Albert Speer: Forskelle mellem versioner

== Naziarkitekt ==

=== Ind i nazistpartiet (1930–1934) ===

 

Speer har udtalt, at han som ung var upolitisk og kun deltog i et nazistisk møde i Berlin i december [[1930]] fordi nogle af hans studerende indtrængende havde opfordret ham til det.<ref>{{Harvnb|Sereny|1995|p=79.}}</ref> Han blev overrasket over at se Hitler klædt i et pænt blåt jakkesæt frem for den [[Sturmabteilung|brune uniform]], han optrådte i på nazistiske plakater, og blev meget imponeret ikke blot af Hitlers forslag, men også af manden selv. Adskillige uger senere deltog han i et nyt møde, selv om taleren her var [[Joseph Goebbels]]. Speer blev bekymret over den måde, Goebbels oppiskede forsamlingen til hysteri. Trods sin bekymring kunne Speer ikke frigøre sig fra det indtryk, Hitler havde gjort på ham. Den [[1. marts]] [[1931]] meldte han sig ind i [[NSDAP]] og blev medlem nr. 474.481.<ref>{{Harvnb|Speer|1970|pp=15–17.}}</ref><ref>{{Harvnb|Fest|1999|p=29.}}</ref>

 

Efter magtovertagelsen kaldte Hanke Speer tilbage til Berlin. Goebbels, den nye propagandaminister, gav Speer til opgave at renovere ministeriets bygning på [[Wilhelmplatz]].<ref>{{Harvnb|Speer|1970|pp=25–26.}}</ref> Speer stod også for designet af [[Arbejdernes internationale kampdag|1. maj-arrangementet]] i 1933 i Berlin. I sine erindringer skrev han, at da han så det oprindelige design for mødet i Berlin på Hankes skrivebord, bemærkede han, at det ville komme til at ligne en skyttefest.<ref name = "flag"/> Hanke, som nu var Goebbels' [[statssekretær]] (viceminister),<ref>{{Harvnb|Sereny|1995|p=99.}}</ref> udfordrede ham til at lave et bedre design. Som Speer senere fandt ud af, var Hitler begejstret for Speers design (som benyttede enorme [[flag]]), selv om Goebbels tog æren for det. Tessenow var ikke så begejstret: "Tror De, at De har skabt noget særligt? Det er prangende, det er det hele."<ref name = "flag">{{Harvnb|Speer|1970|pp=26–27.}}</ref>

 

Tilrettelæggerne af Partidagen i 1933 bad Speer om at indsende tegninger, hvilket bragte ham i kontakt med Hitler for første gang. Hverken tilrettelæggerne eller [[Rudolf Hess]] turde afgøre, om de skulle godkende hans planer, og Hess sendte Speer til Hitlers lejlighed i München for at få hans godkendelse.<ref>{{Harvnb|Sereny|1995|pp=100–01.}}</ref> Da Speer trådte ind, var den nye rigskansler i gang med at rense en [[pistol]], som han lagde bort for at kaste et kort interesseret blik på planerne, hvorpå han godkendte dem uden at se på den unge arkitekt.<ref>{{Harvnb|Speer|1970|pp=27–28.}}</ref> Dette arbejde skaffede Speer hans første nationale post som nazipartiets "kommissionerede for det [[kunstner]]iske og tekniske udseende af partimøder og demonstrationer".<ref>{{Harvnb|van der Vat|1997|p=49.}}</ref>

=== Det tredje riges øverste arkitekt (1934–1939) ===

{{Hovedartikel|Nazistisk arkitektur}}

 

Da Troost døde den [[21. januar]] [[1934]], efterfulgte Speer ham i praksis som partiets ledende arkitekt. Hitler udnævnte Speer til leder af Det ledende byggekontor, hvilket nominelt placerede ham i [[Rudolf Hess]]' stab.<ref>{{Harvnb|van der Vat|1997|p=60.}}</ref>

Samtidig med at han planlagde disse strukturer, opfandt Speer begrebet "ruinværdi", dvs. at store bygninger skulle bygges på en sådan måde, at de ville efterlade æstetiske ruiner i tusinder af år ud i fremtiden. Sådanne ruiner skulle vidne om storheden ved [[Nazi-Tyskland|Det tredje rige]], ligesom [[antikken|antikke]] [[Grækenland|græske]] eller [[Romerriget|romerske]] [[ruin]]er var symbol på storheden i disse [[civilisation]]er. Hitler gik begejstret ind for dette koncept, og han gav ordre til, at alle betydningsfulde bygninger i riget skulle bygges i overstemmelse hermed.<ref>{{Harvnb|Speer|1970|pp=55–56.}}</ref>

