Poul de Løvenørn (søofficer): Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
link til faderen IGEN |
m kategorier tilføjet |
||
Linje 1:
{{harflertydig}}
'''Poul Løvenørn''' (11. august [[1751]]
Løvenørn er født på [[Antvorskov Kloster|Antvorskov]] [[11. august]] 1751, kom på [[Søkadetakademiet]] [[1767]], var usædvanlig flittig og blev [[sekondløjtnant]] [[1770]]; umiddelbart derefter afgik han med en [[fregat]], bestemt til [[Middelhavet]]; under en voldsom [[storm]] i [[Nordsøen]] mistede den alle 3 master og måtte vende tilbage. Senere foretoges togtet med en anden fregat. Løvenørn var derefter i flere år ikke til søs; han studerede i den tid hjemme og arbejdede navnlig med [[astronomi]] og [[navigation]]. 1776 blev han [[premierløjtnant]], to år senere gik han i fransk [[marine|orlogstjeneste]] sammen med 9 andre danske. Under den duelige [[kaptajn]] [[Jean-René de Verdun de la Crenne|Verdun de la Crenne]] og i [[Charles Hector d'Estaing|grev d’Estaing]]s flåde gjorde han sig hurtigt afholdt og agtet, blev ansat som eskadrechefens adjudant og avancerede til ''lieutenant de vaisseaux''. Også her beskæftigede han sig ivrigt med navigationsvæsenet, studerede, hvor han kunne, fik forskellige franske videnskabsmænd til venner, såsom [[Jean-Charles de Borda|Borda]], [[Joseph Jérome Lalande|Lalande]], [[Pierre Méchain|Méchain]] o. fl., og blev medlem af ''Académie de marine'' i [[Brest]].
Linje 18:
ham påny i diplomatisk ærinde, idet den sendte ham som chef for en fregat og med gave til [[kejser]]en af [[Marokko]] for at afslutte en traktat. Løvenørn udførte hvervet tilfredsstillende og vendte næste år tilbage, men døjede meget i Nordsøen med storme og uvejr og måtte overvintre i Norge.
Foruden disse missioner blev han for øvrigt jævnlig benyttet, hvor man fandt brug for hans administrative talenter, hans arbejdsomhed og hurtige, praktiske greb: således oprettede han 1796,
da gul feber med ualmindelig voldsomhed rasede i Vestindien og Amerika, en karantænestation ▼
i Kristiansand og traf desuden betryggende karantæneforanstaltninger såvel i Danmark som i Norge. 1799 besøgte han egnen omkring [[Ejderen]] og udkastede planen til kanalen dér. 1800
foranledigede han oprettelsen af i København, 1809 organiserede han færgevæsenet▼
i Danmark. S.å. indtrådte han som medlem af kanaldirektionen, som 1811 afløstes af en kanal-,▼
▲da gul feber med ualmindelig voldsomhed rasede
havne- og fyrdirektion, hvori han også fik sæde. 1816 blev han deputeret i General-Toldkammer-▼
▲i København, 1809 organiserede han færgevæsenet
▲kanaldirektionen, som 1811 afløstes af en kanal-,
▲sæde. 1816 blev han deputeret i General-Toldkammer-
og Kommercekollegiet.
Foruden disse omfattende arbejder, der dog alle må siges at have ligget inden for hans egentlige
forretningssfære, var Løvenørn tillige et overmåde nyttigt og virksomt medlem af Landhusholdningsselskabet og af Selskabet til Husflidens Fremme. Desuden førte han en udstrakt korrespondance med de udenlandske videnskabelige selskaber, hvoraf han var medlem, blandt hvilke kan nævnes l'Institut de France.
Løvenørn steg efterhånden herhjemme på den militære rangstige: 1789 blev han [[kaptajn]], 1797 [[kommandørkaptajn]], 1804 [[kommandør]] og 1812 [[kontreadmiral]]. 1815 dekoreredes han med
Kommandørkorset af [[Dannebrogordenen]], 1824 med Storkorset; tillige modtog han i årenes løb en mængde udenlandske ordener samt 1804 en kostbar gave fra det russiske hof til tak for den store Nytte, han ved sine farvandsforbedringer havde været for en russisk flåde, der d.å. opholdt sig ved de danske kyster.
I vinteren 1825-26 begyndte Løvenørns helbred at gå ned ad bakke; han frasagde sig derfor en del af
sine mangeartede forretninger, men vedblev med usvækket lyst at arbejde i sin yndlingsgerning▼
på Søkortarkivet, hvor han har udfærdiget over 60 kortarbejder og farvandsbeskrivelser, rækkende lige fra det nordligste [[Island]] til de sydligste danske farvande. I denne virksomhed døde han 16. marts 1826, efterladende sig et varigt minde som en nobel personlighed og en fremragende dygtighed.
▲usvækket lyst at arbejde i sin yndlingsgerning
{{DBL}}
{{FD|1751|1826|Løvenørn, Poul}}
[[Kategori:Søofficerer fra Danmark]]
[[Kategori:
[[Kategori:Danskere i 1800-tallet]]
[[Kategori:Riddere af Dannebrog]]
[[Kategori:Medlemmer af Videnskabernes Selskab]]
[[Kategori:Slægten Løvenørn|Poul]]
[[sv:Poul Løvenørn (1751-1826)]]
|