Realisme (international politik): Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m Bot: Kosmetiske ændringer
afsnitsindeling, henvisninger og kat-fix
Linje 1:
'''Realisme''' er en teoriretning indenfor [[International politik]].
 
== Beskrivelse ==
Realismen arbejder med en grundlæggende antagelse om, at internationale relationer er konfliktfyldte, og at internationale konflikter ultimativt afgøres med [[krig]] (eller trusler derom). Det væsentligste hensyn for den enkelte [[stat]] bliver dermed at sikre sin egen overlevelse. Realismen mener således, at international politik først og fremmest handler om [[magt]]forholdet mellem staterne i det internationale system.
 
Realismen arbejder med kerneantagelsen, at det internationale system er et [[anarki]]sk system; der er ingen internationale organisationer, der har autoritet over staterne. Mens realismen anerkender, at der er andre aktører end staterne i det internationale system, betragtes disse ikke som væsentlige - flere realister mener, at internationale organisationer bedre kan betegnes som [[arena]]er for staternes handlinger end som selvstændige aktører.
 
== Realister og neorealister ==
Realisme opdeles typisk i klassiske realister og neo-realister. Klassiske realistiske værker omfatter blandt andre [[Thukydid]] og hans klassiske studium af den peloponesiske krig, [[Niccolo Machiavelli]]s ''Fyrsten'' og [[Thomas Hobbes]]' [[Leviathan]]. Fælles for de tre forfattere er, at de betragter menneskets i en uløselig situation, hvor usikkerhed og konflikt er væsentlige elementer. De tre værker betragtes ofte som umoralske, men man kan betragte værkerne som højst moralske: I og med, at statens overlevelse er det væsentligste element i international politik, vil det være umoralsk at håbe på, at andre stater ikke vil gøre alt for at udrydde éns egen stat. Statslederen kan derfor komme i situationer, hvor det vil være nødvendigt at handle mod hans egen moral for at sikre statens overlevelse, og klassisk realisme betragter dette som en nødvendighed.
 
Line 12 ⟶ 14:
 
Waltz betragter det bipolære system som det mest sikre. Når der kun er to magter, så vil begge arbejde på at bevare det eksisterende system, da de derigennem vil sikre deres egen overlevelse.
 
 
===Klassiske realister===
* [[Thukydid]]
* [[Niccolò Machiavelli]]
* [[Thomas Hobbes]]
* [[George F. Kennan]]
* [[Hans Morgenthau]]
 
===Neorealister===
* [[Christopher Layne]]
* [[Joseph Grieco]]
* [[Stephen D. Krasner]]
* [[John J. Mearsheimer]]
* [[Stephen Walt]]
* [[Robert J. Art]]
 
===Neoklassiske realister===
*[[Randall Schweller]]
*[[William Wohlforth]]
*[[Fareed Zakaria]]
*[[Thomas J.Christensen]]
*[[Colin Dueck]]
*[[Steven Lobell]]
*[[Norrim Ripsman]]
*[[Jeffrey Taliaferro]]
 
 
== Se også ==
Line 20 ⟶ 49:
*[[Konstruktivisme (international politik)]]
 
[[Kategori:InternationalPolitisk politikrealisme]]
[[Kategori:International relations teori]]
 
 
[[bg:Реализъм (политология)]]