 

Speer kunne ikke undgå at se de brutale overgreb, som det nazistiske styre begik, selvom de havde beskeden effekt på ham. Kort efter [[De lange knives nat]] gav Hitler Speer ordre til at tage håndværkere med til bygningen, som rummede vicekansler [[Franz von Papen]]s kontorer, og begynde at omdanne den til et sikkerhedshovedkvarter, selvom det stadig var optaget af von Papens embedsmænd. Speer og hans gruppe gik ind i bygningen, hvor de kom til at stå over for en blodpøl, angiveligt fra liget af [[Herbert von Bose]], von Papens sekretær, som var blevet dræbt der. Speer fortalte, at synet ikke påvirkede ham - udover at han undgik det pågældende rum.<ref>{{Harvnb|Speer|1970|p=53.}}</ref>

 

Da Hitler ikke syntes om [[Werner March]]s tegninger til [[Olympiastadion (Berlin)|Berlins Olympiske Stadion]] til [[Sommer-OL 1936|de olympiske sommerlege i 1936]], som var for [[modernisme|modernistiske]], ændrede Speer planerne ved at tilføje en stenoverflade.<ref>{{Harvnb|van der Vat|1997|p=65.}}</ref> Speer designede den tyske pavillon til den [[Verdensudstillingen 1937 Paris|internationale udstilling i Paris i 1937]]. Den tyske og den sovjetiske pavillon var placeret over for hinanden. Da han (ved hjælp af spionage) fandt ud af, at det sovjetiske design omfattede to kolossale figurer, som så ud til at overstråle den tyske bygning, ændrede Speer sit design, så det kom til at omfatte en stor kube, der visuelt skulle virke som en stopklods for deres tilsyneladende fremstød og med en stor ørn øverst, som kiggede ned på dem.<ref>{{citation|url=http://www.expo2000.de/expo2000/geschichte/detail.php?wa_id=13&lang=1&s_typ=28&imag=3|title=The Paris World Exposition 1937: Monuments to dictatorship - the German and Soviet Pavilions|publisher=Website of Expo 2000 (Hanover)|accessdate=2008-10-23}}</ref> Begge pavilloner fik tildelt guldmedaljer for deres udformning.<ref>{{Harvnb|Speer|1970|p=81.}}</ref>

 

I [[1937]] udnævnte Hitler Speer til ''Generalbauinspektor'' i [[Berlin|rigshovedstaden]] med rang af viceminister i rigsregeringen. Denne post indeholdt nogle ekstraordinære beføjelser over byen Berlin og betød, at Speer kun var underlagt Hitler.<ref>{{Harvnb|Fest|1999|p=64.}}</ref> Det betød også, at Speer blev medlem af rigsdagen, selv om denne forsamling efter [[Undtagelsesloven 1933|undtagelseslovene i 1933]] havde meget lidt at skulle have sagt.<ref>{{Harvnb|Sereny|1995|p=144.}}</ref> Hitler beordrede Speer til at lave planer for ombygning af Berlin. Planerne var fokuseret på en fem km lang boulevard fra nord mod syd, som Speer kaldte ''Prachtstrasse'' (pragtgaden)<ref>{{Harvnb|Sereny|1995|p=140.}}</ref> eller "nord-syd aksen".<ref>{{Harvnb|Sereny|1995|p=141.}}</ref> I den nordlige ende af boulevarden planlagde Speer at bygge ''[[Volkshalle]]'', en enorm forsamlingsbygning med en [[kuppel]], som ville være blevet over 210 meter høj, med plads til 180.000 mennesker. I den sydlige ende af aksen skulle der bygges en triumfbue, som skulle være næsten 130 meter høj og kunne rumme [[Triumfbuen]] i Paris i åbningen. [[2. verdenskrig]]s udbrud i [[1939]] førte til udsættelse og senere opgivelse af disse planer.<ref>{{Harvnb|Fest|1999|p=71.}}</ref> En del af pladsen, som skulle bruges til boulevarden, skulle fremskaffes ved at samle Berlins [[jernbane]]linjer.<ref>{{Harvnb|Speer|1970|p=77.}}</ref> Speer hyrede Wolters som medlem af sin gruppe af designere med særligt ansvar for pragtgaden.<ref>{{Harvnb|Sereny|1995|p=27.}}</ref> Da Speers far så modellen af det nye Berlin, sagde han til sin søn: "Du er blevet fuldstændig [[Psykisk sygdom|sindssyg]]."<ref>{{Harvnb|Sereny|1995|p=158.}}</ref>

