Herredsfoged: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
fjerner {{Jurastub}} - det er vel ikke en stub |
en del ord er ændret til interne link - lidt sproglige ændringer |
||
Linje 1:
En '''herredsfoged''' var indtil 1919 navn på den embedsmand, der var [[dommer]] og [[øvrighed]] (politimester) i et [[herred]].
Om herredet i oldtiden har haft en fast forstander, vides ikke, men sandsynligheden taler i høj grad derfor. Denne forstander har da svaret til gotalandenes herredshøvdinger og har ligesom disse været herredsmændenes anfører og formand for [[herredstinget]]. Når embedet ikke forekommer i historisk tid, er det rimeligvis, fordi det er forsvundet samtidig med, at herrederne som militærdistrikter en gang i vikingetiden afløstes af [[skipæn]], og vi har da lov til i skipænforstanderne, de såkaldte styrismænd, at se de gammel herredsforstanderes afløsere. Herredsforstanderne var ikke kongelige, men folkelige embedsmænd, hvis embeder måske ofte nedarvedes i bestemte slægter, men også kongen havde tidligt sin repræsentant i herredet, der oprindelig kaldtes [[bryde]], siden 13. århundrede ombudsmand. Denne repræsentant havde dog kun at varetage kongens interesser, og han var hverken herredsmændenes anfører eller leder af tinget, hvor han imidlertid kunde give møde, når hans forretninger krævede det. i senere tid, da
Før 1660 udnævntes herredsfoged i reglen af lensmanden og toges altid blandt herredets bønder, selvejerbønderne eller kronens fæstere. Endnu ved år 1600 tales der om herredsfoged, der ikke kunne læse og skrive. Efter enevælden går udnævnelsen over til kongen, og embedsvirksomheden bliver mere og mere livsgerning, men da lønningen, som bestod i en frigård, det såkaldte [[dommerkorn]] samt nogle sportler, var i høj grad utilstrækkelig og juridisk Uddannelse ikke krævedes, var indehaverne af embederne snarere ringere end i ældre tid. Indførelsen af
{{Salmonsens}}
|