Akutbil: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
TXiKiBoT (diskussion | bidrag)
Retter én sætning om "faldgruben ved anvendelse af læger" (der var to stavefejl og noget jeg ikke forstod om uddannelsesvirke)
Linje 20:
Oprindeligt blev ordet anvendt til at beskrive en almindelig ambulance (og senere en såkaldt ''hjerteambulance''), hvor en læge deltog i udrykningen. Der er dog sket et skift i ordets betydning og betegner i dag således det køretøj, lægen kører i.<ref>{{kilde bog |efternavn= Hans-Henrik Thomsen |titel= Ambulancerne 1898-1998 |udgiver= [[Københavns Brandvæsen]] |id= ISBN 87-986822-0-2 |sider= 111-117}}</ref> Ved overgangen til den nye regionsstruktur som følge af [[Kommunalreformen (2007)|kommunalreformen]], skiftede køretøjerne betegnelser fra ''lægeambulance'' til ''akutlæge'' og '' [[Hovedstadens Sygehusfællesskab]]s'' opgaver blev overtagede af ''[[Region Hovedstaden]]''.
 
I hvor høj grad læger deltager i den præhospitale behandling varierer meget. De steder, hvor der involveres læger, kan det variere fra ledelse/rådgivning på skadestedet til direkte at møde med ambulancen og foretage behandling. De bedste erfaringer med udrykningslæger er gjort i forhold til [[traume]]patienter og i landområder med lang vej til nærmeste hospital. En faldgruppefaldgrube ved anvendelsen af læger, er, at de i egenskabgrund af deres udannelsesvirke,kompetencer harkan brugtindlede foren langstørre tidbehandling end skadestedetblot harstabilisering påbegyndt- størrehvilket behandlingdog endtager blottid stabilisering,- hvorfor ambulancen med patienten afgår senere end optimalt.<ref name="Trauma"/> Enkelte steder bemandes enheden af en læge alene, men oftest fungerer en assistent tillige som chauffør om bord på køretøjet.
 
I Danmark er det så vidt muligt læger, hvis speciale er [[anæstesi]], der bemander de egentlige "akutlægebiler". Disse biler er i hele landet altid markeret med ''"læge"'' på begge sider. Både lægen og den eventuelle assistent bærer en uniform, der er anderledes fra ambulancemandskabet, så disse nemt kan identificeres på skadestedet. Da lægen har den højeste medicinske kompetecne, vil det være denne, der er den bestemmende aktør under et sygdomstilfælde eller en ulykke, hvor liv eller førlighed kan reddes eller stabiliseres.