 

I januar&nbsp;[[1938]] bad Hitler Speer om at bygge et nyt Rigskancelli på samme sted som det eksisterende og sagde, at han havde brug for det i en fart af hastende udenrigspolitiske årsager og ikke senere end til næste års nytårskur for diplomater den [[10. januar]] [[1939]]. Dette var et enormt projekt, da det eksisterende kancelli var i fuld funktion. Efter at have konsulteret sine assistenter, gik Speer ind på at gennemføre opgaven. Selv om området ikke kunne ryddes før i april lykkedes det Speer at bygge den store, imponerende bygning på 9 måneder. Bygningen omfattede marmorgalleriet, der var 146 meter langt, næsten dobbelt så langt som [[Spejlsalen]] på [[Versailles]]-slottet. Speer beskæftigede tusinder af arbejdere i to skift. Hitler, som havde holdt sig væk fra projektet, blev overvældet, da Speer afleverede det fuldt møbleret to dage før tiden.<ref>{{Harvnb|Fest|1999|pp=101–06.}}</ref> Tessenow var knap så imponeret og sagde til Speer, at han skulle have brugt ni år på projektet.<ref>{{Harvnb|Fest|1999|p=110.}}</ref> Det nye kancelli blev beskadiget under [[Slaget om Berlin]] i 1945<ref>{{Harvnb|Fest|1999|p=273.}}</ref> og blev efterfølgende nedrevet af [[Sovjetunionen|sovjetrusserne]], som brugte [[marmor]]en til [[det sovjetiske krigsmindesmærke]].<ref>{{Harvnb|Fest|1999|p=351.}}</ref>

 

 

Da Speer blev minister, var den tyske [[økonomi]], i modsætning til den britiske, ikke fuldt omstillet til krigsproduktion. Der blev stadig fremstillet forbrugsgoder i næsten samme omfang som i fredstid. Ikke mindre end fem "øverste autoriteter" havde indflydelse på våbenproduktionen. Kun få kvinder var beskæftiget i fabrikkerne, som kun kørte i et skift. En aften kort efter sin tiltrædelse tog Speer på besøg på en våbenfabrik i Berlin og fandt ingen mennesker på fabriksområdet.<ref>{{Harvnb|Fest|1999|pp=139–41.}}</ref>

 

Speer overvandt disse vanskeligheder ved at centralisere magten over krigsøkonomien i sin egen person. Fabrikker fik selvstyre eller, som Speer udtrykte det, "selv-ansvar", og hver fabrik koncentrerede sig om et enkelt produkt.<ref>{{Harvnb|Sereny|1995|p=295.}}</ref> Med Hitlers stærke støtte i ryggen (Hitler sagde: "Speer, jeg vil underskrive hvad som helst, der kommer fra Dem"<ref>{{Harvnb|Fest|1999|p=143.}}</ref>), delte han våbenområdet efter våbensystemer, hvor det var eksperter frem for embedsmænd, der stod for ledelsen af hver afdeling. Ingen afdelingschef måtte være over 55, da de, som var ældre, havde let til at forfalde til "rutine eller arrogance"<ref>{{Harvnb|Fest|2007|p=76.}}</ref> — og ingen næstkommanderende måtte være over 40. Over disse afdelinger var der en central planlægningskomite med Speer som formand, som i stigende grad overtog ansvaret for krigsproduktionen, og som tiden gik for hele den tyske økonomi. Ifølge referatet fra en konference ved hærens overkommando i marts 1942: "Det er kun Speers ord, der tæller nu om stunder. Han kan gribe ind i alle afdelinger. Han står allerede over alle afdelinger ... i det hele taget er Speers holdning fokuseret på sagen."<ref>{{Harvnb|Fest|1999|pp=142–44.}}</ref> Goebbels skrev i sin dagbog i juni 1943, "Speer er stadig i [[kridthus]]et hos Føreren. Han er bestemt et geni til organisering."<ref>{{Harvnb|Schmidt|1982|p=75.}}</ref> Speer var så succesrig i sin stilling, at han i slutningen af 1943 i store kredse inden for den nazistiske [[elite]] blev anset som en mulig efterfølger for Hitler.<ref>{{Harvnb|Sereny|1995|pp=376–77.}}</ref>

