldgermansk jord- og [[frugtbarhed]]sgudinde, samt gudinde for fred og velstand. ==Historisk baggrund== Nerthus kendes alene fra den romerske historiker [[Tacitus]], der skriver om nogle nordgermanske stammer: :(9.1) .... ''En del af '''sveberne''' ofrer dog også til [[Isis]]. Om årsagen og oprindelsen til denne fremmede kult véd jeg ikke meget andet end at selve gudindens symbol, der har form som en '''liburne''', tyder på en ad søvejen til kommen religion, .....'' og vidre i et lægnere afsnit: :40.1-2)''Langbobarderne derimod er brømte på grund af deres fåtallighed. For selvom de er omgivet af mangfoldige meget stærke stammer, lever de alligevel i sikkerhed. Ikke som følge af føjelighed, men i kraft af vovemod i kamp. Efter dem følger reudignerne, avionerne, anglerne, varinerne, eudoserne, suarinerne og nuitonerne, der er beskyttede af floder og skove. Der er intet bemærkelsesværdigt om nogen af disse stammer ud over deres fælles dyrkelse af Nerthus, det vil sige Moder Jord. De tror, at at hun interesserer sig for menneskenes gøremål og at hun færdes blandt dem. På en ø ude i havet er der en hellig lund, hvor der holder en hellig vogn dækket af et klæde. Kun én præst er det tilladt at røre den. Han kan fornemme gudindens tilstedelværelse, når hun er dér i sin helligdom, og han følger hende med stor ærbødighed, når hun trækkes afsted af køer. De steder, hun vælger at ære med sin tilstedeværelse og tage ophold, fejres det som en festlig højtid: Ingen drager i krig, ingen løfter våben - faktisk lægges alle våben bort. Kun da kendes fred og ro, og de prises indtil gudinden, træt af menneskers selskab, føres af samme præst tilbage til sit tempel.'' Begrebs forklaring til teksten: '''[[Isis]]''' var en ægyptisk gudinde, en modergud og jordgudinde. '''liburne''' var et ægyptisk skib. [[Tacitus]] mente vel at ægypterne en gang havde spredt Isis-kulten til Sveberne. '''Sveber''' er hos Tacitus en fældes betegnelse for mange forskellige stammer. '''Nerthus'''. Allan A. Lund har sagt at den oprindelige stavemåden er Herthus som må svare til de tyske ord for jorden: Erde. '''Njord'''. Muligvis så betyder gudens Njord navn jord. Det vil sige at Freja og Frej er børn af jorden. Ganske naturligt for frugtbarheds guder. '''[[Langbobarder]]ne''' boede ved Elben '''[[Anglerne]]''' boede i Sønderjylland '''Reudignerne''' vist nok på [[Rügen]], som de menes at have givet navn til. '''Moder jord''' er et synonym for [[Isis]]. Den ovenfor omtalte "ø ude i havet" regnes af nogle for [[Fyn]], af andre for [[Sjælland]]. Navnet er nært beslægtet med navnet på den nordiske gud [[Njord]], men da Nerthus ikke kendes fra andre kilder og da der er et årtusinde mellem Tacitus' beskrivelse og så [[edda]]ernes beskrivelse af de nordiske guder, kan man ikke vide noget med sikkerhed om forholdet mellem de to. Der gives dog en række forskellige teorier. Disse kan opdelelse i to grupper: #At der er en sammenhæng imellem [[Njord]] og Nerthus. #At der ikke er en sammenhæng, det vil sige at Nerthus er skabt af Tacitus og Njord i middelaldren eller vikingetid. ==Teorier== ===Njord er Nerthus eller de har en forbindelse=== Den amerikanske forsker Hilda Davidson har foreslået, at Nerthus og Njord oprindeligt udgjorde et guddommeligt søskendepar, der sammen havde børnene [[Frej]] og [[Freja (gudinde)\|Freja]] (disse to beskyldes selv i [[Lokasenna]] for at have et incestuøst forhold). [[Snorri Sturluson]] skrev tillige i [[Ynglingesaga]], at broder-søster-ægteskaber var udbredte og accepterede blandt vanerne, men ikke blandt aserne. I en sådan konstellation skulle Nerthus altså være gudinde for agerbrug og landets afgrøde, som modstykke til Njord, der var gud for havet og fangsten på havet. I vikingetiden var dyrkelsen af søskendeparret Frej og Freja meget udbredt, hvorimod Njord indtager en noget mere tilbagetrædende rolle. Er ovenstående teori korrekt, kan Frej og Freja tænkes at have overtaget deres forældres rolle med tiden. Freja havde også en berømt vogn, ganske som Nerthus ifølge Tacitus' beskrivelse - dog blev denne trukket af katte, ikke af køer. Andre har ment, at Nerthus og Njord var to aspekter af én og samme gud, der i så fald enten var [[hermafrodit]] eller i stand til at skifte køn. ===Herthus og Njord er uden forbindelse=== Det er rigtigt at ordene Herthus og Njord er beslægtede men da begge betyder jord, så kan guderne godt være opstådet hver for sig og alligevel begge bære jordens navn. Man må undre sig over at [[Langbobarder]]nes nabostammer lever på en fjern ø i havet. Men forklaringen kan være at gudinden bor på en lille ø, som ligger på lavt vand at hun kan køre i land. Men er denne forklaring ikke lidt søgt?! Isis har et tempel. Men den templer kender man ikke fra denne tid. Det liburne formede symbol for gudinden kan lede tanken hen på et helleristnings skib. Men det symbol kender man ikke fra denne tid, og nogen helleristnings skibe vises med mandlige guder. Det er derfor nødvendigt at forstå hvorfor skriver Tacitus om de for romerne ellers så ligegyldige germaner. Etnografi og Historie skrivning var ikke seriøs videnskab før omkring år 1900. Før den tid var Etnografi en form for historie skrivning hvor man selv var verdens mest udviklede og alle andre levede i fortiden. De fjernste folkeslag levede stadigt i urtiden, og bag dem levede der måske mytologiske væsener. Når man mente at det var vigtigt med historie skrivning så var det fordi fortidens mennesker havde holdninger og moral som nutiden manglede. Det er svært at sige med sikkerhed hvilket budskab, som Tacitus havde til romerne ved at fortælle om [[Isis]] hos germanerne. Men man har lov at gætte om at han ønskede at fortælle om at hans gudinde, at hun havde tilhænger selv hos de fjernste folkeslag, og ikke kun hos ægypterne. == Kilder == Anders Bæksted, ''Nordiske guder og helte'', Politikens Forlag. Mircea Eliade, ''De religiøse ideers historie'', bind 2. *Foredrags række af Allan A. Lund. [[Kategori: Vaner]] [[sv:Nerthus]] [[de:Nerthus]] [[en:Nerthus]] [[nl:Nerthus]] [[no:Nerthus]]

Diskussion:Nerthus: Forskelle mellem versioner