'''Kjøbenhavns Skøjteløberforening''' er den ældste skøjteklub i landet og desuden en af Danmarks ældste sportsklubber overhovedet. KSF blev stiftet den [[4. februar]] [[1869]] og havde sin første sæson i [[1870]]. [[Københavns Magistrat]] havde givet tillladelse til brug af [[Sortedamssøen]] og her åbnede man en bane der var 400 [[alen ]] lang og 100 alen bred. ▼
{{copyvio|http://www.ksf.dk/dk/index.php?option{{=}}com_content&task{{=}}view&id{{=}}65&Itemid{{=}}101}}
{{wikify}}
'''Kjøbenhavns Skøjteløberforening''' der nu har mere end 134 år på bagen er ikke blot den ældste skøjteklub i landet, det er faktisk også en af Danmarks ældste sportsklubber overhovedet og er vel en af de klubber med et væld af af idræts og "ægte Københavnerhistorier".
Med den gode sæson og blot 2To år efter stiftelsen kunne klubben notere sig en medlemsskarermedlemsskare på ikke mindrefærre end 2.915 medlemmer. ▼Mange ældre københavner forbinder endnu de rigtige vintre med skøjteløb ved [[Søpavillonen]] på et afspærret og rengjort område, hvor klubbens medlemmer så kunne løbe på skøjter og ved særlige lejligheder var der opvisning, hurtigløb og naturligvis ishockey.
Klubbens første konkurrence blev ifølge ''[[Dagens Nyheder]]'' afholdt i [[1871]].
▲KSF blev stiftet den [[4. februar]] [[1869]] og havde sin første sæson i [[1870]]. [[Københavns Magistrat]] havde givet tillladelse til brug af [[Sortedamssøen]] og her åbnede man en bane der var 400 alen lang og 100 alen bred.
I [[1886]] ændrede man banes beliggenhed fra Sortedamssøen til [[Peblingesøen]].
Det var den helt rigtige vinter dette år og der kunne noteres hele 42 skøjtedage, hvoraf Balduin Dahls Musikkorps underholdte 5 af gangene og nogle af afterne med belysning af banen med fakler og "couleurte" blus.
Klubben lod Søpavillonen opføre i [[1894]] ved arkitekt [[Vilhelm Dahlerup]] til en pris i datidens mønt af ca. 70.000 kr.
▲Med den gode sæson og blot 2 år efter stiftelsen kunne klubben notere sig en medlemsskarer på ikke mindre end 2.915 medlemmer.
[[1960]] flyttede klubben til nye rammer på [[Østerbro (København)|Østerbro]], og Søpavillonen blev solgt til restauratør Oscar Davidsen i [[1965]].
Klubbens første konkurrence var sensationer og blev iflg. ''[[Dagens Nyheder]]'' afholdt i [[1871]]. Der var ikke tale om konkurrencer, som dem vi kender idag, men en blanding af kapløb og opvisning "kunstfærdighedsløbskamp", hvilket blandt andet fremgår af den kendte balletmester [[August Bournonville]], der vurderede præstationerne sammen med et tusindtallig publikum. Bournoville havde samtidig fornøjelsen af at overrække 1.prisen - et sølvbæger til en værdi af 16 rigsdaler til student Jessen.
KSF var også med til at introducere den såkaldte Wienerskole, der på den tid var noget af revolution med pointgivning og figurløb, forløberen for nutidens kunstskøjtekonkurrencer.
I dag lyder det komisk, men man konkurrerede også i baglænsløb på tid, det var faktisk en disiplin med DM-medaljer indtil 1940.
Klubbens aktiviteter afspejlede udviklingen: Man startede som en kunstløberforening, derfefter kom bandy (spilles som på en fodboldbane), og i halvtredserne var hurtigløb det helt store. Fra tresserne var det ishockeyen som dominerede.
I [[1886]] ændrede man banes beliggenhed fra Sortedamssøen til [[Peblingesøen]]. Her blev klubben ikke bare kendt for sine sportslige opvisninger men nok endnu mere for de festaftener, hvor den afspærrede bane var tilgængelig for medlemmerne.
Klubben var vinterens Tivoli for Københavnerne. At der var tale om underholdning og borgerliv ses ved at damer fra begyndelsen havde gratis adgang til den afspærrede bane. Det skulle lokke herrerne ud på isen, ganske som vi ser det på nutidens mange diskoteker.
Foreningen blev en institution for det bedre borgerskab, hvilket yderligere blev understreget ved klubbens opførelse af Søpavillonen i [[1894]] til en pris af ikke mindre en ca. 70.000,-. Et voldsomt stort beløb på den tid. Det kostede naturligvis at blive medlem, men tilgengæld fik man adgang bag afspærringerne og ikke mindst til klubbens ny og fornemme restaurant.
Klubben var dog ikke kun for de fine, den havde en plads i hertet hos alle Københavnere. Det viser genåbningen efter en restaurering i [[1936]]. Det kommenteres sådan i formandes beretning fra det år "Sankt Hans aften blev restaurationen genåbnet under store festligheder, med to bål og et stort festfyrværkeri på søen. Der var nok 100.000 mennesker på bredderne. Næppe nogen anden dansk restaurant er åbnet under så storslåede former"
Senere fik man en banemester Nielsen, som holdt isen fri for sne og vandede banen, nogen gange ved hjælp af lejede heste. At nybegyndere kunne låne et stativ til støtte på isen, var et andet af medlemsgoderne. Men havde man ingen penge, måtte man som på badeanstalterne pænt blive udenfor.
