Friedrich Ludwig von Dehn: Forskelle mellem versioner

til F. L. Baron v. D. Denne fødtes 7. Sept. 1697 og anføres som Ejer af [[Kohøved]] og andre Godser i Slesvig. Han synes at have levet paa disse Ejendomme, indtil han udnævntes til dansk Gesandt i Madrid, hvor han forblev fra Efteraaret 1739 til Febr. 1742, og Rist, der senere gjennemgik det derværende Gesandtskabsarkiv, roser ham for den Dygtighed, Flid og Orden, som udmærkede hans Korrespondance. I Foraaret 1750 udnævntes han til Gehejmeraad i Konseillet, hvor han vel nærmest repræsenterede Næringsvæsenet, i det han i Juni 1751 blev Medlem af General-Landøkonomi- og Kommercekollegiet og Præses for det almindelige Handelskompagni samt senere (1759) tillige for Fattigvæsenet. Da Frederik V i Begyndelsen af 1752 besluttede paa ny at gifte sig, og Valget faldt paa Juliane Marie af Brunsvig-Lyneborg, blev D. udset til at indlede Sagen ved det brunsvigske Hof, «hvor han var vel kjendt, da hans Broder tidligere havde været i Tjeneste der» (i nogle Aktstykker nævnes han i øvrigt selv som «forhenværende brunsvig-lyneborgsk Gehejmeraad»). Ved denne Lejlighed kom han gjennem Prins Ferdinand af Brunsvig og en forhenværende preussisk Gesandt i London i Forbindelse med Frederik II, der underhaanden begunstigede dette Giftermaal, og fra den Tid synes han efter denne Konges politiske Korrespondance at have spillet en meget tvetydig Rolle som et villigt Redskab til at styrte Bernstorff og som den Kanal, ad hvilken den preussiske Gesandt søgte at holde sig underrettet om, hvad der foregik i den danske Regering. Det lader imidlertid til, at Evnen ikke ret har svaret til Viljen, og at han gav sig Mine af at betyde mere ved Hoffet, end han virkelig gjorde, og [[Frederik 5.]] betegnede ham rimeligvis med rette til Prins Ferdinand som en «Sladderhank». Naar han blandt andet nævnte [[A.G. Moltke]] som virksom med sig i at søge at styrte Bernstorff, er der intet, der bestyrker denne Angivelse, og i alt Fald blev det ikke til noget hverken med hans Machinationer for at fjærne den af Frederik II saa ildesete Minister eller med de Forhaabninger, han forespejlede Prins Ferdinand om Ansættelse her i Landet.

Det var maaske for at blive af med ham i Konseillet, hvor han ikke lader til at have betydet synderligt, at han 1762 blev udnævnt til Markgrev [[Frederik Ernst af Brandenburg-Kulmbach]]s Efterfølgerefterfølger som Statholderstatholder i Hertugdømmerne. I denne Post forblev han indtil 1768, da han afløstes af Prinsprins [[Carl af Hessen]]. Derefter levede han som Privatmandprivatmand paapå sine slesvigske Godsergodser, der samledes under Navnetnavnet [[Ludvigsborg|Ludwigsburg]], indtil sin Døddød, 3. Julijuli 1771. Allerede 1739 var han blevenblevet [[Ridder af DanebrogDannebrog]], 1746 Gehejmeraadgehejmeråd, ved Kongenskongens Formælingformæling i 1752 havde han faaetfået Elefanten, og 1768 var han blevet ophøjet til dansk Grevegreve.