Nordfrisere: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Inge-h (diskussion | bidrag) m Kategori:Nordfrisland |
No edit summary |
||
Linje 1:
[[
'''Nordfrisere''' er betegnelsen for [[Friser|frisiske]] indbyggere i [[Nordfrisland]] i [[Tyskland]]. Friserne bosatte sig i middelalderen i området mellem [[Ejderen]] i syd og [[Vidå|Vidåen]] i nord. Endnu 10.000 taler [[nordfrisisk]].
==Historie==
[[Friserne]] kom i to bølger sydfra til [[Sydslesvig]]s vestkyst. I 800-tallet må de have bosat sig på øerne [[Sild (ø)|Sild]], [[Før]] og [[Amrum]]. Marsken mellem [[Ejdersted]] og [[Vidå]] blev taget i besiddelse omkring år 1000. Måske har konflikter med de ekspanderende [[franker]] eller den kristne mission været grunde til at flytte nordpå. Indtil 1300-tallet var de nordfrisiske herreder relativt selvstændige. [[Hvalfangst]] og udvinding af frisisk salt af tørv fra vadernes bund bragte friserne perioder med stor velstand. Politisk stod nordfriserne som kongefrisere fast under den danske krone. Først i 1200-tallet kom det til kampene mellem frisiske bønder og kongen. I [[1252]] blev kong [[Abel af Danmark|Abel]] dræbt i et forsøg på at inddrive skatter. I kampen imod kongens skattekrav påberåbte friserne sig deres ''frisiske frihed''. Senere blandede nordfriserne sig i konflikterne om [[Sønderjylland]]. Både danskerne og hostenerne ville have friserne hver på deres side. Holstenerne indførte i 1426 de nordfrisiske landslove ''Siebenhardenbeliebung'' (på dansk ''Syvherredergilde'') på de [[Nordfrisiske Øer|nordfrisiske øer]] og ''Krone der rechten Wahrheit'' (''Kronens rette sandhed'') på [[Ejdersted]]. Landslovene bekræftede frisernes retsnormer, men knyttede de også til hertugen. Ved Sønderjyllands deling i 1544 kom det frisisk-jyske [[Nørre Gøs Herred]] omkring Bredsted til den kongelige del, mens [[Vidding Herred]], [[Bøking Herred]] og [[Ejdersted]] kom til den gottorpske del. Den vestlige del af Før, Amrum og List på Sild dannede de såkaldte [[kongerigske enklaver]].
Med stormfloderne i 1362 og 1643 begyndte den nordfrisiske kyst at ændre formen. Ved [[den store manddrukning]] i 1362 gik den sagnomspundne handelsby [[Rungholt]] under og i 1634 forsvandt med øen [[strand (ø)|Strand]] et nordfrisisk kerneområde. Frisisike bønder begyndte derfor allerede i senmiddelalderen at inddige større landområder. Fra denne tid stammer også ordsproget ''Gud skabte havet, friserne kysten''. I [[1700-tallet|1700-]] og [[1800-tallet]] skabte de danske konger og [[Slesvig-Holsten-Gottorp|gottorpske]] med-hertuger ved hjælp af store afvandings- og inddigningsprojekter det nuværende karakteristiske nordfrisiske [[kog]]-landskab. Arbejdet blev ofte udført af kapitalstærke digebyggere fra [[Nederlandene]].
I 1721 blev de gottorpske dele i Sønderjylland igen forenet med de kongelige og Nordfrisland kom igen under den danske krone. Efter den [[2. Slesvigske Krig|2. slesvigske krig]] i 1864 blev Nordfrisland for første gang i historien del af den tyske statsdannelse. Fra 1946 er Nordfrisland del af delstaten [[Slesvig-Holsten]]. Den nuværende [[Nordfrislands Kreds]] blev dannet i 1970. Den nye kreds omfatter både frisiske og jyske områder.
==Nordfrisernes våben==
Våbnet viser [[kongekrone]], en halv [[ørn]] og en jydepotte. Karolingerkronen og den halve ørn stammer fra [[Karl den Store]]. Jydepotten henviser til et nordfrisisk folkesagn, hvor nordfrisiske kvinder slog fjenden på flugt, idet de kastede varm grød efter dem. Måske hentyder fortællingen til kampene mellem de nyankomne friserne og områdets indfødte befolkning omkring året 800. Den kan også ses som kamp mellem friserne og danskerne, der ville opkræve skatterne.
==Eksterne henvisninger==
* [http://www.nordfriiskinstituut.de/ Nordfrisisk Institut]
[[Kategori:Folkeslag i Europa]]
| |||