Norge: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
Bruunr (diskussion | bidrag)
m Rettelse af stavefejl
Linje 56:
De tidligste arkæologiske spor efter bosættelse i Norge går tilbage til 8000 år før vores tidsregning hvor [[helleristning]]er fortæller at de allerede der var gode til at bygge både.
 
I vikingetiden fra 800-tallet var Norge delt i mange små områder, hvor vikingehøvdingene sloges om retten til jord og lederskab, og det fik mange norske vikinger til at sejle ud på havet for at finde nye landområder. Flere bosatte sig på Island med deres familie, trælle og husdyr, mens andre søgte mod Færøerne, Shetlands- og Orkneyøerne samt Grønland. Amerika blev opdaget af vikingen Leif den Lykkelige - søn af Erik den Røde - der kaldte landet for Vinland. Vikingerne var både eventyrlystne opdagelsesrejsende og fredelige handelsfolk, men også barbariske sørøvere, der blev rige på plyndringstogter. I Norge fortsatte stridighederne, og i 872 vandt vikingehøvdingen Harald Hårfager et slag i Hafrsfjord ved det nuværende Stavanger. Begivenheden gjorde Harald Hårfager til den første i den Norske kongerække, og han indførte ved lov, at konge magtenkongemagten skulle gå i arv inde for hans slægt.
 
I praksis herskede Harald Hårfager kun over den vestlige del af Norge, og efter hans død blev der igen stridigheder mellem vikingehøvdingerne, og også danske konger forsøgte at erobrereerobre Norge. Vikingerne troede på de nordiske guder. Odin var den øverste og ældste, og han bestemte over alle de andre guder. Både Odin og hans søn Thor var krigsguder, og de mange vikinger, der døde i kamp kom ifølge troen op til guderne i Valhalla. Det var vikingehøvdingen Olav 1. Tryggvason, der indførte kristendommen for at samle Norge til et fælesfælles rige, og da 995 blev konge forsøgte han hårdhændet at udrydde den hedenske tro. F.eks. fortælles Olav 1. Tryggvason, da den mægtige vikingehøvding Raud den Rame ved det nuværende Bodø nægtede at lade sig omvende, bandt ham til en bjælke og med en gloende jernstang tvang en levende hugorm ned i halsen på ham. Raud den Rame led en pinefuld død, hvorefter ingen turde nægte at lade sig kristne.
 
Det blev Olav den Hellige (Olav 2. Haraldsson), der fortsatte med at kristne det norske folk, men den 29. juli 1030 faldt han i Slaget ved Stiklestad, og hans lig blev bragt til Nidaros, som Trondheim tidligere hed. Her blev han begravet i en sandbanke, men snart kom der beretninger om mirakler ved hans grav, så kisten blev gravet op. Da man åbnede kisten, duftede der af roser, og Olav den Helliges lig var i god stand. Hår og negle var vokset og kinderne stadig røde, som om han lå og sov. Olav den Hellige blev kåret som helgen, og befolkningen lod sig frivilligt kristne og omvende fra en hedenske tro. I takt med kristendommens udbredelse blev der i middelalderen bygget omkring tusind trækirker, og i dag er der 28 tilbage. De kaldes stavkirker på grund af de bærende træstolper - stave. Ligesom de gamle vikingeborge er stavkirkerne bygget op omkring store bærende stolper uden brug af søm. Væggene er lavet af træstave og tagene udsmykket med frygtindgydende dragehoveder. I det hele taget vidner kirkerne om, at det var svært helt at slippe vikingetidens tro på de nordiske guder og lade kristendommen vinde indpas. Stavkirkerne ligger spredt over hele den sydlige halvdel af Norge. De fleste er åbne for turister, og mange af dem bruges stadig af den lokale menighed. Det gælder f.eks. stavkirken i Lom ved Jotunheimen Nationalpark. Den ældste stavkirke fra 1150 ligger i Urnes, den bedst bevarede i Borgund og den største i Heddal.
 
Der har været vikinger i Norge ligesom i Danmark men selve navnet viking kommer fra [[Oslofjorden]] som dengang blev kaldt Viken ''(Vigen)''. Vikingernes plyndringstogter gav velstand til Norge. Det ses bl.a. på de velbevarede vikingeskibe fra [[Osebergskibet|Oseberg]] og Gokstad som man fandt i starten af dette århundrede. De er udstillet på [[Bygdø]] ved Oslo. Den første konge over hele Norge var [[Harald Hårfager]] som regerede omkring år 900. iI de følgende århundrede har Norge dog en forholdsvis vaklende kongemagt. Først da Olav den hellige kommer til omkring år 1015 stabiliseres situationen. Norge har sin største udbredelse i år 1200 ”norgesvældet” indbefatter – foruden moderlandet også Island, Grønland, Færøerne og de engelske [[Orkney]]øer. Men da den sorte død (pesten) hærgede Europa i år 1350 fik det en brat afslutning. Af ukendte årsager bliver Norge særligt hårdt ramt. Det siges at mellem halvdelen og to tredjedele af Norges befolkning bukker under for den forfærdelige sygdom.
 
Den norske kongerække uddøde i [[1387]], og landet gik ind i en unionsperiode med [[Danmark]]. Efter [[1450]] stadfæstet i en traktat. Dette markerede en periode som i Norge kendes under betegnelsen "400-års natten", hvor Norge var den svagere part i unionen med Danmark. Efter at [[Danmark-Norge]] mistede sin flåde under [[napoleonskrigene]] og sluttede sig til den tabende part og yderligere var gået [[bankerot]], blev kongen ved [[Freden i Kiel]] tvunget til at afstå Norge til kongen af [[Sverige]]. Norge forsøgte at etablere sig som uafhængig stat med [[Eidsvoll-forfatningen]] den 17. maj 1814 og valget af statholderen, prins Christian Frederik (den senere kong [[Christian 8.|Christian VIII af Danmark]]), til konge af Norge, men straks tvang Sverige med militær magt Norge ind i en ny union. Den svenske tronarving Carl Johan (Bernadotte) godtog dog Eidsvoll-forfatningen, og det norske [[Storting]] accepterede [[4. november]] en [[personalunion]] under fælles konge.
Linje 158:
| [[1. maj]] || [[Arbejdernes kampdag]]
| ''Arbeidernes dag''
| Den internationale arbejderbevægelses dagarbejderbevægelsesdag.
|-----
| [[17. maj]]
Linje 176:
 
== Skolevæsen ==
De norske børn begynder i første klasse, de er seks år gamle, for i Norge findes der ikke børnehaveklasser. efter 1997-98 er der ti års undervisningspligt, og den tiårige grundskole er inddelt i to trin: Barneskolen fra 1. til 7. klasse og ungdomsskolen fra 8. til 10. klasse. efter grundskolen har 16-19-årige elever ret til to-tre års almen eller erhvervsrettet videregående uddannelse svarer til de danske gymnasiale uddannelser. Studenterne kan læse videre på et af universiteterne i bl.a. Oslo, Trondheim, Bergen, Stavanger eller Tromsø eller uddanne sig på en højskole til f.eks. arkitekt, dyrlæge, lærer, pædagog, ingeniør eller social- og sudhedsarbejdersundhedsarbejder. En højskole i Norge er altså anderledes end en dansk højskole, hvor undervisningen ikke er kompetencegivende.
 
== Planteliv ==