Axel Axelsen Brahe: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
mNo edit summary |
m sprog |
||
Linje 1:
{{sprog}}
'''Axel Axelsen Brahe''', (o. 1480-1551), til [[Krogholm]] og [[Vittskövle Slot|Vidskøvle]],
var en [[Danmark|dansk]] [[ridder]], en af de bekendteste [[Skåne|skånske]] [[rigsråd]]er
på [[reformation]]stiden, søn af Hr. [[Axel Pedersen Brahe]] og Maren [[Lunge (slægt)|Lunge]].
Brahe forekommer allerede 1501 som Lensmand paa Haraldsborg ved Roskilde, 1505 paa Lykaa i Bleking,
senere paa Lindholm i Skaane, svor i Begyndelsen af 1523 Christian II fornyet Troskab paa Lunde Landsting, men sluttede sig, strax efter at Kongen havde forladt Landet, til Frederik I, indtog med Magt Børringe Kloster fra den bekjendte Hans Mikkelsens Familie, fik det i Forlening og optoges i Rigsraadet.
Da [[Søren Norby]] 1525 rejste den Skaanske Bondeopstand, gik Brahes gård op i Luer. Straffen over de frafaldne overdroges ham i Forening med Rigsmarsken Tyge Krabbe; ved denne Lejlighed kom hans Fætter [[Niels Nielsen Brahe|Niels Brahes]] gård Vidskøfle, hvori han selv havde Andel, og mere Gods
i hans Hænder.
Under hele Frederik I's Tid indtog A. B. en betydelig Stilling, sendtes flere Gange i diplomatiske Sendelser til Sverige og fik 1531, da Christian II ventedes, tillige med Tyge Krabbe den øverste Magt i Skaane. Under Herredagen 1533 efter Kongens Død beseglede han Recessen af 3. Juli, hvorved man søgte at give Biskopperne deres fulde Magt tilbage, men deltog ikke i det katholske Partis mere yderliggaaende Skridt og nævnes heller ikke blandt Hans Tausens Dommere.
Af samtidige Forfattere betegnes han ogsaa som en af de første Adelsmænd, der ligesom [[Mogens Gjøe]] og [[Erik Eriksen Banner|Erik Banner]] sluttede sig til den nye Lære. Under [[grevens fejde|grevefejden]], da Oprøret i Malmø udbrød, søgte man at gribe ham, hvilket dog mislykkedes. Ligesom den øvrige Skaanske Adel sluttede han sig kort efter til Grev Christoffer; men da svensk Hjælp nærmede sig, gik han tillige med den øvrige Adel over til Hertug Christian og var den Skaanske Adels Fører i Slaget ved Helsingborg i Jan. 1535, hvor Marcus Mejer og flere af Lybekkernes Førere fangedes. Som Statholder i Skaane ledede han derpaa Belejringerne af Landskrone og Malmø.
Efter Kjøbenhavns Overgivelse 1536 maatte han udstede Revers om ikke at modsætte sig Bispemagtens Afskaffelse, sendtes 1537 i diplomatisk Sendelse til Sverige, ledsagede 1538 Christian III til Fyrstemødet i Brunsvig og var i det hele taget den betydeligste Mand i Skaane lige til sin Død, 23. Febr. 1551. «Han var en ærlig, vis og gudfrygtig Mand, hjalp gjærne fattige Folk og Enker og levede
gudfrygtelig i alle Maader», siges om ham i en gammel Optegnelse. Han var gift 1. med Anne Lavesdatter Brock fra Vemmetofte, d. 1524, og havde med hende 6 Børn, 2. med den højt ansete Sophie Rosenkrantz, Datter af Holger Eriksen R. og den bekjendte Fru Anne Meinstrup, d. 13. Nov. 1558. Med hende havde han ingen Børn, men blev Plejefader for hendes Broderbørn, de i Frederik II's Tid saa bekjendte Brødre Holger, Erik og Jørgen Rosenkrantz.
{{DBL}}
| |||