Versionen fra 19. sep. 2009, 07:34 redigér Henrykwdk (diskussion \| bidrag) 26 edits m Tilføjet links ← Gå til forrige forskel		Versionen fra 19. sep. 2009, 16:56 redigér fjern redigering Henrykwdk (diskussion \| bidrag) 26 edits m Rettet flere links efter at have lært hvordan det gøres rigtigt Gå til næste forskel →
Linje 1: '''Lisp''', eller '''LISP''' (forkortelse for LISt Processing) er et [[dynamisk typet]], [[funktionsorienteret]] [[programmeringssprog]]. ==Oprindelse== Sproget er baseret på en matematisk teori - [[Alonzo Church]]'s [[lambda calculus]] fra 1936. Det blev opfundet af [[John McCarthy]] i 1958. Beskrivelsen blev publiceret i 1960 og sproget blev for første gang implementeret af [Steve Russell] i 1961. Dermed er LISP et af de ældste højniveau-[[programmeringssprog]]; blandt de nulevende og stadigvæk mest udbredte er det kun [[Fortran]] der er ældre. ▼ ▲Sproget er baseret på en matematisk teori - [[Alonzo Church]]'s [[lambdakalkyle]] ([http://en.wikipedia.org/wiki/Lambda_calculus\| lambda calculus]]) fra 1936. Det blev opfundet af [[John McCarthy]] i 1958. Beskrivelsen blev publiceret i 1960 og sproget blev for første gang implementeret af [[Steve Russell]] i 1961. Dermed er LISP et af de ældste højniveau-[[programmeringssprog]]; blandt de nulevende og stadigvæk mest udbredte er det kun [[Fortran]] der er ældre. LISP har væsentlig betydning inden for [[kunstig intelligens]] og er velegnet til [[metaprogrammering]], sidstnævnte ikke mindst i kraft af et Lisps kendemærker: programmer og data har grundlæggende samme repræsentation; derved er det naturligt at lade programmer generere og transformere andre programmer. ▼ ==Anvendelse== Både data og programmer repræsenteres i LISP i form af lister. En [liste] består af en samling elementer, som hver især enten kan være et [[atom]] - en simpel værdi eller et symbol - eller en liste. En liste er altså en [rekursiv] størrelse. Derfor defineres [[funktion]]er tit også rekursivt: man splitter en liste op i et hoved, som er det første element, og en hale, som udgøres af resten af listen. Halen består så af et hoved og en hale, osv.; i et grænsetilfalde er halen tom. Operationerne til at plukke hovedet hhvs. halen af en liste er blandt de grundlæggende operationer i LISP.▼ ▲~~LISP~~Lisp har væsentlig betydning inden for [[kunstig intelligens]] og er velegnet til [[metaprogrammering]], - sidstnævnte ikke mindst i kraft af et af Lisps kendemærker: programmer og data har ~~grundlæggende~~ samme repræsentation; derved er det naturligt at lade programmer generere og transformere andre programmer. LISPs lister kan bruges til at repræsentere andre abstrakte datastrukturer. Fx kan et [[træ]] repræsenteres af en liste af lister. ▼ ==Program- og datarepræsentation== I den oprindelige LISP eksisterer [arbejdslager]begrebet ikke, dvs. man opererer ikke med [variabler], og [[funktionskald]] har ingen [[bivirkninger]]; en funktion definerer en ren [transformation] af [[input]], som er en [[parameter]]liste, til en [[output]]værdi, som også er en liste.▼ ▲Både data og programmer repræsenteres i ~~LISP~~Lisp i form af [[liste\|lister]]. En [liste] består af en samling elementer, som hver især enten kan være et [[atom_(programmering)\|atom]] - en simpel værdi eller et symbol - eller en liste. En liste er altså en [[rekursiv]] størrelse. Derfor ~~defineres~~er det naturligt også at definere [[~~funktion~~funktion_(programmering)\|funktioner]]~~er tit også~~ rekursivt: ~~man~~ved ~~splitter~~at endefinere ~~liste~~behandlingen opaf ~~i et~~listens hoved, som er det første element, også enaf dens hale, som udgøres af resten af listen. Halen består så af et hoved og en hale, osv.; i ~~et grænsetilfalde~~grænsetilfaldet er halen tom, hvilket normalt bruges som stopkriteriet for rekursionen. Operationerne til at plukke hovedet hhvs. halen af en liste er blandt de grundlæggende operationer i LISP. Moderne [[LISP-dialekter]] tillader et vist mål af bivirkninger. Nogle af dialekterne indfører også andre [[programmeringsparadigme]]r end det funktionsorienterede - fx det [[objektorienterede]].▼ ▲LISPs lister kan bruges til at repræsentere andre [[abstrakte datastrukturer]]. Fx kan et [[træ]] repræsenteres af en liste af lister. Når en LISP-funktion kaldes vil den ofte få en parameter med der indeholder oplysninger om den [[kontekst]] hvori kaldet fandt sted; dvs. virkningen af udførelsen af funktionskaldet kan afhænge meget af kaldets kontekst, ligesom et ords betydning ([[semantik]]) i et naturligt - dvs. almindeligt - sprog ofte afhænger af i hvilken sætning (eller, generelt, sammenhæng/kontekst) det nævnes. ▼ ▲I den oprindelige LISP eksisterer [[arbejdslager]]begrebet ikke, dvs. man opererer ikke med [[variabler]], og [[funktion\|funktionskald]] ~~har~~kan ~~ingen~~derfor ikke have [[bivirkninger]]; en funktion definerer en ren [[transformation]] af [[input]], som er en [[parameter\|parameterliste]]~~liste~~, til en [[output\|outputværdi]]~~værdi~~, som også er en liste. ==Moderne udvidelser== ▲Moderne [[LISP-dialekter]] tillader et vist mål af bivirkninger, fx i forbindelse med udskrivning, filoperationer og operativsystemkald. Nogle af dialekterne ~~indfører~~understøtter også andre [[programmeringsparadigme\|programmeringsparadigmer]]r end det [[funktionsorienteret\|funktionsorienterede]] - fx det [[objektorienteret\|objektorienterede]]. ==Kontekstbaserede funktionskald== ▲Når en LISP-funktion kaldes vil den ofte få en parameter med der indeholder oplysninger om den [[kontekst]] hvori kaldet fandt sted; dvs. virkningen af udførelsen af funktionskaldet kan afhænge meget af kaldets kontekst, ligesom et ords betydning ([[semantik]]) i et ~~naturligt~~almindeligt, -eller ~~dvs. almindeligt -~~[[naturligt sprog]] ofte afhænger af i hvilken sætning (eller, generelt, sammenhæng~~/kontekst~~) det nævnes. Denne egenskab kaldes også [[closure]]. ==LISP-dialekter== Blandt de mest udbredte og mere moderne Lisp-dialekter er: * [http://en.wikipedia.org/wiki/Common_Lisp_Object_System\| Common Lisp Object System (CLOS)], som udvider klassisk Lisp med avancerede faciliteter til objektorienteret programmering. * [http://en.wikipedia.org/wiki/Scheme_(programming_language)\| Scheme] Også [[Logo]], det gamle børnevendte sprog som mest forbindes med [[skildpaddegrafik]], dvs. med at tegne figurer på skærmen vha. en lille virtuel skildpadde, er en Lisp-dialekt. ==Se også== *[http://en.wikipedia.org/wiki/Logo_(programming_language)\| Logo] [[Kategori:Datalogi]] [[Kategori:Programmeringssprog]]

Lisp: Forskelle mellem versioner