Nordfrisere: Forskelle mellem versioner

[[Friserne]] kom i to bølger sydfra til [[Sydslesvig]]s vestkyst. I 800-tallet må de have bosat sig på øerne [[Sild (ø)|Sild]], [[Før]] og [[Amrum]]. Marsken mellem [[Ejdersted]] og [[Vidå]] blev taget i besiddelse omkring år 1000, hvor de bosatte sig ved siden af [[dansker]]ne. Måske har konflikter med de ekspanderende [[franker]] eller den kristne mission været grunde til at flytte nordpå.

Indtil 1300-tallet var de nordfrisiske herreder relativt selvstændige. [[Hvalfangst]] og udvinding af frisisk salt af tørv fra vadernes bund bragte friserne perioder med stor velstand. Politisk stod nordfriserne som kongefrisere fast under den danske krone. Først i 1200-tallet kom det til kampenekampe mellem frisiske bønder og kongen. I [[1252]] blev kong [[Abel af Danmark|Abel]] dræbt i et forsøg på at inddrive skatter. I kampen imod kongens skattekrav påberåbte friserne sig deres ''frisiske frihed''. Senere blandede nordfriserne sig i konflikterne om [[Sønderjylland]]. Både danskerneDanskerne og hostenerneholstenerne ville hver især have friserne hver på deres side. Holstenerne indførte i 1426 de nordfrisiske landslove ''Siebenhardenbeliebung'', (på dansk ''Syvherredergilde''), på de [[Nordfrisiske Øer|nordfrisiske øer]] og ''Krone der rechten Wahrheit'' (''Kronens rette sandhed'') på [[Ejdersted]]. Landslovene bekræftede frisernes retsnormer, men knyttede dedem også nærmere til hertugen. I de blandede frisisk-jyske herreder [[Kær Herred|Kær]], [[Nørre Gøs Herred|Nørre Gøs]] og [[Sønder Gøs Herred]] gjaldt fortsat [[Jyske Lov]]. Ved Sønderjyllands deling i 1544 kom Nørre Gøs Herred omkring Bredsted til den kongelige del, mens [[Vidding Herred]], [[Bøking Herred]] og [[Ejdersted]] kom til den gottorpske del. Den gottorpske hertug var den danske konges lensmand i [[Hertugdømmet Slesvig|Slesvig]], men førte efterhånden en mere og mere selvstændig politik i hertugdømmet. Den vestlige del af Før, Amrum og List på Sild dannede de såkaldte [[kongerigske enklaver]].

Med stormfloderne i 1362 og 1643 begyndte den nordfrisiske kyst at ændre formenform. Ved [[den store manddrukning]] i 1362 gik den sagnomspundne handelsby [[Rungholt]] under, og i 1634 forsvandt med øen [[strand (ø)|Strand]] faktisk et nordfrisisk kerneområde. FrisisikeFrisiske bønder begyndte nu også at bosatte sig på den højere jyske gest. Stormfloderne dannede også optakten til de første store inddignings- og landvindingsarbejder. Fra denne tid stammer ordsproget ''Gud skabte havet, friserne kysten''. I [[1700-tallet|1700-]] og [[1800-tallet]] skabte de danske konger og [[Slesvig-Holsten-Gottorp|gottorpske]] med-hertuger ved hjælp af store afvandings- og inddigningsprojekter det nuværende karakteristiske nordfrisiske [[kog]]-landskab. Arbejdet blev ofte udført af kapitalstærke digebyggere fra [[Nederlandene]].

I 1721 blev de gottorpske dele i Sønderjylland forenet med de kongelige, og hele Nordfrisland kom igen under den danske krone. Efter den [[2. Slesvigske Krig|2. slesvigske krig]] i 1864 blev Nordfrisland for første gang i historien del af den tyske statsdannelse. Fra 1946 er Nordfrisland del af delstaten [[Slesvig-Holsten]]. Den nuværende [[Nordfrislands Kreds]] blev dannet i 1970. Den nye kreds omfatter nu både frisiske og jyske områder.

Nordfriserne er siden 1920erne1920-erne delt i de tyske frisere og de nationale frisere. De tyske frisere ser sig selv som del af det tyske folk, mens de nationale frisere på grund af deres sprog og kultur ser sig selv som et selvstændigt folk og dermed som et mindretal i Tyskland.

Nordfrisernes våben viser den danske [[kongekrone]], en halv [[ørn]] og en jydepotte <ref>[http://www.nordfriesland.de/index.phtml?NavID=45.589&La=1 Nordfrislands Kreds ''Krone, Grütztopf und ein halber Adler'']</ref>. Jydepotten henviser til [[Christian Peter Hansen]]s fortælling om de nordfrisiske kvinder, som slog skattekrævende danskere på flugt, idet de kastede varm [[grød]] efter dem. En anden version så jydepottensesjydepottens herkomst i kampene mellem de nyankomne frisere og områdets indfødte befolkning omkring år 800. Den halve ørn stammer fra [[Karl den Store]], som garanterede friserne deres frisiskfrisiske frihed. Den danske kongekrone henviser til forbindelsen mellem Nordfrisland og den danske konge.

Valgsproget ''Hellere død end slave'' er udformet af præsten [[Christian Feddersen]], der i det 1845 udkomne skrift ''Fem ord til nordfriserne'' opforderedeopfordrede landsmændene: ''I elsker friheden og siger: Hellere død end slave''.