Palæstil

Palæstil er en betegnelse for et kortlivet dansk stilperiode ca. 1890-1910, hvor elementer fra rokoko og klassicisme blev sammensat, især i facadedekorationer, der generel havde et let relief. Brugen af sortglaserede tage, pudsede facader, attika, medaljoner, guirlander, karnapper, kvaderpuds på hjørner mm. er karakteristisk.

Andreas Clemmensen var en af de første, der praktiserede denne stil med sine beboelseshuse i Stockholmsgade og på Oslo Plads og villaer i Kristianiagade fra 1890'erne. Clemmensens hovedbygning på Statens Serum Institut er et andet eksempel. Andre arkitekter, der dyrkede stilen, var O.P. Momme & L.F. Olesen, H.C. Amberg, Bernhard Ingemann og L.P. Gudme m.fl. Stilen præger mange københavnske etageejendomme, hvoraf mange er tegnet af anonyme håndværksmestre. Den blev også populær i villakvartererne.

Palæstil bruges til tider som synonymt med den engelsk-inspirerede nybarok, men nybarokkens udøvere prioriterede ofte blankmur i rød tegl og stærkere klump- og massevirkninger i arkitekturen. Palæstilens elegante elementer var i højere grad hentet fra Frankrig.