Versionen fra 24. sep. 2009, 11:29 redigér Tostarpadius (diskussion \| bidrag) 50.902 edits flyttede Poul Løvenørn til Poul Løvenørn (flertydig): Bedre!		Versionen fra 24. sep. 2009, 12:34 redigér fjern redigering Tostarpadius (diskussion \| bidrag) 50.902 edits m Ny side! Gå til næste forskel →
Linje 1: {{harflertydig}} ~~#REDIRECT [[Poul Løvenørn (flertydig)]]~~ '''Poul Løvenørn''' ([[1751]]-[[1826]]) var en [[danmark\|dansk]] [[søofficer]], sønnesøn af [[Poul Vendelbo Løvenørn]] og søn af Frederik [[Løvenørn]] (født [[1715]], død [[1779]]), moderen var Frederikke født [[Holsten]]. Løvenørn er født paa Antvorskov 11. Avg. 1751, kom paa Søkadetakademiet 1767, var usædvanlig flittig og blev Sekondlieutenant 1770; umiddelbart derefter afgik han med en Fregat, bestemt til Middelhavet; under en voldsom Storm i Nordsøen mistede den alle 3 Master og maatte vende tilbage. Senere foretoges Togtet med en anden Fregat. L. var derefter i flere Aar ikke til Søs; han studerede i den Tid hjemme og lagde sig navnlig efter Astronomi og Navigation. 1776 blev han Premierlieutenant, 2 Aar senere gik han i fransk Orlogstjeneste sammen med 9 andre danske. Under den duelige Kapitajn Verdun de la Crenne og i Grev d’Estaings Flaade gjorde han sig hurtig afholdt og agtet, blev ansat som Eskadrechefens Adjudant og avancerede til Lieutenant de vaisseaux. Ogsaa her lagde han sig med Iver efter Navigationsvæsenet, studerede, hvor han kunde, vandt forskjellige franske Videnskabsmænd til Venner, saa som Borda, la Lande, Méchain o. fl., og blev Medlem af Académie de marine i Brest. Efter en haard Sygdom, han havde paadraget sig under et Havari i Atlanterhavet, vendte Løvenørn, som 1781 var blevet udnævnt til dansk Kapitajnlieutenant, 1782 hjem for at overtage Ledelsen af en Expedition, der gik ud paa at undersøge forskjellige videnskabelige navtiske Problemer samt Brugbarheden af nogle nye, af J. A. Armand (I, 331) opfundne Søure. Forinden studerede han en Tid lang ved Observatoriet under Bugge sammen med en Del andre Søofficerer, der ligesom han skulde deltage i Expeditionen. Han afgik s. A. med Skibet «Prøven» paa Expeditionen, anløb Frankrig, Portugal, Azorerne og Antillerne og kom tilbage efter et Aars Forløb. Den Beretning, han indsendte til Videnskabernes Selskab om Udfaldet af sine Undersøgelser, blev trykt 1786 og havde til Følge, at han optoges (1784) som Medlem i Selskabet. 1783 udnævntes Løvenørn til Generaladjudant. 1784 oprettedes paa hans Forslag det kongl. Søkortarkiv med det franske «Dépôt des cartes de marine» som Mønster, og L. ansattes som dets Direktør. Det er navnlig ved sine fortrinlige Arbejder her og ved en Flid, der forgjæves søger sin Lige, at Løvenørn har gjort sit Navn bekjendt som den, der væsentligst har givet Stødet til de danske Farvandes rationelle Besejling. I en Række Aar færdedes han rundt ved alle Landets Kyster, opmaalte, lod tegne udmærket gode, paalidelige Kort, forbedrede Havne, afmærkede Farvandene ved Sømærker, anlagde Fyr o. a. m. Forinden Løvenørns Tid havdes kun maadelige Kort fra Navigationsdirektør Lous og Overlodsen af samme Navn (ovfr. S. 405 f.). Paa en for øvrigt mislykket Expedition, han 1786 foretog til Grønland i den Hensigt at undersøge Østerbygden (hvortil han ikke naaede for Drivis), anløb han Island og Shetlandsøerne og benyttede her Lejligheden til at studere Forholdene, saa at han senere med Assistance af andre kunde udarbejde Kort og Farvandsbeskrivelser over disse Egne, og det af en saa paalidelig Art, at de endnu i vore Dage benyttes. Ved en Del af disse Arbejder, han saaledes foretog sig til de dansk-norske Farvandes lettere Besejling, kom han i Forhold til General-Toldkammerkollegiet, under hvem Havne- og Fyrvæsenet den Gang sorterede. 