Poul de Løvenørn (søofficer): Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m Modernisering af sprog!
m Modernisering af sprog!
Linje 2:
'''Poul Løvenørn''' ([[1751]]-[[1826]]) var en [[danmark|dansk]] [[søofficer]], sønnesøn af [[Poul Vendelbo Løvenørn]] og søn af Frederik [[Løvenørn]] (født [[1715]], død [[1779]]), moderen var Frederikke født [[Holsten]].
 
Løvenørn er født på [[Antvorskov Kloster|Antvorskov]] [[11. august]] 1751, kom på [[Søkadetakademiet]] [[1767]], var usædvanlig flittig og blev [[sekondløjtnant]] [[1770]]; umiddelbart derefter afgik han med en [[fregat]], bestemt til [[Middelhavet]]; under en voldsom [[storm]] i [[Nordsøen]] mistede den alle 3 master og måtte vende tilbage. Senere foretoges togtet med en anden fregat. Løvenørn var derefter i flere år ikke til søs; han studerede i den tid hjemme og arbejdede navnlig med [[astronomi]] og [[navigation]]. 1776 blev han [[premierløjtnant]], to år senere gik han i fransk [[marine|orlogstjeneste]] sammen med 9 andre danske. Under den duelige [[kaptajn]] [[Jean-René de Verdun de la Crenne|Verdun de la Crenne]] og i [[Charles Hector d'Estaing|grev d’Estaing]]s flåde gjorde han sig hurtigt afholdt og agtet, blev ansat som eskadrechefens adjudant og avancerede til ''lieutenant de vaisseaux''. Også her beskæftigede han sig ivrigt med navigationsvæsenet, studerede, hvor han kunne, fik forskellige franske videnskabsmænd til venner, såsom [[Jean-Charles de Borda|Borda]], [[Joseph Jérome Lalande|Lalande]], [[Pierre Méchain|Méchain]] o. fl., og blev medlem af ''Académie de marine'' i [[Brest]].
 
Efter en hård sygdom, han havde pådraget sig under et [[havari]] i [[Atlanterhavet]], vendte Løvenørn, som [[1781]] var blevet {{udnævnelse|udnævnt]] til dansk [[kaptajnløjtnant]], 1782 hjem for at overtage ledelsen af en ekspedition, der gik ud på at undersøge forskellige videnskabelige nautiske problemer samt brugbarheden af nogle nye, af [[J. A. Armand]] opfundne søure. Forinden studerede han en tid lang ved [[observatorium|observatoriet]] under [[Bugge]] sammen med en del andre søofficerer, der ligesom han skulle deltage i ekspeditionen. Han afgik s.å. med skibet «Prøven» på ekspeditionen, anløb Frankrig, Portugal, Azorerne og Antillerne og
Efter en hård sygdom, han havde
pådraget sig under et havari i Atlanterhavet, vendte Løvenørn, som 1781
var blevet udnævnt til dansk kaptajnløjtnant, 1782 hjem for at
overtage ledelsen af en ekspedition, der gik ud på at undersøge
forskellige videnskabelige nautiske problemer samt brugbarheden
af nogle nye, af J. A. Armand opfundne Søure. Forinden
studerede han en tid lang ved Observatoriet under Bugge sammen
med en del andre søofficerer, der ligesom han skulle deltage
i ekspeditionen. Han afgik s.å. med skibet «Prøven» på
ekspeditionen, anløb Frankrig, Portugal, Azorerne og Antillerne og
kom tilbage efter et års forløb. Den beretning, han indsendte
til Videnskabernes Selskab om udfaldet af sine undersøgelser, blev
Line 19 ⟶ 10:
i Selskabet.
 
1783 udnævntes Løvenørn til Generaladjudant. 1784 oprettedes paa
hans Forslag det kongl. Søkortarkiv med det
franske «Dépôt des cartes de marine» som Mønster,
Line 28 ⟶ 19:
til de danske Farvandes rationelle Besejling. I en
Række Aar færdedes han rundt ved alle Landets Kyster,
opmaalte, lod tegne udmærket gode, paalideligepålidelige Kort,
forbedrede Havne, afmærkede Farvandene ved Sømærker,
anlagde Fyr o. a. m. Forinden Løvenørns Tid havdes kun