Fibonacci-tal: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
talrække -> talfølge (se Diskussion) |
Jensp (diskussion | bidrag) genindsat eks. + korrekt link |
||
Linje 3:
Talfølgen blev første gang beskrevet i [[1202]] af den italienske [[murere]] [[Fibonacci]], men har nok været brugt længe før.
Tallene kan også relateres til en simpel model for [[population]]ers [[formering]], hvor det tager en vis tid for et "nyfødt" individ, før det er vokset op og kan formere sig.
Eksemplet er en encellet organisme, der deler sig. Først findes et enkelt individ. (1).
Derefter deler cellen sig i to. (2).
I næste omgang er den gamle celle klar til at dele sig til to igen, men den nye celle sidder over en omgang, til den er "vokset op", og der er derfor tre celler ialt nu. (3).
Næste omgang er der to gamle celler, der kan dele sig til fire og en enkelt ny, der sidder over en omgang..det giver tallet (5). Osv...
Modellen tager ikke hensyn til individer, der dør, samt mange andre faktorer, men kan faktisk bruges til simple beregninger på nye populationer af encellede organismer, der formerer sig hurtigt ved celledeling.
Fibonaccis tal kommer til udtryk i hverdagen. Det er f.eks. disse tal, der giver det fine regelmæssige mønster i hvordan solsikkekernerne sidder på en [[solsikke]]blomst, hvordan de små buketter sidder på et [[blomkål]]shoved og hvordan frøene sidder i en [[grankogle]]. Fibonaccis tal findes som komplicerede spiralmønstre overalt i naturen.
De første 100 tal i talrækken er:
Line 105 ⟶ 119:
*218922995834555169026
*354224848179261915075
Læs videre om emner her:
* [http://www.dr.dk/videnskab/viden_om/programmer/67naturformer/naturformer3.htm]
| |||