Wikipedia

Conrad Reventlow: Forskelle mellem versioner

Gennemse historikken interaktivt
← Gå til forrige forskelGå til næste forskel →
Content deleted Content added
VisueltWikitekst
wikify og sprogrettelser
Linje 1:
{{wikify}}
{{Bioinfo
|Navn = Conrad Reventlow
Line 16 ⟶ 15:
|profession =
|politiskparti =
|titel = Storkansler, lensgreve
|berømtfor =
|ægtefælle = Anna Margrethe Gabel <br /> Sophie Amalie von Hahn
|børn = [[Christian Ditlev Reventlow (1671-1738)|Christian Ditlev Reventlow]]<br> [[Ulrike Eleonore Reventlow]]<br> [[Anna Sophie Reventlow]]
}}
Line 28 ⟶ 27:
==Uddannelse og tidlig karriere==
 
Reventlow besøgte [[Sorø Akademi|Akademiet i Sorø]] og studerede derpå ved fremmede universiteter (i [[Orléans]] [[1662]]). Efter sin hjemkomst var han en kort tid [[kammerjunker]] hos den unge hertug [[August Frederik Slesvig-Holsten-Gottorp|August Frederik]], den senere [[Bispedømmet Lübeck|biskop af Lübeck]]. [[1665]] udnævntes han til [[hofjunker]] og [[kammerherre]] ved det danske hof. [[1667]] blev han [[hofråd|hof]]- og [[kancelliråd]] i det [[Tyske Kancelli]] og søgte efter kansler [[Theodor Lentes]] død i februar året efter at blive [[kansler]] i dennes sted. I Forhandlingerne vedrørende den pløenske successionssag spillede han en fremtrædende rolle og var i Juli 1668 medlem af den tønderske kommission. [[1669]] sendtes han til [[Gottorp]] med hertug [[Christian Albrecht af Slesvig-Holsten-Gottorp|Christian Albrecht]]s [[medgift]]. Som [[Christoffer Gabels]] svigersøn og tilhænger fjernedes han fra hoffet efter Christian 5.s tronbestigelse af [[Ulrik Frederik Gyldenløve|Gyldenløve]], [[Frederik Ahlefeldt|Ahlefeldt]] og [[Peder Schumacher Griffenfeld|Schumacher]] i forening og udnævntes i november [[1670]] til [[amtmand]] i [[Haderslev]]. [[1672]] blev han [[landråd]] i [[Slesvig]] og [[Holsten]]. I de vidtløftige forhandlinger om erhvervelsen af [[grevskab]]erne [[Oldenborg_(land)|Oldenborg]] og [[Delmenhorst]] [[1667]]-[[1673]] spillede Reventlow en fremtrædende rolle. [[1672]] udsendtes han for at tage [[Butjadingen|Butjadinger]] by og land til [[len]] af Hertugen af [[Braunschweig-Lüneburg]]; samme år fik han [[det hvide bånd]], og 1673 ophøjedes han i [[greve]]standen. 1672 tituleres han i officielle skrivelser [[baron]], men hans udnævnelse hertil kendes ikke.
 
==Skånske Krig==
Line 35 ⟶ 34:
 
==I kongens tjeneste==
Ved Svigerfaderensvigerfaderen Vincents Hahns Døddød udnævntes han 1680 til Gehejmeråd[[gehejmeråd]] samt Overjægermester[[overjægermester]], hvilket Embedeembede han beklædte indtil [[1699]], blev [[1681]] [[Ridder af Elefanten]] samt [[Patron (beskytter)|patron]] for Universitetet[[Københavns i KjøbenhavnUniversitet]] og ses allerede i Avg.august s.samme A.år at have været Medlemmedlem af Konseillet[[konseillet]]. Han tog sig ivrig af Statssagernestatssagerne, særlig den udenrigske Politikudenrigspolitikken, men var alt for afhængig af dygtige Underembedsmændunderembedsmænd, blandt hvilke særlig må nævnes Th.[[Thomas B.Balthasar v. Jessen (VIII, 484)]], der efter Chr.[[Christian Sigfr.Sigfred v. PlessensPlessen]]s Udsagnudsagn ganskehelt havde ham i sin Magtmagt. Reventlow sluttede sig til den gruppe der bestod af [[Ehrenschild]], [[Michael Vibe|Vibe]] og [[Brandt dannede Kamarilla («Kabalen»)]], der i Firserne1680'erne udøvede en så stor Indflydelseindflydelse på Statsstyreisenstatsstyreisen. TilMan håbede at man igennem et Forbundforbund med [[Frankrig]] og Brandenborg[[Brandenburg]] knyttedekunne mangenvinde Håbetde omområder atman gjenvindehavde demistet til Sverige tabte Lande, at kunne tugtefå revanche med den troløse Hertug af Gottorp samt at opnå Besiddelsenbesiddelsen af Elbtolden og Lenshøjheden[[len]]shøjheden over [[Hamborg]]. I Martsmarts 1682 afsluttede Reventlow sammen med [Ulrik Frederik Gyldenløve|[Gyldenløve]] og Ehrenschild en Traktattraktat med Frankrig, i Følgefølge hvilken Danmark mod store årlige Subsidiersubsidier tilsagde Frankrig Bistandbistand i Krigstilfældekrigstilfælde.
Kongen var 1683 stemt for Krig med Sverige og støttedes heri af Reventlow og Ehrenschild, medens den forsigtige Storkansler Fr. Ahlefeldt modsatte sig et overilet Fredsbrud. Kejserens Sejer over Tyrkerne i Sept. forandrede pludselig Situationen. Om Reventlows politiske Sympathier ytrer Molesworth, at hans Tilbøjelighed for Frankrig før 1690 ikke var stor, da han indså, at Danmarks Venskab med Ludvig XIV var til Skade for Landet. Efter den Tid udsonede han sig derimod med Frankrig.▼
 
