Christian Ditlev Reventlow (1671-1738): Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Linje 36:
==Den Store Nordiske Krig==
{{hovedartikel|Den Store Nordiske Krig}}
Efter Reventlow [[1708]]-[[1709|09]] havde ledsaget [[Frederik 4.]] på hans berømte rejse til [[Italien]], blev Reventlow sendt til Wien, bl. a. for at sikre Danmark kejserens velvillige neutralitet under en eventuel krig, og der fra til Dresden for at medvirke ved fornyelsen af forbundet mod Sverige. Ved hjemkomsten betroede kongen ham overkommandoen over den hær, med hvilken han ville prøve på at tage [[Skåne]] tilbage. Reventlow skønnede at de politiske og militære forhold var gunstige for en afgørelse og tilrådede ivrigt en krig med Sverige. Hans udnævnelse til leder af felttoget må anses for en rigtig disposition, men kongen unddrog ham ved sin ringe forståelse og ubeslutsomhed den nødvendige støtte.
Reventlows instruks som overgeneral gav ham temmelig frie hænder. Man kan se, at han har studeret [[Skånske Krig|felttoget i Skåne]] [[1676]], og han lagde sin plan til dels i overensstemmelse dermed; men de forhold, der havde betinget, at krigen dengang var begyndt så smukt, var nu ikke tilstede. Da Reventlow 12.-[[13. november]] 1709 var gået i land ved [[Rå]], tæt syd for [[Helsingborg]] – som ikke længere var fæstning, og hvor han derfor opkastede feltforskansninger – , tvang vejenes ufarbarhed ham foreløbig til at holde sig passiv.
Midt i januar gjorde frosten ende på det dårlige føre, men på samme tid hindrede den flådens medvirken ved et angreb på de skånske kystfæstninger. Reventlow nøjedes derfor med at indeslutte Landskrona og Malmø, og med Helsingborg som eneste operationsbasis gik han med en del af sin hær lige mod [[Christiansstad]] og videre til [[Karlshamn]]. Han gjorde regning på ved en besættelse af hovedvejene at kunne spærre forbindelsen mellem Skåne og det øvrige Sverige; men hertil var hans styrke meget for ringe, og det håb, han havde næret om, at generalløjtnant [[Tritzschler]] ved et indfald fra [[Norge]] skulle binde en betydelig del af den svenske hær, viste sig lige så illusorisk; begge dele burde Reventlow have indset i forvejen. Da nu [[Magnus Stenbock]] samlede en overlegen styrke i [[Småland]], så Reventlow sin basis truet og måtte gå tilbage. Under retræten blev han heftigt syg, vistnok af gigtfeber, og måtte [[27. februar]] afgive kommandoen til [[Jørgen Rantzau]]. 11 dage senere led hæren ved Helsingborg det [[Slaget ved Helsingborg|nederlag]] som blev afgørende for hele felttoget - Reventlow havde forgæves påpeget denne mulighed overfor kongen. Frederik 4. kvitterede ved i april at afskedige Reventlow.
Skylden for, at dette ikke blev iværksat på en heldigere årstid og med tilstrækkelige kræfter, var [[Frederik 4.]]'s; men overgeneralen, der havde været med til at råde kongen til alligevel at begynde krigen, bærer selvfølgelig sin store del af ansvaret. Hans ledelse af felttogets enkeltheder fortjener derimod al anerkendelse, hvad den også vandt hos hans underofficerer som dog alle var ældre end han. ''"Reventlows Kapacitet og Vigilence kan ikke noksom roses"'', skriver Rantzau til kongen, ''"han tager sine Mesurer med en Justice og Fermetet som faa eller ingen, saa længe jeg har været i Verden, og arbejder for sin herres interesse uden Egennytte, hvorved han animerer officererne saa vel som Generalerne til at følge hans Exempel."'' Han skred også direkte ind mod generalernes "egennytte" og befalede f.eks., at alle forsendelser af kornvarer og lign. fra Skåne til Danmark, om de så gik ''"under hans eget Navn"''(!), skulle stoppes og anvendes til bedste for tropperne. Forplejningsforholdene var nemlig gennemgående mådelige, skønt Reventlow stadig ved energiske forestillinger over for kongen påviste, hvor skadeligt dette var for disciplinen.▼
▲Skylden for, at
I lang tid var Reventlow legemligt og åndeligt nedbrudt, og han kom ikke igen til at kommandere hæren. Derimod fik han i efteråret [[1712]] på ny overdraget et vigtigt militær-diplomatisk hverv, i det han under felttoget mod Stenbock var akkrediteret ved Zar [[Peter den Store|Peters]] og kong August II's hovedkvarter. Da zaren efter [[Slaget ved Gadebusch]] ([[20. december]]) viste tilbøjelighed til at vende hjem til Rusland, lykkedes det Reventlows djærve optræden at få ham fra denne desertion, og understøttet af [[F.J. Dewitz]], der med en betydelig dansk rytterstyrke forenede sig med den russisk-sachsiske hær, formåede han zaren til at følge efter svenskerne ind i [[Holsten]].▼
▲I lang tid var Reventlow legemligt og åndeligt nedbrudt, og han kom ikke igen til at kommandere hæren. Derimod fik han i efteråret [[1712]] på ny overdraget et vigtigt militær-diplomatisk hverv, i det han under felttoget mod Stenbock var akkrediteret ved Zar [[Peter den Store|Peters]] og kong August
==Altonas genopbygning==
| |||