Spolebånd: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
Smårettelser mest stavefejl og dobbelt ord i min egen tekst fra tidligere.
lidt interne links
Linje 2:
Et '''spolebånd''' er et [[magnetbånd]] til brug for en [[båndoptager]].
 
Magnetbåndet består af magnetisk oxid belægning på et langt stykke [[polyester]] (eller acetat eller papir) viklet om en [[spole]], der kan have forskellig diameter. De typiske spolebånd har en diameter på 7'' eller 10,5'' (18 eller 26,5 cm), og båndets længde er typisk mellem 1200' og 3600' (370 og 1100 meter). Afhængig af båndhastigheden og -tykkelsen kan der på et sådant bånd lagres 1-4 timers lydoptagelse. Ved indkøb af rå mængder bånd kan de leveres i større længder på op til 7200'.
 
Ved brug af et spolebånd skal der også bruges en tom spole. Typiske maskiner har det fulde bånd til venstre for tonehovedbroen og den tomme opsamlingsspole til højre for. Siden kan båndet spoles tilbage, og processen kan gentages, eller ved optagelser i begge retninger vendes begge spoler og igen fyldt spole til venstre og tom til højre og så kan båndet spilles til ende i modsat retning. Professionelt brug udelukker normalt begge retninger. Nogle maskiner til hjemmebrug har mulighed for automatisk at afspille eventuelt indspille båndet i modsat retning, såkaldet autoreverse, uden at man skal vende båndet. Det muliggør længere optagelser med en kort pause hvor retningen ændres.
 
For forbrugere blev spolebånd mere eller mindre afløst af [[kassettebånd]], som indeholder to spoler i en kassette. Men spolebånd rummer ofte mere information. I 1976 forsøgte producenten Sony at markedsføre en mellemting af en kassette og et spolebånd nemlig ElCaset, som består af en kassette som er lidt tyndere end et [[VHS]] videobånd, og omtrent samme bredde og højde, hvori der er et bånd på to halve spoleflanger som overlapper på midten. Hastigheden er 3 3/4'' (9,5 cm/s) og med stereo i begge retninge til en samlet spilletid på 60 og 90 for normale salgskassetter. Formatet faldt til jorden med et hult drøn, og for de fleste er spolebånd et fortidslevn og kassetten en nyere ting som også har være på retur de sidste 10-15 år.
 
Spolebånd er et samlingsbegreb, der også dækker over de professionelle bånd, som anvendtes i pladestudier, bånd i flyenes sorte bokse og ældre video bånd typer. Af dem findes der også forskellige typer. Den 'normale' - radiofonistandard er en kvart tomme bred. Den typiske afviklingshastighed på radiostationer er 7,5" pr. sekund. Men ved optagelse i pladestudier bruger man oftest 15'' eller enddog 30" pr. sekund, da frekvensgangen bliver mere jævn (og dermed giver bedre lyd), når der benyttes højere hastighed. Til logning af for eksempel flytrafik og politistationer benyttes ofte lave hastigheder såsom 15/16''. Disse bruges kun til tale.
 
De maskiner, der blot står hos almindelige mennesker til brug i hjemmet er normalt ikke en lydmæssig perle, for her er båndhastigheden også meget langsom selvom maskinen bruges til musik og mere krævende lyde. 1 7/8'' = 4,76 cm/s. Endda ofte langsommere end kassettebåndets 4,75 cm. i sekundet. Men i mange år har normalværetnormal været 3 3/4'' samt 7,5'' på samme apparat. De fleste af disse apparater kan maksimalt klare 7'' (18 cm) spoler og de mindre spoler er ikke anbefalelsesværdige til en maskine med blot en motor idet træktraften på spolerne øges til fare for båndets vel og båndet knækker ved for meget kraft.
 
Efter trådoptagerens tid hvor også de store transcriptionsplader kunne holde megen information kom de første bånd overhovedet. De var lavet på papir basis hos [[AGFA]] i [[Tyskland]] i midten af 30'erne, og kom til at spille en rolle under [[anden verdenskrig]] idet Hitlers[[Hitler]]s taler blev udsendt i [[radioofoni]] samtidigt flere steder i [[det Tredie Rige]] medens de allierede undrede sig over at han var flere steder på samme tid. Efter at amerikaneren Jack Mullins fandt en [[Telefunken]] maskine og 50 papirbånd og tog dem hjem til [[USA]] for at studere fænomenet blev amerikanerne de væsentligste udviklere i flere år.
[[Bing Crosby]] søgte at slippe for 5fem shows hver aften som sendtes videre til 5fem tidszoner og spille mere golf istedet og derfor blev [[Ampex]] sat til at kopiere den tyske maskine og [[Scotch]] producerede noget brugbart båndmateriale. De første Scotch bånd er acetat, de kendes ved at lys passerer igennem sidelæns når man holder en spole med båndet foran en lampe. Polyester typerne som kom efter blokerer istedet for lyset er mørke at se på.
 
Frem til midten af 60'erne havde man såkaldte homogene spolebånd (uden for fagligt sprog kaldet "stålbånd", se ''[[ODS]]'' under "Staalbaand"). Det var spolebånd uden plastikbase - altså den plastik, som båndemulsionen er sprøjtet på. Den type bånd er imidlertid meget 'skøre'. Til gengæld var det ligegyldigt hvilken side af båndet, der blev indspillet på - blot skal afspilningssiden være den samme.
 
Hurtigt vandt plastiktyperne dog frem på grund af både smidighed og redigeringsvenlighed. Flere fabrikanter kom til, både Ampex i USA, [[Philips]] og BASF i Europa, [[Zonal]] og [[EMI]] Tape i England og Maxell og [[TDK]] i Asien. Ampex hedder i dag Quantegy. Medens AGFAs magnedivision er under BASF, som nu hedder [[EMTEC]], og EMTEC har solgt magnet produktionen fra på auktion og RMGi i Holland har ovartaget alt udstyr og produktion. Zonal laves nu i Australien. Maxell stoppede produktionen lige efter årtusindskiftet og TDK stoppede i midten af 80'erne.
 
Philips og alle de øvrige producenter leverede også bånd til andre firmaer som kunne sætte deres navn på. Eksempelvis Shamrock hos Radio Shack, God Tone hos [[Bilka]], [[Grundig]], [[Revox]], [[Telefunken]] og så videre. Eksempelvis er alle bånd som Expert har ført som ikke var AGFA eller BASF, billige bånd som blev produceret af de få producenter i store mængder og lagt på næsten ens plastik spoler og æsker med forskelligt tryk på.
 
En stor mængde arkivmateriale ligger endnu på spolebånd, og på ældre arkiv- og masterbånd anvendes ofte såkaldt lagring i formatet ''tail-out'', hvor båndet lagres på returspolen for at undgå en lille før-kopi på båndet. Når båndet ligger rullet sammen, vil lyden fra et stykke bånd nemlig smitte af på det indre og det ydre lag. Ved at opspole båndet omvendt, undgås denne før-kopi. Kopieffekten høres i mindre generende grad samtidigt i den lyd, der bliver afviklet. Dette princip virker kun på bånd med optagelse i en retning. Tail-out, medfører også at et bånd som er afspillet og lagres på returspolen er pakket meget pænt og kompakt og således kan lagres længere uden at behøve omspoling.