▲Kongen var i 1683 stemt for Krigkrig med Sverige og støttedes heri af Reventlow og Ehrenschild, medensmen den forsigtige Storkanslerstorkansler Fr.[[Frederik Ahlefeldt]] modsatte sig et overilet Fredsbrudfredsbrud. [[Leopold 1. (Tysk-romerske rige)|Kejserens]] Sejer[[Slaget ved Wien|sejr over Tyrkernetyrkerne]] i Sept.september forandrede pludselig Situationensituationen. Om Reventlows politiske Sympathiersympatier ytrer [[Robert Molesworth|Molesworth]], at hans Tilbøjelighedtilbøjelighed for Frankrig før [[1690]] ikke var stor, da han indså, at Danmarks Venskabvenskab med [[Ludvig XIV14.]] var til Skadeskade for Landetlandet. Efter den Tidtid udsonede han sig derimod med Frankrig.
I Maj 1684 inddroges den hertugelige Del af Slesvig. Sikkert have Reventlow og hans Parti, der fik tildelt Amtmandsposterne i det nys indvundne Land – selv fik han Gottorp Amt –, tilskyndet Kongen til dette Skridt, der, som Følgerne viste, ikke var vel overvejet. Ved Ahlefeldts Død 1686 gættede mange på, at Reventlow vilde blive hans Efterfølger som Storkansler, men Reventlow, der siges at have hindret Griffenfelds Løsladelse af Frygt for, at denne skulde gjenvinde sin Stilling, opnåede dog ikke denne Værdighed, så længe Christian V levede. Til Trods for den Gunst, i hvilken Reventlow stod hos Kongen, var hans Position ingenlunde sikker, og han var mere end nogen anden Minister anfægtet af det Rænke- og Intrigespil, der stadig skiftede ved den vægelsindede og let påvirkelige Konges Hof. Atter og atter berette samtidige, at Reventlow er faldet i Unåde og hans Fald nær forestående, men Stormen drev over, og han styrede indtil Kongens Død som første Minister begge Kancellierne. I 1686 var Reventlow ved Hamborgs Belejring i Kongens Følge og forhandlede dels her og dels senere på Gottorp sammen med Jens Juel og Ehrenschild med de mæglende Magters Sendebud. 1689 vare Reventlow, Brandt og Jessen Medlemmer af Kommissionen i Anledning af de om Jever opståede Stridigheder, og han afsluttede i Avg. sammen med Jessen Alliancetraktaten med England, i Følge hvilken Danmark overlod Vilhelm III et Hjælpekorps på 7000 Mand. 1691 afsluttede Reventlow sammen med flere mellem Frankrig og Danmark en hemmelig Traktat, i hvilken Christian V forpligtede sig til ikke at yde Frankrigs Fjender nogen Bistand og ikke at forøge Troppekorpset i Irland. 1693 undertegnede Reventlow en Traktat, hvorved Danmark og Frankrig sluttede sig til det af flere nordtyske Fyrster, deriblandt Hertugen af Brunsvig-Wolfenbüttel, dannede Forbund, som modsatte sig Oprettelsen af den 9. Kur. Efter Ratzeburgs Erobring var Reventlow tilstede ved de påfølgende diplomatiske Forhandlinger i Pinneberg og Hamborg, hvor der afsluttedes et Venskabsforbund mellem Danmark og Brunsvig-Lyneborg. Hertugerne forpligtede sig til at sløjfe Fæstningsværkerne ved Ratzeburg, og Danmark afgav Løfte om at drage sine Tropper tilbage fra de brunsvigske Lande og afholde sig fra enhver Indblanding i den lauenborgske Arvefølgesag.▼
 