Selv om Speer havde magt, var han naturligvis underordnet Hitler. Nazispidser gik nogle gange uden om Speer og søgte ordrer direkte fra Hitler. Da Speer beordrede fredstids-byggearbejde suspenderet, fik de nazistiske ''[[Gauleiter]]e'' (distriktledere) dispensationer til deres yndlingsprojekter. Da Speer prøvede at få Hanke udnævnt til ''Generalfuldmægtig for beskæftigelse'' (Generalbevollmächtigter für den Arbeitseinsatz) for at optimere brugen af tysk arbejdskraft udpegede Hitler, under indflydelse af [[Martin Bormann]], i stedet [[Fritz Sauckel]]. Frem for at øge antallet af kvinder på arbejdsmarkedet og tage skridt til en bedre organisering af tysk arbejdskraft, hvilket Speer foretrak, gik Sauckel ind for at importere arbejdskraft fra de besatte lande - og hentede arbejdere til bl.a. Speers våbenfabrikker.<ref>{{Harvnb|Fest|1999|pp=146–50.}}</ref>

 

Den [[10. december]] [[1943]] besøgte Speer den underjordiske fabrik [[Dora-Mittelbau]], som fremstillede [[V2-raket]]ter med arbejdskraft fra [[koncentrationslejr]]e. Chokeret over arbejdsbetingelserne (5,7 % af arbejdsstyrken døde den måned) og for at sikre, at arbejderne var i tilstrækkelig god stand til at kunne udføre arbejdet,<ref>{{Harvnb|van der Vat|1997|pp=175–76.}}</ref> beordrede Speer forbedrede betingelser for arbejderne og bygning af den overjordiske [[Dora-Mittelbau|Dora lejr]]. På trods af disse ændringer endte det med, at halvdelen af arbejderne i Mittelwerk døde. Speer kommenterede senere: "forholdene for disse fanger var rent faktisk barbariske, og en følelse af dyb involvering og personlig skyld rammer mig hver gang, jeg tænker på dem."<ref>{{Harvnb|Speer|1970|p=370.}}</ref>

 

 

=== Rigets fald ===

 

Speers navn var med på listen over medlemmer af en fremtidig regering efter Hitler, som konspiratorerne bag "[[20. juli-attentatet]]" mod Hitler havde udarbejdet. På listen var der et spørgsmålstegn og en tilføjelse "skal overtales" ud for hans navn, hvilket formentlig reddede ham fra de omfattende udrensninger, der fulgte efter det fejlslagne attentatforsøg.<ref>{{Harvnb|Fest|1999|pp=224–26.}}</ref>

 

== Nürnbergdomstolen ==

 

Efter Hitlers død tilbød Speer sine tjenester til den såkaldte [[Flensburg regering]], som blev ledet af Hitlers efterfølger, [[Karl Dönitz]], og spillede en betydningsfuld rolle i det kortlivede styre. Den [[15. maj]] ankom amerikanerne og spurgte Speer, om han var villig til at levere oplysninger om effekten af luftkrigen. Speer indvilligede og i løbet af de næste dage leverede han informationer om en lang række emner. Det var først den [[23. maj]], længe efter at de tyske tropper havde overgivet sig, at de allierede fængslede medlemmerne af Flensburg regeringen og formelt afsluttede [[Nazi-Tyskland]]s eksistens.<ref>{{Harvnb|Fest|1999|pp=273–81.}}</ref>

om at begå forbrydelser mod freden. Dernæst for planlægning, igangsætning og gennemførelse af en angrebskrig og andre forbrydelser mod freden. For det tredje for [[krigsforbrydelse]]r og endelig for forbrydelser mod menneskeheden.<ref>{{Harvnb|Fest|1999|p=285.}}</ref>

 