Ishockeyafdelingen blev stiftet i [[1938]] af Jørgen Hviid. "Man havde prøvet at starte en ishockeyafdeling i begyndelsen af 1930'erne, men den var gået i sig selv igen efter nogle `dårlige vintre`uden frostgrader. Men nogle hårde vintre efter det andet forsøg gav fremgang for ishockeyen."
Under krigen spillede KSF et par kampe mod blandt andet IK Gøta fra Stockholm, med rigtig mange tilskurer, men lige meget hjalp det, for KSF tabte stort.
Nogle af de største myter i dansk ishockey er forbundet med KSF. Der var f.eks. den berømte kamp ved VM i Stockholm i [[1949]], hvor danskerne stillede med en halv snes KSFér forstærket med enkelte Rungstedspillere, og hvor Danmark som bekendt tabte ikke mindre end 47 - 0 til [[Canada]].
Det var i den kamp, at en af Danmarks bedste hurtigløbere, Erik Hviid, havde fået fat i pucken med en tom bane foran sig op til det Canadiske mål. Han løb alt hvad han kunne, men pludselig mærkede han en modspiller ved siden af sig. Sådan løb de lidt ved siden af hinanden og canadieren spørger: "how do you feel?" hvorefter han snuppede pucken og straks efter lavede mål i den anden ende. (et rygte, og dem er der jo altid mange af siger, at den canadiske spiller sågar løb baglæns?)
Den efterfølgende kamp tabte Danmark "kun" 25 - 1 til Østrig og Den danske glade målscorer var Jørgen Hviid. Historien bag det mål er dog mindre flatterende, idet rygtet siger at den østrigske målmand havde væddet med sine holdkammerater om at danmark ikke kunne score på ham og da østrig var kommet tilpas langt foran opstod der pludselig de underligste huller i det østrigske forsvar.... hvilket altså til sidst gav bonus.
Det første regulærer DM i ishockey blev vundet af Rungsted i en kamp mod KSF i [[1955]]. Kampen blev spillet på en overislet tennisbane i Rungsted, men under kraftigt tøvejr, så der blev gået mere end der blev løbet, da der var mere grus en is på banen. - Året efter vandt KSF
Beklædningen var et kapitel for sig i de første spæde år, der var nemlig ikke udstyr som man kender det idag, "benskinner og brystpanser" til målmanden eksisterede f.eks. ikke så man benyttede i bedste fald et par sammenpressede aviser som beskyttelse på bryst og ben. Hjelmen var en tophuen, men den var nok mest placeret for at varme ørene.
I starten bestod banderne af telefonpæle eller forhåndeværende brædder, men i 50érne forærede en af klubbens mange velhavende medlemmer, Tømrermester og forlystelseskonge Lebech, klubben et sæt ishockeybander. Dem satte medlemmerne så op, når isen var tyk nok til at bærer. Det kunne hænde at man måtte hente dem ind igen i robåde, når tøvejr overraskede....
Søpavillonen var naturligt nok omdrejningspunktet for klublivet, men stedet var også en stor del af det Københavnske liv og var på den måde også KSF's økonomiske grundsten indtil stedet blev solgt i 1965 til restauratør Oscar Davidsen.
At stedet blev solgt skyldes at klubben 5 år tidligere var rykket til nye rammer på [[Østerbro (København)|Østerbro]] og at klubben derfor i [[1963]] måtte sande at klublivet og eventyret omkring Søpavillonen var slut. Klubben magtede ganske enkelt ikke den store økonomiske eller administrative opgave, det var at drive stedet. Det gjorde Oscar Davidsen i øvrigt heller ikke og mange andre har senere kæmpet hårdt for at drive stedet.
Omkring [[1960]] opførte Københavns Idrætspark en kunstbane bag måltavlen i den gamle Idrætspark. Det var først en udendørs arena men siden hen blev den overdækket med en boblehal og i begyndelsen af halfjerdserne blev der så bygget en idrætshal over den og er den hal vi kender idag.
I dag er KSF helt domineret af ishockeyspillere. Efter at have ligget i toppen af dansk ishockey med 10 danmarksmesterskaber - i perioden fra 1956 til 1976 - har klubbens bedste hold ikke spillet i den bedste række fra midten af 80erne.
Klubbens storhedstid var i tresserne og begyndelsen af halvfjerdserne. Men i årene efter den succesrige periode blev der oparbejdet en gæld i den tiltro til, at der måtte investeres for at vende tilbage til eliten. De store sportslige resultater udeblev imidlertid medens underskudet tilgengæld bare blev større.
Nu er gælden imidlertid næsten ude af verden og der forventes overskud i fremtiden. Dette overskud kommer ved at kontingentet er reguleret i opadgående retning og dels ved at klubbens 1.hold p.t. er skrinlagt, da udgiften til drift af holdet oversteg holdets egen indstilling og forventning om hvad der bør ydes.
Nu arbejdes der tilgengæld seriøst og målrettet på KSF's ungdom og et øget aktivitetsniveau og et livligt klubliv i lokalerne på Østerbro er KSF nøgle til fremtiden.
{{foreningstub}}
[[Kategori:Foreninger fra Danmark]]
[[Kategori:Etableret i 1869]]
| 