▲I Majmaj [[1684]] inddroges den hertugelige Deldel af Slesvig. Sikkert have Reventlow og hans Partiparti, der fik tildelt Amtmandsposterneamtmandsposterne i det nysnyindvundne indvundne Landland – selv fik han Gottorp Amt –, havde givetvis tilskyndet Kongenkongen til dette Skridtskridt, der, som Følgernefølgerne viste, ikke var vel overvejet. Ved Ahlefeldts Døddød [[1686]] gættede mange på, at Reventlow vilde blive hans Efterfølgerefterfølger som Storkanslerstorkansler, men Reventlow, der siges at have hindret Griffenfelds[[Griffenfeld]]s Løsladelseløsladelse af Frygtfrygt for, at denne skuldeskulle gjenvindegenvinde sin Stillingstilling, opnåede dog ikke denne Værdighedposition, så længe [[Christian V5.]] levede. Til Trodstrods for den Gunstgunst, i hvilken Reventlow stod hos Kongenkongen, var hans Positionposition ingenlundelangt fra sikker, og han var mere end nogen anden Ministerminister anfægtetpåvirket af det Rænkerænke- og Intrigespilintrigespil, der stadig skiftede ved den vægelsindede og let påvirkelige Kongeskonges Hofhof. Atter og atter berettekunne samtidige berette, at Reventlow er faldetfaldt i Unådeunåde og at hans Faldfald var nærnært forestående, men Stormenstormen drev over, og han styrede indtil Kongenskongens Døddød som første Minister[[førsteminister]] begge Kancelliernekancellierne. I 1686 var Reventlow ved Hamborgs Belejringbelejring i Kongenskongens Følgefølge og forhandlede dels her og dels senere på [[Gottorp Slot|Gottorp]] sammen med Jens Juel og Ehrenschild med de mæglende Magtersmagters Sendebudsendebud. [[1689]] varevar Reventlow, Brandt og Jessen Medlemmermedlemmer af Kommissionenkommissionen i Anledninganledning af de om [[Jever]] opståede Stridighederstridigheder, og han afsluttede i Avg.august sammen med Jessen Alliancetraktatenalliancetraktaten med England, i Følgefølge hvilken Danmark overlod [[Vilhelm III3. af England|Vilhelm 3.]] et Hjælpekorpshjælpekorps på 7000 Mand. 1691 afsluttede Reventlow sammen med flere en hemmelig traktat mellem Frankrig og Danmark en hemmelig Traktat, i hvilken Christian V5. forpligtede sig til ikke at yde Frankrigs Fjenderfjender nogen Bistandbistand og ikke at forøge Troppekorpsettroppekorpset i [[Irland]]. 1693 undertegnede Reventlow en Traktattraktat, hvorved Danmark og Frankrig sluttede sig til det af flere nordtyske Fyrsterfyrster, deriblandt Hertugenhertugen af Brunsvig[[Braunschweig-Wolfenbüttel]], dannede Forbundforbund, som modsatte sig Oprettelsenoprettelsen af den 9. Kurkur. Efter Ratzeburgs[[Ratzeburg]]s Erobringerobring var Reventlow tilstede ved de påfølgende diplomatiske Forhandlingerforhandlinger i [[Pinneberg]] og Hamborg, hvor der afsluttedes et Venskabsforbundvenskabsforbund mellem Danmark og Brunsvig[[Braunschweig-LyneborgLüneburg]]. Hertugerne forpligtede sig til at sløjfe Fæstningsværkernefæstningsværkerne ved Ratzeburg, og Danmark afgav Løfteløfte om at drage sine Troppertropper tilbage fra de brunsvigskebraunschweigske Landelande og afholde sig fra enhver Indblandingindblanding i den lauenborgske[[lauenborg]]ske Arvefølgesagarvefølgesag.
Dagen efter Kong Christian V’s Død udnævntes Reventlow 26. Avg. 1699 til Storkansler. 1692 var han bleven Patron for det ridderlige Akademi. Reventlow synes at have været den ledende Mand for de 1690-1705 i Rådstuen for Slottet afholdte Kommissioner, der afgjorde en stor Del Sager af den forskjelligste Art. Han var lige fra Begyndelsen Medlem af næsten alle Kommissionerne, og de ophøre ved hans Udtræden få Aar før hans Død. I Juni 1690 fik Reventlow Ordre til at overtage Præsidiet for Højesteret i Forbindelse med Etatsråd V. Worm som Justitiarius og med Forpligtelse til flittig at konferere med Oversekretær Moth.▼
 