Den amerikanske højesteretsdommer [[Robert H. Jackson|Robert Jackson]], den øverste anklager i Nürnberg, hævdede, at "Speer deltog i planlægning og udførelse af programmet til at tvinge krigsfanger og udenlandske arbejdere ind i tyske krigsindustrier, hvilket forøgede produktionen, mens arbejderne svandt hen på grund af sult."<ref>{{Citation

| last = Conot

== Eftermæle og kontroverser ==

=== Arkitektoniske eftermæle ===

 

Der er ikke meget tilbage af Speers arkitektoniske værker udover planer og fotografier. Ingen af de bygninger, som Speer tegnede i nazitiden findes i dag i Berlin. Dog står der stadig en række lygtepæle langs [[Straße des 17. Juni]], som Speer i sin tid tegnede.<ref>{{Harvnb|van der Vat|1997|p=75.}}</ref> Tribunen på ''Zeppelinfeld'' stadion i Nürnberg er delvis nedrevet, men findes ellers stadig.<ref>{{Citation

En stor del af kontroversen om Speers viden om Holocaust har været koncentreret om hans tilstedeværelse på [[Posenkonferencen]] den [[6. oktober]] [[1943]], hvor Himmler [[Posen-talen|holdt en tale]], hvori han gav detaljer om det igangværende Holocaust til Naziledere. Himmler sagde: "Den alvorlige beslutning måtte tages om at få dette folk til at forsvinde fra jordens overflade ... i de lande vi har besat, vil det jødiske spørgsmål være håndteret ved årets udgang."<ref>{{Harvnb|van der Vat|1997|pp=167–68.}}</ref> Speer omtales flere gange i talen, og Himmler lader til at tale til ham direkte.<ref>{{Harvnb|van der Vat|1997|p=168.}}</ref> I sine erindringer omtaler Speer sin egen tale til tilhørerne (som foregik tidligere på dagen), men omtaler ikke Himmlers tale.<ref>{{Harvnb|Fest|1999|pp=184–85.}}</ref><ref>{{Harvnb|Speer|1970|pp=312–13.}}</ref>

 

I [[1971]] udgav den amerikanske historiker Erich Goldhagen en artikel, hvori han hævdede, at Speer var til stede under Himmlers tale. Ifølge Fest (i hans biografi om Speer) ville "Goldhagens beskyldning så sandelig have været mere overbevisende",<ref name = "Goldhagen"/> hvis ikke han havde sat formentlig belastende udtalelser, som kædede Speer sammen med Holocaust, i citationstegn og tillagt Himmler dem, når de rent faktisk var opfundet af Goldhagen.<ref name = "Goldhagen"/> Som svar, og efter omfattende undersøgelser i Bundesarchiv i [[Koblenz]], sagde Speer, at han havde forladt Posen omkring middag (længe inden Himmlers tale) for at rejse til [[Ulveskansen]], Hitlers hovedkvarter i [[Kętrzyn|Rastenburg]].<ref name = "Goldhagen">{{Harvnb|Fest|1999|pp=185–87.}}</ref> I ''Erindringer'' som blev udgivet inden Goldhagens artikel, skrev Speer, at om aftenen efter konferencen blev mange højt placerede nazister så [[Beruselse|fulde]], at de måtte have hjælp til at komme om bord på det særtog, som skulle køre dem til et møde med Hitler.<ref>{{Harvnb|Speer|1970|p=313.}}</ref> En af hans biografer, [[Dan van der Vat]], mener at dette nødvendigvis medfører, at han måtte have været tilstede i [[Poznań|Posen]] på det tidspunkt og må have hørt Himmlers tale.<ref>{{Harvnb|van der Vat|1997|p=169.}}</ref> Som svar på Goldhagens artikel har Speer hævdet, at da han skrev ''Erindringer'' tog han fejl og beskrev en hændelse, som fandt sted ved en anden konference i [[Poznań|Posen]] et år senere, som om den var foregået i 1943.<ref>{{Harvnb|Sereny|1995|p=397.}}</ref>

 

{{Link FA|en}}

{{Link FA|pt}}

[[ar:ألبرت شبير]]

[[az:Albert Şpeer]]

[[es:Albert Speer]]

[[fi:Albert Speer]]

[[fy:Albert Speer]]

[[ga:Albert Speer]]