1796 overdroges Styrelsen af Lodsvæsenet som Overlods til Løvenørn, der ogsaa paa dette Omraade reformerede og forbedrede, navnlig ved at gjennemføre den Bestemmelse, at Tilsynet med de lokale Lodserier underlagdes samtlige Indrulleringschefer rundt om i Danmark og Norge. 1785 gik Løvenørn paa en videnskabelig Expedition til Sverige og vandt her den udmærkede Admiral af Chapmans Venskab. 2 Aar senere sendtes han i en særlig Mission til det russiske Hof, hvor han gjorde sig saa yndet og agtet, at Cathrine II senere søgte at faa ham i sin Tjeneste, et Tilbud, Løvenørn dog ikke modtog. 1788 attacheredes han den russiske Viceadmiral v. Dessen, der den Gang opererede med en Eskadre i vore Farvande. 1791 benyttede Regeringen ham paa ny i diplomatisk Ærende, i det den sendte ham som Chef for en Fregat og med Presenter til Kejseren af Marokko for at afslutte en Traktat. Løvenørn udførte Hvervet tilfredsstillende og vendte næste Aar tilbage, men led i Nordsøen meget af Storme og Uvejr og maatte overvintre i Norge. Foruden disse Missioner blev han for øvrigt jævnlig benyttet, hvor man fandt Brug for hans administrative Talenter, hans Arbejdsomhed og hurtige, praktiske Greb: saaledes oprettede han 1796, da den gule Feber med ualmindelig Voldsomhed rasede i Vestindien og Amerika, en Karantænestation i Christianssand og traf desuden betryggende Karantæneforanstaltninger saa vel i Danmark som i Norge. 1799 besøgte han Egnen omkring Ejderen og udkastede Planen til Kanalen dersteds. 1800 foranledigede han Oprettelsen af Længdekontoret i Kjøbenhavn, 1809 organiserede han Færgevæsenet i Danmark. S. A. indtraadte han som Medlem af Kanaldirektionen, som 1811 afløstes af en Kanal-, Havne- og Fyrdirektion, hvori han ogsaa fik Sæde. 1816 blev han Deputeret i General-Toldkammer- og Kommercekollegiet. Foruden disse omfattende Arbejder, der dog alle maa siges at have ligget inden for hans egentlige Forretningssfære, var Løvenørn tillige et overmaade nyttigt og virksomt Medlem af Landhusholdningsselskabet og af Selskabet til Husflidens Fremme. Desuden førte han en udstrakt Korrespondance med de udenlandske videnskabelige Selskaber, hvoraf han var Medlem, blandt hvilke kan nævnes l’Institut de France. Løvenørn steg efterhaanden her hjemme paa den militære Rangstige: 1789 blev han Kapitajn, 1797 Kommandørkapitajn, 1804 Kommandør og 1812 Kontreadmiral. 1815 dekoreredes han med Kommandørkorset af Danebrog, 1824 med Storkorset; tillige erholdt han i Aarenes Løb en Mængde udenlandske Ordener samt 1804 en kostbar Gave fra det russiske Hof til Tak for den udmærkede Nytte, han ved sine Farvandsforbedringer havde gjort en russisk Flaade, der d. A. opholdt sig ved de danske Kyster. I Vinteren 1825-26 begyndte Løvenørns Helbred at gaa ned ad Bakke; han frasagde sig derfor en Del af sine mangeartede Forretninger, men vedblev med usvækket Lyst at arbejde i sin Yndlingsgjerning paa Søkortarkivet, hvor han har nedlagt over 60 Kortarbejder og Farvandsbeskrivelser, rækkende lige fra det nordligste Island til de sydligste danske Farvande. I denne Virksomhed døde han 16. Marts 1826, efterladende sig et varigt Minde som en nobel Personlighed og en fremragende Dygtighed. {{DBL}} {{FD\|1751\|1826\|Løvenørn, Poul}} [[Kategori:Flådefolk fra Danmark]]

Poul de Løvenørn (søofficer): Forskelle mellem versioner