Andreas Lous: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
begyndt wikify |
mNo edit summary |
||
Linje 1:
'''Andreas Lous''' ([[3. oktober]] [[1728]] – [[17. juli]] [[1797]]) var en dansk søofficer, søn af [[navigationsdirektør]] Lorentz [[Lous]] ([[1678]]-[[1741]]) og Ambrosie f. [[Brinck]] (d. [[1773]]), bror til [[Christian Carl Lous]].
▲erholdt han Afsked som Viceadmiral og døde 17. Juli Aaret efter. L., der har indlagt sig stor Fortjeneste ved Opmaalmg af de danske Farvande og ved Ordningen af Landets Lodserier, blev 1760 ansat som Lodskapitajn over Dragørs og Dvalegrundenes Lodserier; omtrent samtidig begyndte han paa sine Opmaalinger og fortsatte med disse i en Række af Aar; han har tegnet og udgivet Søkort over
de danske Farvande lige fra Gjedser til Nordsøen. 1768 forestod han desuden Anlægget af Fyret ved Nakkehoved, 2 Aar senere installerede han Fyret paa Kronborg. 1775 underlagdes det helsingørske Lodseri ham ogsaa, hvorved han erholdt Titel af Overlods. Ved Siden af denne Virksomhed har L. ogsaa været beskæftiget med forskjellige andre Hverv: 1756 førte han Tilsyn med Dokken, 1776 arbejdede han for General-Toldkammeret, 1785 ledede han Opmudringen af Kalundborg Havn, 1788-90 var han Hvervingschef og indtraadte samtidig i en Kommission til Anlæg af Helsingørs Havn, 1790 var han Medlem af en anden Kommission til Oprettelse af en dansk-holstensk Skjærflaade, 2 Aar senere organiserede han sammen med 2 andre Søofficerer Postbesørgelsen over Vandet; desuden blev L. benyttet som Medlem af adskillige Krigsretter. Som Skibschef blev L. ogsaa en Tid lang jævnlig anvendt: foruden paa Opmaalingstogterne var han saaledes 4 Gange Chef for Linjeskibe, deriblandt 1780 for «Prins Frederik», som i Sept. strandede og ødelagdes ved Kobbergrunden. Krigsretten, der i den Anledning nedsattes, frikjendte dog L., hvorimod forskjellige af Officererne fik ikjendt større eller mindre Straffe. Paa sine ældre Dage blev L. svagelig, hvorfor han ogsaa 1795 erholdt Assistance af den senere saa bekjendte Poul Løvenørn. Ved sin Udtrædelse af den aktive Tjeneste (1796) erholdt han som Anerkjendelse for hans virksomme Liv Tilladelse til, saa længe han levede, at beholde sine Emolumenter fra de Lodserier, der havde været ham underlagte.
| |||