Versionen fra 14. aug. 2009, 09:10 redigér KryhlMJ (diskussion \| bidrag) 1.084 edits No edit summary ← Gå til forrige forskel		Versionen fra 16. sep. 2009, 10:59 redigér fjern redigering Palnatoke (diskussion \| bidrag) Udvidede bekræftede brugere, Patruljanter 90.369 edits link til indflydelsesagent Gå til næste forskel →
Linje 1: {{eftersyn}} En '''spion''' er en person som begår [[spionage]], dvs. ulovligt indhenter informationer fra fortrolige og/eller almindeligt tilgængelige kilder og videregiver disse til en fremmed magt. Siden 2. halvdel af 1900-tallet har begrebet ''agent'' været brugt omtrent [[synonym]]t hermed. En ~~'''~~[[indflydelsesagent~~'''~~]] er en person der, uden at det fremgår på overfladen, arbejder i et land til fremme et andet lands interesser - dette ''kan'' være ulovligt, men ''er'' det ikke nødvendigvis. I 1950-51 blev det foreslået at kriminalisere modtagelse af penge fra fremmed magt til propagandaformål, men dette forslag blev efter diskussion i Folketinget ikke vedtaget. En kort redegørelse for opgivelsen af den foreslåede § 101 - "femtekolonneparagraffen" - og årsagerne hertil findes i Paul Villaume: "Allieret med forbehold", s. 787-788. Det er blandt jurister omdiskuteret, hvorvidt en persons arbejde som indflydelsesagent er strafbart. Begrebet "indflydelsesagent" i relation til straffeloven er behandlet af journalist, cand. jur. Poul Smidt i Politiken 17.11.81, professor, lic.jur. Vagn Greve i Berlingske Tidende 9.1.92, der bl.a. skriver: "Straffelovens spionageparagraffer er indrettet på decideret spionage... Fælles for bestemmelserne, også den såkaldt milde spionparagraf 108, er, at de alle drejer sig om at levere oplysninger ud af landet - altså bagud. Når det gælder begrebet "meningsagent"... er der tale om det stik modsatte." Lektor, lic.jur. Jørn Vestergaard skrev i april 1994 i "Juristen" at: "Virksomhed, som ville have været omfattet af den foreslåede, men forkastede bestemmelse, kan naturligvis ikke uden videre behandles som ansvarspådragende ved, at man i stedet for den forkastede regel anvender gummiparagraffen i §108.. Selv om §108 er overordentlig rummelig, kan sådanne aktiviteter altså ikke henføres under denne bestemmelse". I modsætning hertil har bl.a. professor, jur. dr. Ole Hasselbalch flere gange fremført det argument, at et virke som påvirkningsagent er strafbart, bl.a. i en artikel i Ugeskrift for Retsvæsen 2008 B s. 251 ff. == Berømte spioner og formodede spioner ==

Spion: Forskelle mellem versioner