▲Dagen efter Kong Christian V’s5.'s Døddød udnævntes Reventlow [[26. Avg.august]] [[1699]] til Storkanslerstorkansler. 1692 var han bleven Patronpatron for det ridderlige Akademiakademi. Reventlow synes at have været den ledende Mandmand for de 1690-1705 i Rådstuenrådstuen for Slottetslottet afholdte Kommissionerkommissioner, der afgjorde en stor Deldel Sagersager af den forskjelligsteforskelligste Artart. Han var lige fra Begyndelsenbegyndelsen Medlemmedlem af næsten alle Kommissionernekommissionerne, og de ophøreophørte ved hans Udtrædenudtræden få Aarår før hans Døddød. I Junijuni 1690 fik Reventlow Ordreordre til at overtage Præsidiet[[præsidiet]] for Højesteret[[højesteret]] i Forbindelseforbindelse med Etatsrådetatsråd V. Worm som Justitiariusjustitiarius og med Forpligtelseforpligtelse til flittig at konferere med Oversekretæroversekretær Moth.
I April 1700 afsluttede Reventlow på Frederik IV’s Vegne en hemmelig Traktat med Kurfyrsten af Brandenborg. Umiddelbart efter Carl XII’s Landgang i Sjælland s. A. sendtes han af Kongen, som opholdt sig i Holsten, hvor Belejringen af Fæstningen Tønning var begyndt på Tilråd af Reventlow, til Kjøbenhavn for at bøde på Kommandantens Rådvildhed, der i Forbindelse med det spændte Forhold mellem Militæret og Borgerskabet havde lammet Modstandsevnen. Vel kom Reventlow for sent til Hovedstaden, men det lykkedes ham dog at forebygge værre Følger.▼
 
▲I Aprilapril 1700 afsluttede Reventlow på [[Frederik IV’s4.]]’s Vegnevegne en hemmelig Traktattraktat med Kurfyrsten[[Frederik 1. af Preussen|kurfyrsten af BrandenborgBrandenburg]]. Umiddelbart efter Carl[[Karl XII’s12.]]’s Landganglandgang ipå Sjælland s.samme A.år sendtes han af Kongenkongen, som opholdt sig i Holsten, hvor Belejringenbelejringen af Fæstningenfæstningen [[Tønning]] var begyndt på TilrådReventlows af Reventlowanbefaling, til KjøbenhavnKøbenhavn for at bøde på Kommandantenskommandantens Rådvildhedrådvildhed, der i Forbindelseforbindelse med det spændte Forholdforhold mellem Militæretmilitæret og Borgerskabetborgerskabet havde lammet Modstandsevnenmodstandsevnen. Vel kom Reventlow for sent til Hovedstadenhovedstaden, men det lykkedes ham dog at forebygge værre Følgerfølger.
I de påfølgende Fredsår mærker man kun lidet til Reventlows Indflydelse på Danmarks ydre og indre Politik. Den unge Christian Gyldenløve og Carl Ahlefeldt havde en Tid lang fortrinsvis Kongens Øre. Reventlow bevarede dog Kongens Gunst lige til sin Død. I sine sidste Leveår betegnes han af Hojer, skjønt han kun stod i Begyndelsen af Treserne, som en udlevet Olding.▼
 
▲I de påfølgendefølgende Fredsårfredsår mærker man kun lidetlidt til Reventlows Indflydelseindflydelse på Danmarks ydre og indre Politikpolitik. Den unge [[Christian Gyldenløve]] og [[Carl Ahlefeldt]] havde eni den Tidperiode langstørre fortrinsvisindflydelse Kongenshos Ørekongen. Reventlow bevarede dog Kongenskongens Gunstgunst lige til sin Døddød. I sine sidste Leveårleveår betegnes han af Hojer, skjøntskønt han kun stod i Begyndelsenbegyndelsen af Treserne60'erne, som en udlevet Oldingolding.
 
