En '''klaverkoncert''' er et musikværk for [[klaver]] (der benyttes dog sjældent klaver frem foroftest flygel) og [[orkester]]. Orkestret består oftest af strygere som [[violin]]er, [[cello]]er, [[bratsch]]er og [[kontrabas]]ser; [[træblæser]]e som [[fløjte]](r), [[obo]](er) og [[fagot]](ter); messingblæsere som horn (valdhorn) og trompet(er) samt en gang imellem slagtøj som f.eks. pauke. Antallet af hver af disse instrumenter varierer fra værk til værk. Desuden kan der i nogle musikværker forkomme mindre brugte instrumenter som f.eks. engelskhorn og saxofon.
Klaverkoncerten består som [[sonate]]n næsten altid også af tre [[sats (musik)|satser]]. Lige som med sonaten kan disse satsers opbygning og indhold naturligvis variere,. selv om man må sammenfatte at det somSom regel er 1. og 3. sats, der er de hurtige og dynamiske, mens 2. sats er langsom, ofte meget melodisk.
I en typisk klaverkoncert starterindleder orkestret alene med at indlede værket,; senere kommer så klaveret på. Denne form ses der dog afvigelser fra, hvoraf en af de mest kendte nok er [[Beethovens 4. klaverkoncert]] i [[G-dur]]. At bryde med normen kan give en overraskende og god effekt, men for nogle står det næsten skrevet mellem linjerne, at orkestret bør indlede en klaverkoncert. Det er typisk for Beethoven at sætte sig op imod sin tid og udvikle nye sammensætninger ved at lade klaveret indlede i sin 4..
