Konghelle: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Thomas81 (diskussion | bidrag) |
Xqbot (diskussion | bidrag) m robot Tilføjer: is:Konungahella; kosmetiske ændringer |
||
Linje 1:
'''Konghelle''' ([[Svensk sprog|svensk]] ''Kungahälla'') var i [[middelalderen]] en by i det daværende [[Norge|norske]] [[landskab]] [[Bohuslän|Båhuslen]], afstået til [[Sverige]] i [[1658]]. Som grænseby mod Sverige og Danmark var den strategisk vigtig, og i 1100-tallet var den tidvis kongelig residensby og landets faktiske hovedstad.
== Historie ==
Middelalderbyen lå ved [[Nordre älv|Nordre elv]] ca. tre km vest for den nuværende by [[Kungälv]]. Stedet har antagelig været beboet tidligt og kan have været hjemsted for en [[kongsgård]] i 900-tallet, men de ældste arkæologiske fund er dateret til 1100-tallet. Borgen [[Ragnhildsholmen]] og [[Kastelle kloster]] blev senere anlagt nær byen. Det tidligere byområde ligger nu på [[Kastellegården]]s jord. Gården har navn efter klosteret.
Linje 10:
I år [[1135]] blev Konghelle angrebet og hærget af [[venden|vendiske]] styrker. De brændte borgen og kirken og plyndrede byen, og ifølge Snorre skal de have røvet et relikvieskrin med en splint af Kristi kors, givet til kirken af kong Sigurd Jorsalfarer. Omkring et århundrede senere skrev Snorre, at byen aldrig kom sig helt efter angrebet. Istedet blev [[Bergen]] den dominerende by i Norge, hvilket sandsynligvis ville være sket alligevel på grund den vigtige handel med [[Nordnorge]]. Omtrent samtidig blev Konghelle nævnt i [[England|engelske]] kilder som en norsk by.
Fra midten af [[1200-tallet]] blev Konghelle endnu vigtigere som rigets sydlige udpost under kong [[Håkon 4. Håkonsson]]. Han opførte en borg med ringmur på [[Ragnhildsholmen]] for at forsvare byen. Borgen blev en effektiv spærring i det nordre elveløb, som på den tid bare kaldtes ''Elven''. Under kong Håkon 4. blev også et [[Franciskanerordenen|franciskanerkloster]] bygget, samtidig med at det ældre [[Augustinerordenen|
Mod slutningen af århundredet indledte kong [[Håkon 5. Magnusson]] en mere aktiv udenrigspolitik rettet mod syd og øst, og i nærheden af Konghelle anlagde han den stærke [[Bohus fæstning|Båhus
[[
Efter at Bohus fæstning var blevet bygget senere i 1300-tallet, mistede Konghelle meget af
== Kongeligt mødested ==
Konghelle var i middelalderen et vigtigt mødested for forhandlinger mellem nordiske konger. Snorre skriver, at [[Olav Tryggvasson]] i år [[998]] her mødte den svenske dronning [[Sigrid Storråde]] for at drøfte ægteskab. Hun afslog imidlertid Olavs krav om at lade sig kristne, og de skiltes derfor i uvenskab.
Omkring [[1020]] mødtes [[Olav den Hellige]] af Norge og [[Olof Skötkonung]] af Sverige i Konghelle for at forhandle om en fredsaftale. Her sluttede han i [[1025]] forbund med den svenske kong [[Anund Jakob]], før de næste år angreb danekongen i [[Skåne]]. Ifølge Snorre fandt også ''Trekongermødet'' i [[1101]] sted i Konghelle. Der mødtes [[Magnus Barfod]] af Norge, [[Inge Stenkilsson den Ældre]] af Sverige og [[Erik Ejegod]] af [[Danmark]] for at slutte fred. Snorre fortæller, at kong Inges datter Margareta samtidig blev bortgiftet til kong Magnus for at bekræfte freden.
== Arkæologi ==
[[Arkæologi]]ske udgravninger af Ragnhildsholmen og Kastelle kloster er foretaget fra slutningen af [[1800-tallet]] og frem til vore dage. Ruinerne er åbne for publikum.
Linje 30:
* [[Kungälv]]
== Litteratur ==
*Flo, Berit Synnøve. ''Det norske Båhuslen og Norges ukjente hovedstad Konghelle (Kungälv) : en historisk og kulturell oppdagelsesreise'' (Andresen & Butenschøn, 2005)
*Vigerust, Tore Hermundsson. ''Kastelle kloster i Konghelles jordegods ca 1160 - 1600'' (upubliceret hovedopgave i historie, 1991)
== Eksterne henvisninger ==
*[http://www.dokpro.uio.no/wergeland/WI1/WI1073.html Henrik Wergelands digt om Konghelle]
Linje 43:
[[en:Kungahälla]]
[[is:Konungahella]]
[[no:Konghelle]]
[[sv:Kungahälla]]
|