==Besiddelser==
Reventlow var en af de største Jordegodsejerejordegodsejere i Danmark på hinsin Tidtid. Efter Faderenfaderen arvede han [[Futterkamp]] (ved [[Lütjenburg]]), som han afhændede [[1672]]. Af Svigerfaderensvigerfaderen Gabels Bobo erhvervede han 1675-76 [[Segeberg KalkbjærgKalkbjerg]] med [[Gischenhagen]], som han [[1684]] afstod til Kongenkongen for 80000 [[Rdl]]. I Holsten ejede han desuden Øenøen [[Krautsand]] (Wedeler-Sand). Ved den sønderborgske Konkurskonkurs kom han i Besiddelsebesiddelse af Sandbjærg[[Sandbjerg Gods|Sandbjerg]] i [[Sundeved]], som han 1672 vildeville oprette til et Baroni[[baroni]], men som [[1681]] erigeredes til et Grevskab[[grevskab]] med Navnetnavnet Reventlow. Med sin anden Hustruhustru fik han [[Seekamp]] ved [[Friedrichsort]]. 1684 erhvervede han [[Frisenvold]] og [[Løjstrup]] til Delsdels som Ækvivalentækvivalent for Segeberg KalkbjærgKalkbjerg. 1686 kjøbtekøbte han [[Clausholm]], nedrev her den af [[Mogens Gjøe]] opførte Bygningbygning og byggede den nuværende Hovedfløjhovedfløj. Et Par MilLidt nord for Hovedstadenhovedstaden opførte han Gårdengården [[Frydenlund]]. Endelig ejede han Hovedgårdenhovedgården [[Kalø]] samt [[Kollerup]] (Galten Herred) og Øenøen Turø[[Thurø]] (til 1674).
 
SkjøntSkønt Reventlow desuden var kommet i Besiddelsebesiddelse af store Pengemidlerpengemidler, varevar hans finansielle Forholdforhold på ingen ingenlundemåde særlig glimrende. Bortset fra den betydelige Fædrenefædrene- og Mødrenearvmødrenearv fik han med sin første Gemalindehustru en Medgiftmedgift af 28000 Rdl. og med sin anden Hustruhustru 1 Tøndetønde Guldguld. Allerede 1678 angiver han sin Gjældgæld til 50000 Rdl. og senere til det dobbelte, men ved hans Døddød var den dog bragt ned til 25000 Rdl.
 
==Eftermæle==
VistReventlow er det, at Reventlowforstrakte jævnlig forstrakte Kongenkongen med betydelige Summersummer, og i Forbindelseforbindelse hermed omtales hans «''"blinde Hengivenhed for Kongens Plaisirs for derigjennem at stabiliere sit Hus»"''. Ved sine glimrende Festerfester, prægtige Ballerballer og Maskeradermaskerader vidsteforstod han at sikre sig den forlystelseselskende Kongeskonges Gunstgunst. Reventlow skildres almindelig som en hæderlig og retsindig Personlighedpersonlighed uden synderlig fremragende Evnerevner. SkjøntSkønt Molesworth var hans diplomatiske Modstandermodstander, roser han Reventlow som en Mandmand, der oprindelig kun havde tarvelig Indsigtindsigt i Statssagerstatssager, men som ved Flidflid og Arbejdsomhedarbejdsomhed efterhånden havde gjort sig værdig til at beklæde sin fremskudte og betydningsfulde Stillingstilling. En anden Diplomatdiplomat betegner ham som en svag, men af alle agtet Personlighedpersonlighed, en blid, men lidet energisk Karakterkarakter, der kun havde det ydre Skinskin af Magtenmagten, imponerende ved sit kølige, beherskede Væsenvæsen. Han var en stor Ynderynder af Bordetsbordets og særlig Vinensvinens Glæderglæder, men næppe mere umådeligoverdreven i Nydelsennydelsen end de fleste Hofmændhofmænd på hinden Tidtid.
 
Reventlow døde 21. Juli 1708 på Clausholm og ligger med sine 2 Hustruer bisat i prægtige, af Qvellinus forfærdigede Sarkofagersarkofager i Slesvig Domkirke. I sin selvforfattede Gravskriftgravskrift gav han sig det selvtilfredse Vidnesbyrdvidnesbyrd, der må udfordre Dommendommen over ham: «"Jeg haver således levet iblandt eder, at jeg ikke behøver at blues ved mit Liv.»" Reventlow var, som tidligere nævnt, 2 Gange gift: 1. (21. Juli 1667) med Anna Margrethe Gabel (f. 6. Juli 1651 d. 26. Avg. 1678), Datter af Frederik III’s Yndling Christoffer G. (V, 512); 2. (1. Maj 1681) med Sophie Amalie Hahn (f. 25. Marts 1664 d. 29. Marts 1722), Datter af Overjægermester Vincents Joachim H. (VI, 485). Med sin anden Gemalindes Kammerpige Anna Cathrine Hågensen, Datter af Borgmester Carsten H. i Aabenrå, havde han 3 Børn, der 1695 optoges i den danske Adelstand under Navnet Revenfeldt.
 
{{DBL}}
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/wiki/Conrad_Reventlow"