Nordfrisere: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
No edit summary |
No edit summary |
||
Linje 1:
[[Billede:Wappen Nordfriesland 2.jpg|thumb|
'''Nordfrisere''' er betegnelsen for [[Friser|frisiske]] indbyggere i [[Nordfrisland]] i [[Tyskland]]. Friserne bosatte sig i middelalderen i området mellem [[Ejderen]] i syd og [[Vidå|Vidåen]] i nord. Endnu 10.000 taler [[nordfrisisk]].
==Historie==
[[Friserne]] kom i to bølger sydfra til [[Sydslesvig]]s vestkyst. I 800-tallet må de have bosat sig på øerne [[Sild (ø)|Sild]], [[Før]] og [[Amrum]]. Marsken mellem [[Ejdersted]] og [[Vidå]] blev taget i besiddelse omkring år 1000, hvor de bosatte sig ved siden [[dansker]]ne. Måske har konflikter med de ekspanderende [[franker]] eller den kristne mission været grunde til at flytte nordpå. Indtil 1300-tallet var de nordfrisiske herreder relativt selvstændige. [[Hvalfangst]] og udvinding af frisisk salt af tørv fra vadernes bund bragte friserne perioder med stor velstand. Politisk stod nordfriserne som kongefrisere fast under den danske krone. Først i 1200-tallet kom det til kampene mellem frisiske bønder og kongen. I [[1252]] blev kong [[Abel af Danmark|Abel]] dræbt i et forsøg på at inddrive skatter. I kampen imod kongens skattekrav påberåbte friserne sig deres ''frisiske frihed''. Senere blandede nordfriserne sig i konflikterne om [[Sønderjylland]]. Både danskerne og hostenerne ville have friserne hver på deres side. Holstenerne indførte i 1426 de nordfrisiske landslove ''Siebenhardenbeliebung'' (på dansk ''Syvherredergilde'') på de [[Nordfrisiske Øer|nordfrisiske øer]] og ''Krone der rechten Wahrheit'' (''Kronens rette sandhed'') på [[Ejdersted]]. Landslovene bekræftede frisernes retsnormer, men knyttede de også til hertugen. Ved Sønderjyllands deling i 1544 kom det frisisk-jyske [[Nørre Gøs Herred]] omkring Bredsted til den kongelige del, mens [[Vidding Herred]], [[Bøking Herred]] og [[Ejdersted]] kom til den gottorpske del. Den vestlige del af Før, Amrum og List på Sild dannede de såkaldte [[kongerigske enklaver]].
Med stormfloderne i 1362 og 1643 begyndte den nordfrisiske kyst at ændre formen. Ved [[den store manddrukning]] i 1362 gik den sagnomspundne handelsby [[Rungholt]] under og i 1634 forsvandt med øen [[strand (ø)|Strand]] et nordfrisisk kerneområde. Frisisike bønder begyndte derfor allerede i senmiddelalderen at inddige større landområder. Fra denne tid stammer også ordsproget ''Gud skabte havet, friserne kysten''. I [[1700-tallet|1700-]] og [[1800-tallet]] skabte de danske konger og [[Slesvig-Holsten-Gottorp|gottorpske]] med-hertuger ved hjælp af store afvandings- og inddigningsprojekter det nuværende karakteristiske nordfrisiske [[kog]]-landskab. Arbejdet blev ofte udført af kapitalstærke digebyggere fra [[Nederlandene]].
I 1721 blev de gottorpske dele i Sønderjylland
Nordfriserne er siden 1920erne delt i de tyske frisere og de nationale frisere. De tyske frisere ser sig selv som del af det tyske folk, mens de nationale frisere på grund af deres sprog og kultur ser sig selv som et selvstændigt folk og dermed som et mindretal i Tyskland.
==Våben==
Nordfrisernes våben viser den danske [[kongekrone]], en halv [[ørn]] og en jydepotte <ref>[http://www.nordfriesland.de/index.phtml?NavID=45.589&La=1 Nordfrislands Kreds ''Krone, Grütztopf und ein halber Adler'']</ref>. Jydepotten henviser til [[Christian Peter Hansen]]s fortælling om de nordfrisiske kvinder, som slog skattekrævende danskere på flugt, idet de kastede varm [[grød]] efter dem. En anden version så jydepottenses herkomst i kampene mellem de nyankomne frisere og områdets indfødte befolkning omkring år 800. Den halve ørn stammer fra [[Karl den Store]], som garanterede friserne deres frisisk frihed. Den danske kongekrone henviser til forbindelsen mellem Nordfrisland og den danske konge.
Valgsproget ''Hellere død end slave'' er udformet af præsten [[Christian Feddersen]], der i det 1845 udkomne skrift ''Fem ord til nordfriserne'' opforderede landsmændene: ''I elsker friheden og siger: Hellere død end slave''.
[[Billede:Nordfriesischeflagge.svg|thumb|Nordfrisernes flag]]
==Flag==
Nordfrisernes flag er en vandret delt [[trikolore]] i farverne gult over rødt over blåt. Flaget blev første gang hejst på det nordfrisiske folkemøde i juni 1848 i [[Bredsted]]. Flaget har med den frisiske lov (''Friisk Gesäts'') fra 2004 fået officiel status.
==Eksterne henvisninger==
* [http://www.nordfriiskinstituut.de/ Nordfrisisk Institut]
== Referencer ==
{{reflist}}
[[Kategori:Folkeslag i Europa]]
|