Christian Ditlev Reventlow (1671-1738): Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Linje 50:
== Reventlows øvrige stillinger ==
Reventlow var tillige [[landråd]] i [[Slesvig]] og Holsten og havde, så at sige på vuggen, fået ekspektance på faderens embeder som [[amtmand]] i Haderslev og [[overjægermester]], i hvilken sidste egenskab han havde hele landets skovvæsen under sig.
På baggrund af Reventlows erfaringer fra Altona 16 år før, tildelte Frederik 4. [[1729]] ham hvervet som overdirektør for bygningskommisionen efter [[Københavns brand 1728|den store ildebrand 1728]] da den kommission der var nedsat for at lede Københavns genopbyggelse, ikke arbejdede effektivt nok. Uagtet Reventlow også her havde sammenstød både med offentlige myndigheder og private, vandt han dog i længden påskønnelse for den dygtighed, iver og uegennyttighed, hvormed han løste opgaven.
Til hoffet var Reventlow selvfølgelig nøje knyttet. [[Christian 5.]] havde stået fadder til ham og trolovet ham med sin datter [[Anna Christiane Gyldenløve]] (død [[1689]]); han havde [[1698]] skænket ham [[kammerherre]]nøglen og [[det hvide bånd]]. Til Frederik 4., der [[1707]] gjorde ham til gehejmeråd og [[Elefantordenen|Elefantridder]], stod han som jævnaldrende i endnu nærmere forhold; men da kongen [[1712]] lod sig vie til venstre hånd til hans søster [[Anna Sophie Reventlow]], gav Reventlow, i modsætning til den ældre søster og hendes mand [[Ulrik Adolph Holstein]], ret uforbeholdent sin misstemning til kende over dette tvetydige forhold.
Han sluttede sig nøje til kongens søskende, der dannede en slags opposition, og både han og hans hustru modtoge fra [[Louise af Mecklenburg|dronning Louise]] beviser på hendes påskønnelse af deres holdning i denne sag. [[1719]] tog Reventlow dog imod udnævnelse til overkammerherre, og da Anna Sophie [[1721]] blev kongens retmæssige gemalinde og landets dronning, synes broderen, der i 9 år ikke havde villet se hende, at have ladet sine skrupler falde. Han skal den gang have håbet på at blive medlem af konseillet og [[storkansler]], men den mindre betydelige Holstein, hvem han hadede "souverainement", blev ham foretrukken.
Ved tronskiftet [[1730]] hørte Reventlow derfor på ingen måde til dem, der stod enkedronningen nærmest, men [[Christian 6.]] nærede dog uvilje mod ham og fratog ham det indbringende overjægermesterembede. [[1732]] gik han også af fra posten som overpræsident, den han imidlertid havde varetaget uden løn. Anledningen var nærmest fattigstiftelsen, hvis fundats det nu efter en langvarig proces lykkedes altonaerne at få ændret.
| |||