Forskel mellem versioner af "Ivar Knudsen"

634 bytes tilføjet ,  for 11 år siden
billede indsat mm
m (Typo fixing, Replaced: tilsidst → til sidst,)
(billede indsat mm)
[[Fil:Ivar Knudsen.jpg|thumb|200px|Ivar Knudsen]]
{{sprog}}
'''Ivar Peter Bagger Knudsen''' ([[1. april]] [[1861]] i [[Følle]] ved [[Kalø]] - [[23. marts]] [[1920]] i [[Bombay]], [[Indien]]) var en dansk maskiningeniør og direktør for [[Burmeister & Wain]]s skibsværft.
 
Han var i Maskinlæremaskinlære i Aarhus[[Århus]], blev Svendsvend og arbejdede en kort Tidtid som Maskinarbejdermaskinarbejder (klejnsmed i [[Vejle]] [[1876]]-[[1878|78]], svend på Caroe og Leths Maskinfabrik i Århus [[1881]]-[[1882|82]]). 1882 tog han Adgangseksamensdgangseksamen ved [[den Polytekniske Læreanstalt]] og blev i [[1887]] [[cand.polyt.]] Derefter var Knudsen ingeniør ved Kjøbenhavnsopførelsen Fæstningsanlægaf [[Københavns Befæstning]], og 1888—91[[1888]]—[[1891|91]] Ingeniørassistentingeniørassistent hos Stadsingeniøren, i København. 1891—951891—[[1895|95]] arbejdede han som Maskiningeniørmaskiningeniør ved KjøbenhavnsKøbenhavns elektriskeelværk Stationi Gothersgade og fik her Lejlighedlejlighed til at udvikle sine store teoretiske og praktiske Evnerevner i Samarbejdesamarbejde med Mændmænd som daværende Stadsingeniør [[Charles Ambt]] og Belysningsdirektørbelysningsdirektør Windfeld Hansen. 1895 overtog han Stillingenstillingen som ledende Maskiningeniørmaskiningeniør ved A/S Burmeister & Wain, blev [[1897]] Maskindirektør og [[1908]] Lederleder af saavelsåvel Maskinfabrikkenmaskinfabrikken paa [[Christianshavn]] som af Skibsværftetskibsværftet paa [[Refshaleøen]].
 
Knudsen begyndte kort efter sin ansættelse i firmaet en omfattende modernisering af maskinfabrikken og opførte et stor-smederi i forbindelse med et stålstøberi, således at man blev i stand til at udnytte det stålaffald, som blev tilovers her i landet, en gren af virksomheden, som særlig under [[1. verdenskrig]] fik meget stor Betydning dels for firmaet selv og dels for den danske maskinindustri, som derigennem var mere uafhængig af tilførsler fra udlandet. [[Centrifuge]]fabrikationen, som tidligere havde haft stor betydning for firmaet, var, da Knudsen tiltrådte, gået meget tilbage, men det lykkedes Knudsen ved forbedrede Konstruktioner og en betydningsfuld opfindelse at udvikle fabrikationen således, at firmaet senere på fordelagtig måde kunne overdrage denne til et specialfirma og bedre blive i stand til at optage andre nye fabrikationsgrene. Gennem Knudsens store interesse for alle nye opfindelser og fremskridt på maskinindustriens område var firmaet stadig i første række ved optagelsen af fabrikationen af nye maskintyper som [[dampturbine]]r, [[jævnstrøm]]smaskiner og først og fremmest [[dieselmotor]]en. Det skyldtes Knudsens initiativ, at firmaet allerede 1897 overtog [[Rudolf Diesel]]s [[patent]]er for Danmark, inden dieselmotoren endnu var fuldt udviklet, og først [[1903]] lykkedes det firmaet dels ved egne konstruktioner og dels ved konstruktioner fra Rudolf Diesels licenshavere i udlandet, at gøre motoren praktisk brugbar. Fabrikationen af denne maskine krævede den største nøjagtighed og viste, i hvor fuldkommen en grad det var lykkedes at modernisere selskabets værksteder [[1895]]—1903.
K. begyndte kort efter sin Ansættelse i Firmaet en omfattende Modernisering af Maskinfabrikken og opførte et Stor-Smederi i Forbindelse med et Staalstøberi, saaledes at man blev i Stand til at udnytte det Staalaffald, som blev tilovers her i Landet, en Gren af Virksomheden, som særlig under Verdenskrigen fik meget stor Bet. dels for Firmaet selv og dels. for den danske Maskinindustri, som
derigennem var mere uafhængig af Tilførsler fra Udlandet. Centrifugefabrikationen, som tidligere-havde haft stor Bet. for Firmaet, var, da K. tiltraadte, gaaet meget tilbage, men det
lykkedes K. ved forbedrede Konstruktioner og en betydningsfuld Opfindelse at udvikle
Fabrikationen saaledes, at Firmaet senere paa fordelagtig Maade kunde overdrage denne til et
Specialfirma og bedre blive i Stand til at optage andre nye Fabrikationsgrene. Gennem K.'s.
store Interesse for alle nye Opfindelser og Fremskridt paa Maskinindustriens Omraade var Firmaet stadig i første Rk. ved Optagelsen af Fabrikationen af nye Maskintyper som Dampturbiner, Jævnstrømsmaskiner og først og fremmest Dieselmotoren. Det skyldtes K.'s Initiativ, at Firmaet allerede 1897 overtog Diesel's Patenter for Danmark, inden Dieselmotoren endnu var fuldt udviklet, og først 1903 lykkedes det Firmaet dels ved egne Konstruktioner og dels ved Konstruktioner fra Diesel's Licenshavere i Udlandet, at gøre Motoren praktisk brugbar. Fabrikationen af denne Maskine krævede den største Nøjagtighed og viste, i hvor fuldkommen en Grad det var lykkedes at modernisere
Selskabets Værksteder 1895—1903.
 
