Theodor Herzl: Forskelle mellem versioner

'''Theodor Herzl''' (eller Herzel) ([[2. maj]] [[1860]] - [[3. juli]] [[1904]]) var en [[østrig]]sk [[jøde|jødisk]] [[journalist]], som blev grundlæggeren afgrundlagde den moderne politiske [[zionisme|zionistiske]] bevægelse.

Theodor blever født i [[Budapest]] i [[Ungarn]], og voksede op i ånden af den tysk-jødiske brydningstid, som kaldes [[Haskalah]]. Familien flyttede til [[Wien]] i [[1878]] og i [[1884]] opnåede han en [[doktorgrad]] inden for [[retsvidenskab|juraen]]. Han arbejdede i en kort periode i retten i Wien og [[Salzburg]], men forlod retssystemet og begyndte at skrive somblev dramatiker og journalist.

Herzl oplevede første gang [[antisemitisme]] på [[universitet]]et i Wien i [[1882]] og senere fra [[1891]], da han opholdt sig i [[Paris]] som korrespondent for en liberal avis i Wien. Indtil dette tidspunkt betragtede Herzl det jødiske problem som et socialt problem, og han skrev et stykke dramatikdrama ([[1894]]), hvori hander afviste assimilation og omvendelse som en løsning på problemerne. Han håbede, at stykket kunne skabe diskussion og føre til en løsning baseret på fælles tolerance og respekt mellem kristne og jøder.

I 1894 opstoddækkede han [[Dreyfus-affæren]] i Paris, som Herzl overværede som korrespondent for avisen. Kaptajn [[Alfred Dreyfus]] var en fransk-jødisk officer i den franske hær, der uskyldig var anklaget for forræderi. HerHerzl oplevede Herzl den kraftige antisemitiske stemning i Paris, hvor pøblen råbte ''"død over jøderne"'', og sagen medførte en storm af antisemitisk propaganda i Frankrig. DetteDet overbeviste ham om, at den eneste løsning på problemet var en masseudvandring til et område, som jøderne kunne kalde for deres eget land. Han konkluderede, at antisemitismen altid vil være der, og det kunne assimilation ikke løse. Nyere forskning syntessynes dog at vise, at den antisemitiske demagog [[Karl Luegers]] succesfulde anti-jødiske kampagner har haft en merehavde afgørende indflydelse på Theodor Herzl.

I 1896 udgav Herzl bogen ''[[Der Judenstaat]]'' (Den jødiske Stat),og hvor han bl.a. skriverskrev, at jøder kun kan opnå accept i verden, hvis de er en nation og et folk, og at løsningen på antisemitismen er oprettelsen af en jødisk stat. Han så det jødiske spørgsmål som et internationalt, politiskog emne,at somdet skulle afklares internationalt. Han foreslog forskellige måder hvorpåtil at realisere den jødiske stat kunne blive en realitet, og han forestilledes sig, at detden skulle være en moderne stat baseret på oplysningstidens europæiske idealer og ikke en religiøs stat.

I en senere bog fra 1902bogen ''[[Altneuland]]'' (Gammelt nyt land) fra 1902 forestillede Herzl sig den jødiske stat som et socialistisk paradis i Det Hellige Land (''Eretz Israel'') og han beskriverbeskrev i detaljer, hvordan den jødiske stat skal se ud. Denne bogBogen fik stor betydning for mange europæiske jøder og blev et symbol på zionismens visioner om Det Hellige Land Israel.

Herzl'sHerzls ideer blev mødt med stor begejstring af især de østeuropæiske og russiske jøder. Trods antisemitismen var de fleste vesteuropæiske og amerikanske jøder tilfredse med de borgerlige rettighederborgerrettigheder, de havde opnået.

Den første internationale zionistiske kongres åbnede i august [[1897]] i [[Basel]] i [[Schweiz]], og Theodor Herzl blev valgt som den første præsident. Formålet var at samle jøderne i et fælles arbejde for at få oprettet en jødisk stat i Det Hellige Land Israel, og manresultatet grundlagdeblev [[WZO]] (World Zionist Organization). Herefter blev kongressen afholdt hvert år.

Den politiske zionisme var hermed født. Herzl brugte resten af sit liv på at rejse rundt i mange lande og mødes med statsoverhoveder for at vinde deres støtte politisk og økonomisk for hans drøm om en jødisk stat. Herzl døde allerede i 1904 i Wien af lungebetændelse og overanstrengelse. Hans jordiske rester blev i [[1949]] ført til et bjerg i Jerusalem, der efterfølgende blev opkaldt efter ham: Mount Herzl.

SelvHerzl om Herzlvar ikke var den første med dennedrømmen drømom og at derIsrael; på hans tid allerede var rejst en del jøder rejst tilbage Det Hellige Land,. varMen Herzl var den første, der forsøgte at virkeliggøre drømmen i praksis, og han fik sat spørgsmålet om det jødiske folk på den internationale dagsorden.

Den zionistiske bevægelse voksede langsomt og udviklede sig i tre grundlæggende retninger: 1. Den socialistiske zionisme (opdyrkning af jorden, kibbutzer), 2. den religiøse zionisme (rabbinere, forberedelse til Messias's komme) og 3. den kulturelle zionisme (jødisk hjemland, spirituelt og kulturelt center for jødedommen).