Versionen fra 6. sep. 2009, 07:46 redigér MelancholieBot (diskussion \| bidrag) 26.326 edits m robot Ændrer: la:Materia displosiva ← Gå til forrige forskel		Versionen fra 15. sep. 2009, 01:57 redigér fjern redigering Xqbot (diskussion \| bidrag) Udvidede bekræftede brugere 137.067 edits m robot Tilføjer: ms:Bahan letupan; kosmetiske ændringer Gå til næste forskel →
Linje 5: Almindeligt [[krudt]] betegnes normalt ikke som sprængstof, da det skal fordæmmes, dvs. spærres inde i en hård skal, før det kan frembringe en kraftfuld eksplosion. Det skyldes, at krudt brænder hurtigere, jo større tryk der er. == Inddelinger i typer == Sprængstoffer inddeles efter deres egenskaber. Her er en lille oversigt: Ikke brisante [[Drivladningskrudt]] [[Pyroteknik\|Pyrotekniske]] stoffer [[~~Brisant_Sprængstof~~Brisant Sprængstof\|Brisante]] Primære Sekundære *Tertiære === Ikke brisante sprængstoffer === I ''ikke brisante'' sprængstoffer foregår forbrændingen på overfladen af stoffet. Herved opvarmes og antændes det underliggende lag, der så under forbrænding udvikler gasser, der skubber det underliggende lag væk. Sådan fortsætter forbrændingen lagvis igennem stoffet. Linje 26: [[Cordit]] == Brisante sprængstoffer == I [[brisant~~\|brisante~~]]e sprængstof(fer) bliver forbrændingen ikke videregivet som i ikke-brisante sprængstoffer. Her er det i stedet en [[chokbølge]], der bevirker forbrændingens forplantning, som også kaldes for en [[detonation]]. Denne [[chokbølge]] bevæger sig igennem sprængstoffet i en kugleformet front ud fra "antændelses"punktet og har en hastighed på flere tusinde meter i sekundet. I chokbølgens front er der et enormt højt tryk, der er mange gange større end det efterfølgende tryk forårsaget af de udviklede gasser. Denne front har en knusende virkning, der lidt simplificeret skiller sprængstoffet i dets bestandele, hvorefter brændstoffet reagerer med ilten under udvikling af varme og gas. Brisante sprængstoffers knusende chokbølge kan også overføres til materialer, der støder direkte op til sprængstoffet ved et meget kraftigt slag. Dette betyder, at man med relativt lidt sprængstof kan "knuse" stærke materialer. Linje 33: For at vise hvor store kræfter der er i et brisant sprængstof, vises her nogle værdier for [[TNT]], der er blevet udødeliggjort af utallige [[tegnefilm]]: Chokbølgehastighed - 6800m/s eller 24.480km/t Eksplosionstemperatur - 2950 °C 1 kg TNT bliver til 728 l gas på én gang Brisante sprængstoffer inddeles i 3 grupper (primær, sekundær og tertiær), alt efter hvor nemt de antændes. Grundlæggende skal man bruge et primært sprængstof til at antænde et sekundært osv. Der er dog undtagelser, f.eks. [[nitroglycerin]]. === Primære sprængstoffer === Disse kan antændes let med enten varme, chok eller et elektrisk stød. Disse sprængstoffer er sarte og anvendes derfor kun i tændsatser med det formål at antænde sekundære sprængstoffer. Fejlagtigt tror folk, at [[nitroglycerin]] hører til i denne gruppe, men det er meget mere stabilt, end man fremstiller det til at være på film, og det hører til under sekundære sprængstoffer. Stoffer i denne grupper er f.eks. Linje 48: [[Tetracen]] === Sekundære sprængstoffer === Denne gruppe kan indeles i to, de enkelte sprængstoffer og blandingssprængstoffer. [[Nitroglycol]] Linje 65: [[Gelignit]] === Tertiære sprængstoffer === Disse er meget stabile og svære at antænde. [[Ammoniumnitrat]] [[Ammoniumperklorat]] == Sprængstoffers anvendelse == Stenbrud Nedrivning Linje 77: *[[Landmine]]r === Skære- og stråleladninger === Ved at forme sprængstoffet på en bestemt måde kan man "fokusere" den knusende chokbølge på et bestemt punkt. Dette giver muligheden for med sprængstof at "skære" igennem [[metal]], som havde man anvendt en kniv i blødt smør. En anden mulighed ligger i, at man borer et hul med en stråleladning. [[Hulladning]]er i panserværnsvåben er af denne type. Linje 89: !bgcolor=#eeeeee\| !bgcolor=#dddddd\|Sort-krudt !bgcolor=#dddddd\|Propantriol-<br />trinitrat (Nitroglycerin) !bgcolor=#dddddd\|Ethandiol-<br />dinitrat (Glycoldinitrat) !bgcolor=#dddddd\|Skydebomuld/<br />nitrocellulose !bgcolor=#dddddd\|Pentaerythrit-<br />tetranitrat !bgcolor=#dddddd\|Trinitrotoluol (TNT) \|- !bgcolor=#dddddd\|Smeltepunkt<br />°C \|align="center"\|-- \|align="center"\|13,5 Linje 103: \|align="center"\|81 \|- !bgcolor=#dddddd\|Tæthed<br />[[gram (enhed)\|g]]/[[kubikcentimeter\|cm³]] \|align="center"\|1,1 \|align="center"\|1,6 Linje 111: \|align="center"\|1,65 \|- !bgcolor=#dddddd\|Ilt-<br />balance<br />[[%]] \|align="center"\|-18 \|align="center"\|+3,5 \|align="center"\|~~±~~±0 \|align="center"\|-29,6 \|align="center"\|-10,1 \|align="center"\|-74,0 \|- !bgcolor=#dddddd\|Eksplosions-<br />varme<br />[[kJ]] / [[kg]] \|align="center"\|2784 \|align="center"\|6238 Linje 127: \|align="center"\|3977 \|- !bgcolor=#dddddd\|Volumen<br />[[liter\|l]] / kg \|align="center"\|337 \|align="center"\|740 Linje 135: \|align="center"\|740 \|- !bgcolor=#dddddd\|Specifik energi<br />(l · [[Pascal (enhed)\|MPa]]) / kg \|align="center"\|285 \|align="center"\|1337 Linje 143: \|align="center"\|821 \|- !bgcolor=#dddddd\|Detonations-<br />hastighed<br />[[Hastighed\|m/s]] \|align="center"\|400 \|align="center"\|7600 Linje 151: \|align="center"\|6900 \|- !bgcolor=#dddddd\|Eksplosions-<br />temperatur<br />[[kelvin\|K]] \|align="center"\|2380 \|align="center"\|4600 Linje 196: [[lv:Sprāgstvielas]] [[mk:Експлозив]] [[ms:Bahan letupan]] [[nl:Explosief]] [[nn:Sprengstoff]]

Sprængstof: Forskelle mellem versioner