[[1911]] blev [[M/S Selandia|det første store dieselskib]] på foranledning af [[Østasiatisk Kompagni]] sat i bygning, og [[1912]] gennemførtes denne store opgave under Knudsens ledelse, og grundlaget var derved lagt for en dansk skibsmotorindustri, som gjorde Knudsen og det selskab, han ledede, kendt over hele verden. Når det var lykkedes Burmeister & Wain under Knudsens ledelse så heldigt at gennemføre den vanskelige opgave, som bygningen af et stort søgående dieselmotorskib var, så tilkommer der Knudsen den fulde ære herfor. Han havde som ledende direktør for selskabet taget ansvaret for skibets bygning og gennem sit mangeårige arbejde i selskabet skabt de værksteder og samlet og udviklet den stab af dygtige mænd, som muliggjorde opgavens heldige løsning, der var betinget ikke så meget af de enkelte opfindelser ved detaillerne som ved hele den konstruktive og praktiske udførelse af anlægget. [[1. april]] [[1919]] fratrådte Knudsen værftets daglige ledelse og trådte ind i selskabets bestyrelse som [[kommitteret]]. Men gennem sit arbejde med dieselmotorskibene var Knudsen kommet i forbindelse med flere af [[England]]s ledende finansmænd, og han fik af disse opfordring til at bistå ved starten af store industrielle foretagender, en opgave, som viste, i hvor høj grad Knudsen havde vundet anseelse i udlandet, og hvilken ære han havde gjort sit land og den danske ingeniørstand ude i den store verden. Denne opgave medførte forskellige rejser og til sidst en rejse til [[Indien]], hvorunder han pådrog sig en [[ptomain]]-[[forgiftning]], som pludselig midt i hans betydningsfulde virksomhed medførte døden.
1911 blev det første store Dieselskib paa Foranledning af det østasiatiske Kompagni sat i
Bygning, og 1912 gennemførtes denne store Opgave under K.'s Ledelse, og Grundlaget var derved lagt for en dansk Skibsmotorindustri, som gjorde K. og det Selskab, han ledede, kendt over hele Verden. Naar det var lykkedes Burmeister & Wain under K.'s Ledelse saa heldigt at gennemføre den vanskelige Opgave, som Bygningen af et stort søgaaende Dieselmotorskib var, saa tilkommer der K. den fulde Ære herfor. Han havde som ledende Direktør for Selskabet taget Ansvaret for Skibets Bygning og gennem sit mangeaarige Arbejde i Selskabet skabt de Værksteder og samlet og udviklet den Stab af dygtige Mænd, som muliggjorde Opgavens heldige Løsning, der var betinget ikke saa meget af de enkelte Opfindelser ved Detaillerne som ved hele den konstruktive og praktiske Udførelse af Anlægget. 1. Apr. 1919 fratraadte K. Værftets daglige Ledelse og traadte ind i Selskabets Bestyrelse som
Kommitteret. Men gennem sit Arbejde med Dieselmotorskibene var K. kommet i Forbindelse med
flere af Englands ledende Finansmænd, og han fik af disse Opfordring til at bistaa ved Starten
af store industrielle Foretagender, en Opgave, som viste, i hvor høj Grad K. havde vundet
Anseelse i Udlandet, og hvilken Ære han havde gjort sit Land og den danske Ingeniørstand ude
i den store Verden. Denne Opgave medførte forsk. Rejser og til sidst en Rejse til Indien, hvorunder han paadrog sig en Ptomain-Forgiftning, som pludselig midt i hans betydningsfulde Virksomhed medførte Døden.
 
Han var i bestyrelsen for [[Dansk Ingeniørforening]] [[1898]]-[[1901]] samt Kommandør af [[Dannebrogordenen]] og [[Dannebrogsmand]]. Knudsen boede på Svanemøllevej 56 i Ryvangskvarteret i en berømt villa fra [[1904]] tegnet af [[Carl Brummer]]. Villaen er i dag buddhistisk center.
 
== Kilder ==
[[Kategori:Ingeniører fra Danmark]]
[[Kategori:Erhvervsfolk fra Danmark]]
[[Kategori:Riddere af Dannebrog]]
[[Kategori:Danskere i 1900-tallet]]
[[Kategori:Født i 1861]]
[[Kategori:Død i 1920]]
111.163

redigeringer