Poul de Løvenørn (søofficer): Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m Modernisering af sprog!
m Modernisering af sprog!
Linje 4:
Løvenørn er født på [[Antvorskov Kloster|Antvorskov]] [[11. august]] 1751, kom på [[Søkadetakademiet]] [[1767]], var usædvanlig flittig og blev [[sekondløjtnant]] [[1770]]; umiddelbart derefter afgik han med en [[fregat]], bestemt til [[Middelhavet]]; under en voldsom [[storm]] i [[Nordsøen]] mistede den alle 3 master og måtte vende tilbage. Senere foretoges togtet med en anden fregat. Løvenørn var derefter i flere år ikke til søs; han studerede i den tid hjemme og arbejdede navnlig med [[astronomi]] og [[navigation]]. 1776 blev han [[premierløjtnant]], to år senere gik han i fransk [[marine|orlogstjeneste]] sammen med 9 andre danske. Under den duelige [[kaptajn]] [[Jean-René de Verdun de la Crenne|Verdun de la Crenne]] og i [[Charles Hector d'Estaing|grev d’Estaing]]s flåde gjorde han sig hurtigt afholdt og agtet, blev ansat som eskadrechefens adjudant og avancerede til ''lieutenant de vaisseaux''. Også her beskæftigede han sig ivrigt med navigationsvæsenet, studerede, hvor han kunne, fik forskellige franske videnskabsmænd til venner, såsom [[Jean-Charles de Borda|Borda]], [[Joseph Jérome Lalande|Lalande]], [[Pierre Méchain|Méchain]] o. fl., og blev medlem af ''Académie de marine'' i [[Brest]].
 
Efter en hård sygdom, han havde pådraget sig under et [[havari]] i [[Atlanterhavet]], vendte Løvenørn, som [[1781]] var blevet {{[[udnævnelse|udnævnt]] til dansk [[kaptajnløjtnant]], 1782 hjem for at overtage ledelsen af en ekspedition, der gik ud på at undersøge forskellige videnskabelige nautiske problemer samt brugbarheden af nogle nye, af [[J. A. Armand]] opfundne søure. Forinden studerede han en tid lang ved [[observatorium|observatoriet]] under [[Thomas Bugge|Bugge]] sammen med en del andre søofficerer, der ligesom han skulle deltage i ekspeditionen. Han afgik s.å.samme år med skibet «''Prøven»'' på ekspeditionen, anløb [[Frankrig]], [[Portugal]], [[Azorerne]] og [[Antillerne]] og kom tilbage efter et års forløb. Den beretning, han indsendte til [[Videnskabernes Selskab]] om udfaldet af sine [[undersøgelse]]r, blev
trykt [[1786]] og havde til følge, at han optogesoptogs ([[1784]]) som medlem i selskabet.
kom tilbage efter et års forløb. Den beretning, han indsendte
til Videnskabernes Selskab om udfaldet af sine undersøgelser, blev
trykt 1786 og havde til følge, at han optoges (1784) som medlem
i Selskabet.
 
[[1783]] udnævntes Løvenørn til [[generaladjudant]]. 1784 oprettedes på hans forslag [[Søkortarkivet]] med det franske ''Dépôt des cartes de marine'' som mønster, og Løvenørn ansattes som dets direktør. Det er navnlig ved sine fortrinlige arbejder her og ved en flid, der
1783 udnævntes Løvenørn til Generaladjudant. 1784 oprettedes på
forgjæves søger sin lige, at Løvenørn har gjort sit navn bekendt som den, der væsentligst har givet stødet til de danske farvandes rationelle besejling. I en række år færdedes han rundt ved alle landets kyster, opmålte, lod tegne udmærket gode, pålidelige kort, forbedrede havne, afmærkede farvandene ved sømærker, anlagde fyr o. a. m. Forinden Løvenørns Tid havdes kun
hans Forslag det kongl. Søkortarkiv med det
mådelige kort fra navigationsdirektør Lous og
franske «Dépôt des cartes de marine» som Mønster,
Overlodsen af samme Navn. Paa en
og L. ansattes som dets Direktør. Det er navnlig ved
 
sine fortrinlige Arbejder her og ved en Flid, der
Paa en
forgjæves søger sin Lige, at Løvenørn har gjort sit Navn
bekjendt som den, der væsentligst har givet Stødet
til de danske Farvandes rationelle Besejling. I en
Række Aar færdedes han rundt ved alle Landets Kyster,
opmaalte, lod tegne udmærket gode, pålidelige Kort,
forbedrede Havne, afmærkede Farvandene ved Sømærker,
anlagde Fyr o. a. m. Forinden Løvenørns Tid havdes kun
maadelige Kort fra Navigationsdirektør Lous og
Overlodsen af samme Navn. Paa en
for øvrigt mislykket Expedition, han 1786 foretog
til Grønland i den Hensigt at undersøge Østerbygden