Nordfrisere: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
No edit summary
No edit summary
Linje 4:
 
==Historie==
[[Friserne]] kom i to bølger sydfra til [[Sydslesvig]]s vestkyst. I 800-tallet må de have bosat sig på øerne [[Sild (ø)|Sild]], [[Før]] og [[Amrum]]. Marsken mellem [[Ejdersted]] og [[Vidå]] blev taget i besiddelse omkring år 1000, hvor de bosatte sig ved siden [[dansker]]ne. Måske har konflikter med de ekspanderende [[franker]] eller den kristne mission været grunde til at flytte nordpå. Indtil 1300-tallet var de nordfrisiske herreder relativt selvstændige. [[Hvalfangst]] og udvinding af frisisk salt af tørv fra vadernes bund bragte friserne perioder med stor velstand. Politisk stod nordfriserne som kongefrisere fast under den danske krone. Først i 1200-tallet kom det til kampene mellem frisiske bønder og kongen. I [[1252]] blev kong [[Abel af Danmark|Abel]] dræbt i et forsøg på at inddrive skatter. I kampen imod kongens skattekrav påberåbte friserne sig deres ''frisiske frihed''. Senere blandede nordfriserne sig i konflikterne om [[Sønderjylland]]. Både danskerne og hostenerne ville have friserne hver på deres side. Holstenerne indførte i 1426 de nordfrisiske landslove ''Siebenhardenbeliebung'' (på dansk ''Syvherredergilde'') på de [[Nordfrisiske Øer|nordfrisiske øer]] og ''Krone der rechten Wahrheit'' (''Kronens rette sandhed'') på [[Ejdersted]]. Landslovene bekræftede frisernes retsnormer, men knyttede de også til hertugen. Ved Sønderjyllands deling i 1544 kom det frisisk-jyske [[Nørre Gøs Herred]] omkring Bredsted til den kongelige del, mens [[Vidding Herred]], [[Bøking Herred]] og [[Ejdersted]] kom til den gottorpske del. Den vestlige del af Før, Amrum og List på Sild dannede de såkaldte [[kongerigske enklaver]].
 
Indtil 1300-tallet var de nordfrisiske herreder relativt selvstændige. [[Hvalfangst]] og udvinding af frisisk salt af tørv fra vadernes bund bragte friserne perioder med stor velstand. Politisk stod nordfriserne som kongefrisere fast under den danske krone. Først i 1200-tallet kom det til kampene mellem frisiske bønder og kongen. I [[1252]] blev kong [[Abel af Danmark|Abel]] dræbt i et forsøg på at inddrive skatter. I kampen imod kongens skattekrav påberåbte friserne sig deres ''frisiske frihed''. Senere blandede nordfriserne sig i konflikterne om [[Sønderjylland]]. Både danskerne og hostenerne ville have friserne hver på deres side. Holstenerne indførte i 1426 de nordfrisiske landslove ''Siebenhardenbeliebung'' (på dansk ''Syvherredergilde'') på de [[Nordfrisiske Øer|nordfrisiske øer]] og ''Krone der rechten Wahrheit'' (''Kronens rette sandhed'') på [[Ejdersted]]. Landslovene bekræftede frisernes retsnormer, men knyttede de også nærmere til hertugen. I de blandede frisisk-jyske herreder [[Kær Herred|Kær]], [[Nørre Gøs Herred|Nørre Gøs]] og [[Sønder Gøs Herred]] gjaldt fortsat [[Jyske Lov]]. Ved Sønderjyllands deling i 1544 kom Nørre Gøs Herred omkring Bredsted til den kongelige del, mens [[Vidding Herred]], [[Bøking Herred]] og [[Ejdersted]] kom til den gottorpske del. Den gottorpske hertug var den danske konges lensmand i [[Hertugdømmet Slesvig|Slesvig]], men førte efterhånden en mere og mere selvstændig politik i hertugdømmet. Den vestlige del af Før, Amrum og List på Sild dannede de såkaldte [[kongerigske enklaver]].
Med stormfloderne i 1362 og 1643 begyndte den nordfrisiske kyst at ændre formen. Ved [[den store manddrukning]] i 1362 gik den sagnomspundne handelsby [[Rungholt]] under og i 1634 forsvandt med øen [[strand (ø)|Strand]] et nordfrisisk kerneområde. Frisisike bønder begyndte derfor allerede i senmiddelalderen at inddige større landområder. Fra denne tid stammer også ordsproget ''Gud skabte havet, friserne kysten''. I [[1700-tallet|1700-]] og [[1800-tallet]] skabte de danske konger og [[Slesvig-Holsten-Gottorp|gottorpske]] med-hertuger ved hjælp af store afvandings- og inddigningsprojekter det nuværende karakteristiske nordfrisiske [[kog]]-landskab. Arbejdet blev ofte udført af kapitalstærke digebyggere fra [[Nederlandene]].
 
Med stormfloderne i 1362 og 1643 begyndte den nordfrisiske kyst at ændre formen. Ved [[den store manddrukning]] i 1362 gik den sagnomspundne handelsby [[Rungholt]] under og i 1634 forsvandt med øen [[strand (ø)|Strand]] faktisk et nordfrisisk kerneområde. Frisisike bønder begyndte derfornu alleredeogså iat senmiddelalderenbosatte atsig inddige størreden landområderhøjere jyske gest. Stormfloderne dannede også optakten til de første store inddignings- og landvindingsarbejder. Fra denne tid stammer også ordsproget ''Gud skabte havet, friserne kysten''. I [[1700-tallet|1700-]] og [[1800-tallet]] skabte de danske konger og [[Slesvig-Holsten-Gottorp|gottorpske]] med-hertuger ved hjælp af store afvandings- og inddigningsprojekter det nuværende karakteristiske nordfrisiske [[kog]]-landskab. Arbejdet blev ofte udført af kapitalstærke digebyggere fra [[Nederlandene]].
 
I 1721 blev de gottorpske dele i Sønderjylland forenet med de kongelige og hele Nordfrisland kom igen under den danske krone. Efter den [[2. Slesvigske Krig|2. slesvigske krig]] i 1864 blev Nordfrisland for første gang i historien del af den tyske statsdannelse. Fra 1946 er Nordfrisland del af delstaten [[Slesvig-Holsten]]. Den nuværende [[Nordfrislands Kreds]] blev dannet i 1970. Den nye kreds omfatter nu både frisiske og jyske områder.