|
Brahe forekommer allerede [[1501]] som [[lensmand]] på [[Haraldsborg]] ved [[Roskilde]], [[1505]] på [[Lykå]] i [[Bleking]], senere på [[Lindholm]] i Skåne, svor i begyndelsen af [[1523]] [[Christian II]] fornyet troskab på [[Lund (Sverige)|Lunde]] [[Landsting (middelalderen)|Landsting]], men sluttede sig, strax efter at kongen havde forladt landet, til [[Frederik I]], indtog med magt [[Børringe Kloster]] fra den bekendte [[Hans Mikkelsen]]s familie, fik det i [[forlening]] og optoges i [[rigsrådet]].
Da [[Søren Norby]] 1525 rejste den skånske bondeopstand, gik Brahes gård op i luer. Straffen over de frafaldne overdroges ham i forening med [[rigsmarsk]]en [[Tyge Krabbe]]; ved denne lejlighed kom hans fætter [[Niels Nielsen Brahe|Niels Brahes]] gård [[Vittskövle Slot|VidskøfleVidskøvle]], hvori han selv havde andel, og mere [[Gods (større gård)|gods]] i hans hænder.
Under hele Frederik I's Tidtid indtog A. B.Brahe en betydelig Stillingstilling, sendtes flere Gangegange i diplomatiske[[diplomati]]ske Sendelsersendelser til [[Sverige]] og fik [[1531]], da Christian II ventedes, tillige med Tyge Krabbe den øverste Magtmagt i SkaaneSkåne. Under Herredagen[[herredag]]en [[1533]] efter Kongenskongens Døddød beseglede han Recessen[[recess]]en af [[3. Julijuli]], hvorved man søgte at give Biskopperne[[biskop]]perne deres fulde Magtmagt tilbage, men deltog ikke i det katholske[[katolsk]]e Partispartis mere yderliggaaendeyderliggående Skridtskridt og nævnes heller ikke blandt [[Hans TausensTausen]]s Dommeredommere.
Af samtidige Forfattereforfattere betegnes han ogsaaogså som en af de første Adelsmænd[[adel]]smænd, der ligesom [[Mogens Gjøe]] og [[Erik Eriksen Banner|Erik Banner]] sluttede sig til den nye Lærelære. Under [[grevens fejde|grevefejden]], da Oprøretoprøret i [[Malmø]] udbrød, søgte man at gribe ham, hvilket dog mislykkedes. Ligesom den øvrige Skaanskeskånske Adeladel sluttede han sig kort efter til [[Grev Christoffer af Oldenburg|grev Christoffer]]; men da svensk Hjælphjælp nærmede sig, gik han tillige med den øvrige Adeladel over til Hertug[[Dhristian 3.|hertug Christian]] og var den Skaanskeskånske Adelsadels Førerfører i Slaget[[slaget ved Helsingborg (Kernen)|slaget ved Helsingborg]] i Jan.januar [[1535]], hvor [[Marcus Mejer]] og flere af Lybekkernes[[lybek]]kernes Førereførere fangedes. Som Statholder[[statholder]] i SkaaneSkåne ledede han derpaaderpå Belejringerne[[belejring]]erne af [[Landskrone]] og Malmø.
Efter Kjøbenhavns Overgivelse 1536 maatte han udstede Revers om ikke at modsætte sig Bispemagtens Afskaffelse, sendtes 1537 i diplomatisk Sendelse til Sverige, ledsagede 1538 Christian III til Fyrstemødet i Brunsvig og var i det hele taget den betydeligste Mand i Skaane lige til sin Død, 23. Febr. 1551. «Han var en ærlig, vis og gudfrygtig Mand, hjalp gjærne fattige Folk og Enker og levede gudfrygtelig i alle Maader», siges om ham i en gammel Optegnelse. Han var gift 1. med Anne Lavesdatter Brock fra Vemmetofte, d. 1524, og havde med hende 6 Børn, 2. med den højt ansete Sophie Rosenkrantz, Datter af Holger Eriksen R. og den bekjendte Fru Anne Meinstrup, d. 13. Nov. 1558. Med hende havde han ingen Børn, men blev Plejefader for hendes Broderbørn, de i Frederik II's Tid saa bekjendte Brødre Holger, Erik og Jørgen Rosenkrantz.
gudfrygtelig i alle Maader», siges om ham i en gammel Optegnelse. Han var gift 1. med Anne Lavesdatter Brock fra Vemmetofte, d. 1524, og havde med hende 6 Børn, 2. med den højt ansete Sophie Rosenkrantz, Datter af Holger Eriksen R. og den bekjendte Fru Anne Meinstrup, d. 13. Nov. 1558. Med hende havde han ingen Børn, men blev Plejefader for hendes Broderbørn, de i Frederik II's Tid saa bekjendte Brødre Holger, Erik og Jørgen Rosenkrantz.
{{DBL}}
|
